|
 |
 |
 |
Vidste du, at cirka 80% af en amerikaners kalorieindtag i dag stammer fra ultra-forarbejdede fødevarer. Jeg tænker ikke, at vi skal tage ved lære af amerikanerne, faktisk tænker jeg, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå – måske ligefrem forbyde – de mange, mange ultraforarbejdede og potentielt sygdomsfremkaldende fødevarer, der findes i supermarkederne her i Danmark. Det gælder nemlig både vores egen og vores efterkommeres sundhed og fremtid. Derfor er det også dejligt for all jer, der bor i København, at det økologiske supermarked Alma åbner idag. HURRA...
De gode nyheder til dig, der gerne vil investere i egen sundhed, er, at det lader sig gøre at leve sundt uden det store besvær men med kæmpe stort udbytte. Det kan du læse mere om herunder, og genvejen til sundhed kan blandt andet ligge i et ganske lille greb. Ved at Tyvstarte dagen grønt med 4-500 gram grønsager i en grød eller smoothie, sikrer du dine tarmmikrober fibre og næring, så de kan hjælpe med at holde dig rask og på toppen. Ideen er god, den stammer fra Professor Oluf Borbye Pedersen, en af verdens førende DNA forskere, der blandt andet er ophavesmand til bogen, der i samarbejde med Mette Mølbak er blevet til´Professorens grønne energigrød´. Bogen giver dig væsentlig viden om grønsagernes betydning for mikrobernes dannelse af signalstoffer, så din krop kan fungere som en velsmurt motor.
Som trofast læser af Madforlivet nyhedsbrev kan du få hele 20% rabat på vejl. udsalgspris på bogen hos Saxo, ved at bruge rabatkoden energi20 Koden gælder til og med den 3. april, og du kan købe bogen HER (OBS! Koden kan ikke kombineres med andre koder. Den giver ikke automatisk fri fragt og kan ikke bruges, hvis du har et Saxo-medlemsskab med fordele. Ikke reklame).
Intelligent solbadning er som udgangspunkt virkelig sundt, og det handler om hensyntagen såvel hudtype samt solens styrke. Sundhedsstyrelsens nye kampagne ”Brug solcreme med faktor 30” i solen savner derfor efter min mening væsentlige nuancer. For det vigtigste er at solbade intelligent, afhængig af din hudtype, så kan du i mange tilfælde undgå solcreme, så du får dannet det vigtige D3-vitamin. Solbader du meget eller længe, eller opholder du dig i sydens sol, så har du behov for en solcreme med faktor 30 eller 50. MEN, Sundhedsstyrelsen glemte at skrive, at adskillige solcremer på det danske marked indeholder stoffer, der mistænkes for både at være hormonforstyrrende og allergifremkaldende. Det og meget mere, samt betydningen af D3-vitamin kan du læse mere om herunder.
Du finder også i dette nyhedsbrev en opskrift på Grøn morgengrød eller -smoothie samt på den skønneste opskrift på stegt sild med cremede kartofler. Let og velsmagende. Ønsker jer allesammen en dejlig uge og rigtig god fornøjelse med også at prøve Professorens grønne energigrød af...
|
 |
|
|
|
 |
Grøn morgengrød eller - smoothie
|
Denne grønne energigrød kan også drikkes som smoothie, og den giver dig en optimal start på dagen med ikke mindre end 4-500 gram sunde, økologiske grønsager. Oluf Borbye Pedersen grønne energigrød version 2.0 indeholder flere fiberrige grønsager – lige fra morgenstunden. Find opskriften her Professorens grønne energigrød eller smoothie 2.0
|
|
|
|
 |
 |
Du er givetvis stødt på udtrykket ultraforarbejdet mad? Manden bag udtrykket er brasilianeren Carlos A. Monteiro, og han vurderer, baseret på en række forskningsresultater, at fødevareindustriens redesigns af vores mad til de såkaldte ultraforarbejdede fødevarer, kan øge forekomsten af en lang række sygdomme. Med andre ord; de kan gøre os syge.
Cirka 80% af en amerikaners kalorieindtag stammer i dag fra ultraforarbejdede fødevarer, og efter min mening skal vi ikke tage ved lære af det eller dem. Derimod skal vi gøre alt, hvad vi kan for at undgå – måske ligefrem forbyde – de mange ultraforarbejdede og potentielt sygdomsfremkaldende fødevarer her i Danmark. Det er en kamp vi må prioritere – for vores egen og vores efterkommeres sundhed.
