Vidste du, at mere end halvdelen af jordens befokning, herunder mange danskere, mangler livsvigtige vitaminer og mineraler? Sådanne mangler kan øge risikoen for udvikling af sygdom, så vi står faktisk overfor en sundhedsudfordring af dimensioner, også herhjemme. Vi får at vide, at vi får tilstrækkeligt med mikronæringsstoffer gennem maden, men det er særdeles vanskeligt idag at få tilstrækkeligt derigennem, for måden, vi dyrker og forarbejder vores mad på, dræner den for mikronæringsstoffer. Modsat stiger behovet for vitaminer og mineraler med alderen. 

Mit store ønske er, at vores styrelser og læger vil ofre hele området større opmærksomhed og sætte sig grundigt ind i, hvor stor betydning tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler har, samt hvor kæmpestor forskel, der er i kvaliteten, formen og optageligheden af de kosttilskud, der sælges her i Danmark. Det ville i sandhed være en gave, også hvis der blev ryddet op og stillet krav til kvaliteterne. Det ville for mig at se, kunne få afgørende positiv indvirkning på folkesundheden generelt. 

Indtil da, så er jeg, som I ved, uvildig og uafhængig, og jeg har brugt virkelig lang tid på at gennemgå en stor del af den forskning, der idag foreligger på området vitaminer og mineraler. Disse mikronæringsstoffer kan ikke patenteres, men heldigvis er der via uafhængige forskningsmidler udført studier, der viser hvor stor betydning tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler har for den enkeltes sundhed og livskvalitet. Dem har jeg samlet i en omfattende, men letlæst, e-bog under navnet VITAMINER. Heri kan du læse alt, hvad der er værd at vide om former, optagelighed og virkning, og du kan spare penge, så du ikke falder i og køber dem, der ingen effekt har. Idag og indtil på søndag kl 24, kan du købe denne e-bog til KUN 99,- inklusive e-bogen Skræddersy dit vitaminindtag, hvor du kan teste dig selv og få hjælp til at finde vej i vitaminjunglen. Køb bøgerne HER til KUN kr. 99,- for begge bøger. Det er 1/2 pris (norm kr. 198,-). 
 
I dette nyhedsbrev kan du også læse om, hvordan et fattigt og uafbalanceret tarmmikrobiom - udover at have stor indflydelse på vores generelle sundhed - også kan være involveret i udviklingen af osteoporose, som flere og flere, særligt kvinder, diagnosticeres med. Du kan også læse, hvad der påvirker tarmmikrobiomet i både positiv og negativ retning. Det betaler sig at gøre en indsats for at holde det mangfoldigt og rigt. 
 
Du kan også læse og hente inspiration i en helt ny - super sjov og kreativ kogebog - skrevet af Eva Hurtigkarl, den hedder "Spis med". For hos Eva er der altid plads til en til ved spisebordet, og hendes retter er enkle men smukke og farverige. Prøv for eksempel Smørrebrød med rødbedesyltede æg og sildesalat eller Bagte gulderødder med feta og dukkah. Nemme, men velsmagende retter til såvel frokost som aftensmad. 

Du kan også prøve min grønne eller røde morgengrød/yoghurt, fyldt med smag, næring og fibre, eller mine virkelig gode, hjemmebagte pitabrød med falafler og grønt eller den vidunderlige grønsags curry, der bare kalder på mere. 

I næste uge bliver du som trofast læser af Madforlivet nyhedsbrev topforkælet allerede på tirsdag med nye og delikate retter til påskebordet, og vidste du, at hvis du kender nogen, venner eller familie, der kunne have interesse i at modtage Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne, og de får indtil på søndag, helt ekstraordinært hele TRE gratis e-bøger som velkomstgave. Tilmelding HER 
Rigtig god læselyst og på gensyn i næste uge
Anette    
 
 

Super sund grøn eller rød morgen grød

 
Grøn morgengrød
 
Nærende Grøn morgen grød eller yoghurt, der er sund, velsmagende og fyldt med skønne, fiberrige grønsager. Den mætter godt, og giver en suveræn start på dagen og vil automatisk øge dit indtag af både grønsager, fibre og næringsstoffer. 
Du finder opskriften her Grøn morgen grød
og her på Rød morgen yoghurt 
 
 
 

Ny viden: Sammenhæng: tarmmikrobiom og knoglesundhed

 
Tarmmikrobiom og osteoporose
 
Tarmmikrobiomet – betegnelsen for vores samling af mange milliarder mikrober i tarmen - spiller en afgørende rolle for vi menneskers generelle sundhed og velvære. Nylige undersøgelser har vist, at kvaliteten og variationen af tarmmikrobiomet også kan påvirke knoglesundheden og skelettets konstitution. Tarmmikrobiomet kan ifølge disse undersøgelser formodentlig være involveret i udviklingen af osteoporose, som flere og flere, særligt kvinder, diagnosticeres med.
  
Et ubalanceret og fattigt tarmmikrobiom, der også hyppigt betegnes som tarmdysbiose, øger graden af inflammation i tarmen. Kronisk inflammation er en velkendt risikofaktor for udvikling af bl.a. knogleskørhed, som osteoporose også kaldes, og disse faktorer øger således risikoen for udvikling af denne sygdom. Desuden viser det sig, at visse tarmbakterier kan påvirke aktiviteten af såvel de knogledannende osteoblaster som de knoglenedbrydende osteoklaster, hvilket let kan føre til en uønsket ubalance mellem opbygning og nedbrydning af knoglevæv. Visse mikrober i tarmen kan ligeledes påvirke optagelsen af henholdsvis calcium og magnesium, der begge - sammen med D3-vitamin, bor og K2 vitamin - er helt afgørende næringsstoffer for opretholdelsen af en sund knoglemasse. 

Tarmmikrobiomet næres af fibre fra særligt grønsager, og derfor kan det betale sig hver dag at spise 500 gram lækre, økologiske grønsager, afhængig af årstid og præferencer. På denne måde kan du optimere tarmmikrobiomet og dermed nedsætte din risiko for udvikling af osteoporose. Sammenhængen mellem tarmmikrobiomet og osteoporose åbner op for nye mulige behandlingsmuligheder, der involverer grønsager til opbygning af et sundt tarmmikrobiom, kostændringer, kosttilskud af høj kvalitet samt tilskud af probiotika, som kan hjælpe med at forhindre eller behandle osteoporose ved at påvirke tarmens mikrobesammensætning.  

Disse resultater kræver selvfølgelig yderligere forskning, men det er da interessant, at der i forskningen peges på øget anvendelse af antibiotika, pesticider og PFAS som nogle af årsagerne til et fattigere tarmmikrobiom, ligesom vi danskeres forholdsvist lave indtag af friske, økologiske grønsager som medvirkende til en øget risiko for udvikling af osteoporose, en sygdom, hvis forekomst er stærkt stigende herhjemme.  
Læs hele artiklen Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen
 
 

Alt for mange danskere mangler vitaminer og mineraler...

 
Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Mere end halvdelen af ​​jordens befolkning får for få af de vitaminer og mineraler, der er afgørende for at leve et liv i sundhed. Det viser en undersøgelse, foretaget af forskere ved Harvard T.H. Chan School of Public Health. Det er den første undersøgelse af sin slags, der viser et globalt skøn over det, forskerne vurderer som værende et utilstrækkeligt indtag, af 15 livsnødvendige mikronæringsstoffer. Undersøgelsen er offentliggjort i The Lancet den 29. august 2024.  
 
Man skulle ikke tro det, når man lytter til vores styrelser og læger, men det forholder sig sådan, at mangel på mikronæringsstoffer er en af ​​de mest almindelige former for underernæring globalt set. Også herhjemme mangler rigtig mange mennesker vitale vitaminer og mineraler. Rigtig mange sygdomme kan opstå på grund af mangel på vitaminer og mineraler, for hvert enkelt mikronæringsstof har betydning. Mangel på et eller flere vitaminer eller mineraler har vist sig at kunne føre til alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser i form af øget risiko for udvikling af sygdomme, ligesom det kan påvirke immunforsvaret, graviditetsforløb, synet og den generelle livskvalitet negativt. Nogle forskere vurderer, at adskillige lidelser opstår på baggrund af mangel på mikronæringsstoffer.  
 
Forskerne har i studiet anvendt data fra Global Dietary Database, Verdensbanken og kosttilbagekaldelsesundersøgelser til at sammenligne ernæringsbehov med ernæringsindtag blandt befolkninger i 185 lande. De inddelte populationerne i mænd og kvinder samt i aldersgrupper. Forskerne undersøgte femten vitaminer og mineraler, herunder magnesium, calcium, jod, jern, B2-vitamin (riboflavin), folinsyre, zink, selen, B1-vitamin (thiamin), B3-vitamin (niacin) samt vitamin A, B6, B12, C og E. Desværre var D-vitamin ikke omfattet, nok fordi det primært er her i de nordlige lande, vi oplever mangel på dette overordentlig vigtige og sygdomsforebyggende vitamin.  
 
I undersøgelsen fandt man mangler på stort set samtlige evaluerede mikronæringsstoffer, særligt manglede mange jod (estimeret til 68 % af den globale befolkning), E-vitamin (67 %) og jern (65 %). Mere end halvdelen af klodens befolkning har utilstrækkelige niveauer af B2-vitamin (riboflavin), folinsyre og C-vitamin samt det vigtige B6-vitamin.  
 