Stor uenighed om nyt forskningsprojekt Men ikke alle er enige med mig heri, for der er åbenbart penge i skidtet. Et forskningsprojekt fra Københavns universitet, hvis formål det er at ”nyklassificere” ultraforarbejdede fødevarer, har professor Arne Astrup i spidsen. Projektet er havnet i et veritabelt stormvejr på internationalt niveau.
Initiativet, der så vidt jeg kan læse mig til, har til opgave at nyklassificere graden af usundhed blandt mængden af ultraforarbejdede fødevarer, har ført til åben krig imellem på den ene side Arne Astrup og Susanne Bügel og så mere end 90 fremtrædende, internationale forskere med Carlos A. Monteiro og læge Chris Tulleken (forfatter til bogen Ultraforarbejdet og TV2 dokumentaren af samme navn) i spidsen. I avisen Politiken oplyses det, at de internationale forskere i et brev, dateret den 28. februar i år, kritiserer projektet på Københavns Universitet.
Det handler således om graduering af omfanget af fødevareforarbejdning, og om den sundhedsmæssige betydning af ultraforbejdning, defineret via Nova klassificeringssystemet. De internationale forskere mener, at konceptet er veldokumenteret og understøttet af et væld af undersøgelser, der tydeligt viser en klar sammenhæng mellem indtag af ultraforarbejdede fødevare og øget risiko for udvikling af en lang række sygdomme og lidelser. Astrup og Bügel ønsker derimod at introducere en yderligere kategorisering.
Arne Astrup er nu blandt andet senior vice president for Novo Nordisk fonden samt leder af afdeling for overvægt og ernæringsvidenskab hos Novo Nordisk, der samtidig financierer denne opgave, som de har sat ham til at gennemføre i samarbejde med professor Susanne Bügel, Københavns Universitet. Arne Astrup arbejder blandt andet også som rådgiver i ernæringsmæssige spørgsmål for Ferreo, der producerer Nutella og Ferrero Rocher. Måske husker du ham fra 90'ernes fedt er farligt bølge.
Dette er kampen for gode, uforarbejdede råvarer De mange udenlandske forskere udtrykker dyb bekymring over Novo Nordisk’s initiativ, da de frygter, at en mere detaljeret klassificering vil kunne underminere adskillige års forskning, virke forbrugerforvirrende, ligesom de er foruroligede over de åbenlyse interessekonflikter. De kritiserer, at projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden, da Novo Nordisk som en af verdens største medicinal-virksomheder, tjener hovedparten af deres penge på at behandle livsstils- og kostrelaterede sygdomme som fedme og diabetes. De peger også på den stigende mængde videnskabelige studier, offentliggjort i en række fremtrædende medicinske tidsskrifter, der samstemmende kæder indtag af ultraforarbejdede fødevarer sammen med øget risiko for udvikling af såvel sygdom som fedme.
Det var dagbladet Information, der som de første dækkede denne forskerstrid, ligesom avisen også i denne forbindelse kritiserede Astrups samarbejdsrelationer til fødevareindustrien. Sagen har trukket overskrifter over det meste af verden, hvilket er forståeligt, for kan denne fremgangsmåde mon minde om forsøg på en slags greenwashing af virkelig usunde og næringsdrænede fødevarer? Og hånden på hjertet, kan det være så væsentligt for den enkelte forbruger at vide, om det er marginalt mere usundt at drikke en læskedrik fremfor at spise et ultraforarbejdet brød? Min tanke er umiddelbart, at dette forehavende vist ikke kan være foranlediget af hensynet til befolkningens sundhed?
Vi ville efter min mening stille os godt ved i Danmark simpelthen at forbyde ultraforarbejdede fødevarer, for uanset Astrup og Bügels hensigter, så er der efter min vurdering kke noget som helst godt eller sundt ved ultradesignede og ultraforarbejdede fødevarer. Tværtimod, de er fremstillet med henblik på at gøre os afhængige, lidt ligesom vi så med tobaksindustrien for år tilbage, og selvfølgelig også med henblik på øget indtjening. Jo mere forarbejdet en fødevare er, jo højere pris har den og jo mindre næringsværdi. Sådanne fødevarer gør os ikke nogetsomhelst godt. Kig blot mod USA.
Typiske eksempler på ultraforarbejdet mad: Ultraforarbejdede fødevarer er råvarer, der - efter min mening - kynisk designes og forarbejdes, så de tilfredsstiller forbrugernes såkaldte "Bliss point" med nøje tilsatte doser forarbejdet fedt, sukker og salt. Næringsværdien er lav, de præsenteres ofte i smarte, letgenkendelige pakninger, og vi fristes ofte til at spise mere, end vi normalt ville have gjort. Dog uden at få tilstrækkeligt med næring fra fødevarerne.
Ultraforarbejdede fødevarer omfatter blandt andet: junkfood, fast-food, færdigretter, chips, læskedrikke, præfabrikerede kiks, kager samt rugbrød, franskbrød, sandwichbrød, pølser og kødpålæg, færdigretter, langtidsholdbare bagerprodukter, søde morgenmadsprodukter, færdiglavede gryderetter, billige pølser, kyllingenuggets, margarine, raffinerede planteolier, energibarer, visse typer af plantedrikke og yoghurter samt saucepulver, supper, færdige desserter og buddinger.
Mit råd til alle danskere er: Lad simpelthen være med at købe de ultraforarbejdede fødevarer! Køb i stedet gode, økologiske råvarer i henhold til årstiden og lav god mad fra bunden. Lær også gerne jeres børn og børnebørn om værdien af god mad. Det er vores sundhed, det handler om, for mad, tilberedt af de bedste råvarer giver os energi, sundhed og velvære. Vi taler med vores kroppe via den mad, vi vælger at spise. Det er derfor op til dig at træffe de rigtige valg. Du bestemmer selv, hvad du vil bestå af, og hvilke signaler du vil have rundsendt i din krop. Læs og del artiklen Kampen om vores sundhed
|
|
|
|
 |
Spis flere økologiske grønsager - det betaler sig
|
 |
Maden er et af de helt grundlæggende og vigtige parametre for opretholdelse af sundhed og livskvalitet. Derfor kan det betale sig at være kræsen og omhyggelig i sine valg af råvarer.
Vi ved, at årstidens økologiske råvarer og økologisk mad generelt er sundere og mere næringsrig end konventionelle og forarbejdede fødevarer. Hvor kunne det være befriende, såfremt der her i Danmark blev iværksat en aktiv indsats med henblik på et større udbud af sundere, økologiske råvarer til lavere priser, der kan højne vores sundhed og forebygge en række sygdomme. Mærkværdigvis ser vi ikke initiativ til et sådant, trods åbenbare forskelle i indholdet af næringsstoffer, pesticidrester og PFAS med mere i konventionelle afgrøder kontra økologiske. Danske konventionelle afgrøder sprøjtes meget og er ikke umiddelbart bedre valg. Derfor køber jeg økologisk hver gang.
Et andet pradoks er også, at vi spiser mere og mere stærkt forarbejdet, næringsdrænet, kemifyldt og sukkerrig mad. Der er som sagt stor forskningsmæssig fokus på, hvordan det kan påvirke vores helbred. Spiser du ultraforarbejdede fødevarer og forarbejdet mad, så øger du din risiko for at udvikle både fedme, inflammation- og betændelsestilstande samt metaboliske sygdomme, forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, for højt kolesterol og åreforkalkning med mere.
Det er SÅ vigtigt for vores generelle sundhed, at vi spiser grønsager i rigelige mængder hver dag. Alligevel er det svært for mange at få det gjort. Gennemsnitligt spiser vi kun cirka halvdelen af de 600 gram grønsager og frugt, der anbefales. Løsningen kan være at blende dine grønsager. Det er ikke bare nemt – det er også effektivt. Blenderen frigør nemlig grønsagernes vitaminer og mineraler, så du får størst mulig gavn af dem.
Grønt er tarmbakteriernes absolutte livret. 70 % af immunforsvaret er knyttet til vores tarmmikrobiom, og hvis vi drager omsorg for det, drager vi automatisk omsorg for os selv og vores sundhed. Tarmmikroberne spiller en afgørende rolle for vores helbred, idet de blandt andet påvirker både kroppens nerve- og hormonsystem.
Tyvstart dagen med en grøn smoothie eller grød, og få dermed cirka 400 gram grønsager allerede fra morgenstunden. Metoden gør det nemmere at spise større mængder af de grønne sager, men det er ikke den eneste fordel. Vitaminer og mineraler sidder i plantens celler, og når du blender, frigør du dem og gør dem lettere optagelige. Drikker du dine grønsager ved at blende dem til smoothies, grød eller supper, vil de gode sager i nogle tilfælde blive optaget allerede i mundhulen.
Har du for vane at drikke dine grønsager som juice, skal du være opmærksom på, at du kun får fuld glæde af grønsagerne, hvis du blender dem, så de indeholder alle fibre samt vitaminer og mineraler. Derfor:
- Drikken eller grøden skal være blendet, hjemmelavet og frisklavet
- Du skal blende og sørge for at få både saft, fibre og frugtkød med
- Drikker du kun en presset saft, går du glip af både de sunde fibre og mange af vitaminerne, derfor er det en god ide at blende.
Hvis du synes, det kræver lidt tilvænning at spise eller drikke blendede grøntsager, kan du med fordel tilsætte for eksempel en halv banan, et æble eller en skive ananas for naturlig sødme. Her finder du opskriften på Professorens grønne energigrød version 2.0
Jeg vil også til hver en tid råde dig til, som noget af det vigtigste, at du så vidt muligt går efter årstidens naturlige, uforarbejdede og økologiske råvarer. De er både mere næringsrige, mere velsmagende og mere tilfredsstillende. Du kan læse mere her Forarbejdet mad kan koste på helbredskontoen
|
|
|
|
 |
En let vej til mere grønt - Professorens grønne energigrød
|
 |
Alle jer, der hver uge modtager Madforlivet's nyhedsbrev, kender også min beundring for professor Oluf Borbye Pedersen, hans banebrydende forskning og ikke mindst hans geniale grønne energigrød.
Oluf og Mette Mølbaks bog´Professorens grønne energigrød´går sin sejrsgang her i Danmark, og den er både aktuel, let læst og virkelig GOD. Den indeholder opskriften på et sundere, lettere og mere grønsagsrigt liv.
Professorens grønne grød er et forrygende eksempel på, hvordan solid forskning kan omsættes til sund daglig praksis, og stor, stor ros til begge forfattere for netop dette geniale træk. Oluf har i sin nye version af grøden endnu flere fiberrige grønsager med end tidligere, og med cirka 400-500 gram grønt og bær per person, får du og dine tarmmikrober den helt perfekte næring – lige fra morgenstunden.
Bogen får mine allervarmeste anbefalinger. Jeg er virkelig begejstret, og jeg kan anbefale jer allesammen at få fat i bogen og prøve professorens energigrøds varianter af. Passer det dig dårligt om morgenen, så spis eller drik den til frokost eller aftensmad. Bogen er en fremragende gaveide til dig selv eller til familie og venner.
Som trofast læser af Madforlivet nyhedsbrev kan du få hele 20% rabat på bogen hos Saxo, ved at bruge rabatkoden energi20 Du kan købe bogen HER
OBS! Koden kan ikke kombineres med andre koder, den gælder indtil 3.april. Den giver ikke automatisk fri fragt og kan ikke bruges, hvis du har et Saxo-medlemsskab m shoppingfordele. Dette er ikke en reklame!
|
|
|
|
 |
Lidt om solcreme med faktor og det livsvigtige D-vitamin
|
 |
Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis kan vi lægge sommerens D3-vitamin på lager, så vi også har til overskyede og mørkere dage. Fra september til og med maj måned anbefales det, at vi tager et dagligt tilskud af D3-vitamin. Dosis er individuel, læs mere HER
Udover at solens stråler stimulerer til dannelse af det vigtige D3-vitamin, så ser solbadning også ud til at have en række andre sundhedsgavnlige effekter. Meget tyder nemlig på, at sol på kroppen – også uden solcreme med faktor – kan have en vis forebyggende effekt på en række udbredte sygdomme som eksempelvis højt blodtryk, type 2-diabetes, multiple sclerose, kræft og hjertekarsygdomme med mere. Humøret får som regel også en ekstra tak opad, når solen skinner på os.
For mennesker med lys hud og høj risiko for udvikling af hudkræft opvejer risikoen for eksponering sandsynligvis fordelene. Her er solbeskyttelse med faktor derfor afgørende. Omvendt har mennesker med dybt pigmenteret hud ofte en langt lavere risiko for udvikling af hudkræft. De kan derimod være i risiko for at udvikle D-vitaminmangel, hvis de anvender solcreme med faktor. Det vigtigste er derfor at solbade intelligent og efter din hudtype. Er din hud lys, så er du mere udsat, så kan du med fordel begrænse dine ophold i solen.
Intelligent solbadning betyder også, at vi alle sammen skal undgå at solbade imellem kl. 12-15, når solen står højest på himmelen og vi må heller ikke overdrive solbadningen. Opholder du dig tæt på ækvator i stærk sol eller er solens UV stråler herhjemme stærke, så anvend en god økologisk solcreme med høj faktor.
Tilstrækkelige D3-vitaminniveauer i blodet (100 nmol/l) beskytter dig mod en lang række sygdomme, herunder også kræft og solforbrænding. Årsagerne til udvikling af hudkræft skal dog ikke findes i mangel på D3-vitamin. Hudkræft kan derimod opstå på grund af DNA skader i huden efter overdreven udsættelse for UV-stråling fra solen, efter solforbrændinger i barndommen, men også af andre årsager. For mennesker, der får immunsupprimerende medicin, meget høje mennesker samt de, der er udsat for PCB’er har også en øget risiko for udvikling af hudkræft.
Sundhedsstyrelsens nye kampagne ”Brug solcreme med faktor 30” i solen savner efter min mening væsentlige nuancer. Solbader du intelligent, så kan du, afhængig af din hudtype, ofte undgå solcreme med faktor. Solbader du meget eller længe, eller opholder du dig i sydens sol, så har du behov for en solcreme med faktor 30 eller 50. MEN, de glemte at skrive, at adskillige solcremer på det danske marked indeholder stoffer, der mistænkes for både at være hormonforstyrrende og allergifremkaldende.
Det er korrekt, at solcreme med solfilter til en vis grad kan beskytte hudcellerne mod skader fra UVA- og UVB-stråler, hvis solen vel at mærke nydes med respekt. Udfordringen ligger i at vælge en solcreme uden tilsatte kemiske stoffer, der potentielt kan give helt andre sundhedsudfordringer end hudkræft. Det er denne væsentlige dimension, jeg savner i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Det kræver en særdeles opmærksom forbruger at navigere i junglen af solcremer. Adskillige solcremer indeholder kemiske UV-filtre, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Kemiske UV-filtre kan påvirke den naturlige hormonbalance, blandt andet ved at have en form for østrogen effekt. Østrogener er betegnelsen for de kvindelige kønshormoner. Disse kemiske stoffer mistænkes også for at kunne gøre mænd mindre fertile og få piger til at gå tidligere i puberteten end ellers. Her er så slet ikke taget højde for den såkaldte cocktaileffekt, hvor der kan opstå alvorlige effekter, når flere forskellige kemiske stoffer er tilstede i kroppen på samme tid. Der kan også være anden potentiel skadelig kemi i solcreme, som for eksempel titaniumdioxid eller andre stoffer, der mistænkes for at være allergifremkaldende og i andre tilfælde miljøbelastende. Disse stoffer findes desværre også i de svanemærkede og allergimærkede solcremer.
Det er heller ikke en god ide at købe solcremer med faktor i udlandet, da mange af disse indeholder det formodentlig hormonforstyrrende UV-filter OMC - også kaldet Ethyl Methoxycinnamate.
Personligt har jeg derfor valgt min favorit solcreme ud fra kriterierne økologi, effektivitet og fravær af potentiel skadelig kemi. Den består derfor primært af økologiske ingredienser, med mineralbaseret UV-filter og uden problematiske, kemiske stoffer. Den er god, effektiv og rimelig i pris. Den hedder Suntribe og findes til børn, voksne samt til ansigtet, tilsat lidt farve. Du kan købe den HER Dette er ikke en reklame!
|
 |
|
|
|
 |
Ugens opskrift - Stegt sild med cremede kartofler
|
Den skønneste ret, der både smager, er prisfornuftig at tilberede og som samtidig er fyldt med sunde omega 3 fedtsyrer. Du kan finde opskriften her Stegte sild med cremede kartofler
|
|
|
|
 |
 |
Fik du benyttet dig af tilbuddet på Professorens grønne energigrød? Du kan stadig nå det HER Som modtager af Madforlivet nyhedsbrev kan du få hele 20% rabat på bogen hos Saxo, ved at bruge rabatkoden energi20 - koden gælder til og med 3. april.
OBS! Koden kan ikke kombineres med andre koder. Den giver ikke automatisk fri fragt og kan ikke bruges, hvis du har et Saxo-medl.skab m shoppingfordele. Dette er ikke en reklame!
Kender du en eller flere, der kunne have interesse i dette emne, så er de velkomne til at tilmelde sig nyhedsbrevet helt GRATIS lige HER. De modtager ovenikøbet en gave ved tilmelding.
Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i min have, drivhus og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
Følg gerne min side her på Facebook hvor du også kan få svar på eventuelle spørgsmål
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2200 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet
Jeg ønsker dig og dine rigtig god uge
Anette
|
|
|
|
 |
|