Rigtig mange danskere mangler også mikronæringsstoffer. Det omfatter både børn og ældre, men også alle dem, der lever et stressende liv eller er syge og indtager medicin. Flere undersøgelser har vist, at mange danskere, udover ovennævnte, også mangler magnesium og selen. Næsten halvdelen af alle danskerne mangler D3-vitamin i vintermånederne. D3-vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, som vi kender til. Vi ved også, at vi har behov for 500 mg C vitamin dagligt, men at mange ikke tilnærmelsesvis indtager sådanne mængder igennem maden. For slet ikke at tale om de mange ældre, der ofte mangler B12, B6, magnesium, selen, A-vitamin, E-vitamin og meget mere.  
 
Det er vanskeligt at lukke øjnene for den tilta­gende mængde videnskab, der næsten dagligt viser os en eller anden sundhedsgevinst ved at supplere måltiderne med et ekstra tilskud af kvalitetsvitaminer og -mineraler. Derfor er det uforståeligt, at vi igen og igen spises af med skrønen om, at vi kan få tilstrækkeligt med mikronæringsstoffer igennem maden. Det er næsten umuligt idag, for måden vi dyrker og forarbejder vores mad på, dræner den for mikronæringsstoffer. Dog indeholder økologiske afgrøder flere mikronæringsstoffer end konventionelle. Men der skal spises rigtig mange økogrønsager i mange forskellige farver hver dag for at være dækket ind med mikronæringsstoffer. 

Derfor er den folkesundhedsudfordring, vi står over for, enorm. Jeg håber derfor, at vores læger og styrelser vil sætte sig ind i disse problematikker, i de reelle behov og i de store kvalitetsmæssige forskelle der er på de tilgængelige vitamin- og mineralpræparater herhjemme, hvor formerne har afgørende betydning for en effektiv optagelse.

Denne viden kan vi bruge, så vi kan spare både lidelse og penge, hvis vi vil give området tilstrækkelig opmærksomhed. Der er ingen bivirkninger ved indtag af sund og økologisk mad samt organisk bundne food-state vitamin- og mineraltilskud. Nærmere tværtimod. Der er aldrig i verdenshistorien konstateret et eneste dødsfald forårsaget af vitamintilskud. Derimod dør hvert år cirka 3500 danskere på grund af medicin.  
 
Tager du vitaminer og mineraler hver dag, så gør dig selv den tjeneste at læse med i min bog Vitaminer herunder. Når du køber bogen til tilbudspris, får du ovenikøbet e-bogen Skræddersy dit vitaminindtag med helt gratis, så du kan teste dig selv og finde vej i junglen af kosttilskud. Begge bøger får du samlet til 1/2 pris HER indtil på søndag.

Det er muligt – og desværre lovligt - at fremstille en vitaminpille i Danmark til under en krone, sælge den dyrt, og skrive, at den indeholder selen og calcium og alt det andet, selvom de er tilsat i former, som kroppen hverken kan optage eller anvende. Det er for mig at se uetisk og at sælge falsk tryghed. Jeg mener ikke, det burde være tilladt. For ganske lidt mere, vil du kunne købe kosttilskud i former og kvaliteter, der rent faktisk optages i kroppen og virker.
Mit råd til dig er: vælg dem! Du kan læse mere i min bog Vitaminer - se herunder. 
Læs hele artiklen her Mange danskere mangler vitaminer og mineraler 
Dette er en reklame for min egen bog!
 
 

Få den seneste nye viden om Vitaminer + gratis selvtest

 
Vitaminer + test
 
Min E-bog VITAMINER er en samling af den seneste nye forskning om vitaminer, beskrevet i en lettilgængelig og letlæst form. Her får du masser af viden, krydret med praktiske erfaringer, historier og direkte og gode råd til dine valg af kvalitets vitaminer og mineraler.
 
Når du køber e-bogen Vitaminer, så får du samtidig helt GRATIS Skræddersy dit vitaminindtag, en bog med selvtest, der hjælper dig til at finde vej i junglen af vitaminer og mineraler og finde frem til, hvad der lige præcist er bedst for dig.
 
Undgå dyre fejlkøb, læs med her. Køb e-bogen VITAMINER HER og få "Skræddersy dit vitaminindtag" med helt GRATIS. 1/2 pris, normalt kr. 198,- nu KUN kr. 99,- for begge bøger. Køb begge bøger lige HER
 
Dette er en reklame for min egen bog!

Ny og sjov kogebog - "Spis med" af Eva Hurtigkarl...

 
Spis med
 
Kokken Eva Hurtigkarl har fået god mad og kokkekunst ind med modermælken, og idag er hun selv en dygtig kok, vel at mærke en kok, der tænker ud af boksen, kreativt og sjovt. Hun elsker at have gæster, men hun tilrettelægger det hele, så hun selv som værtinde kan stå for maden og stadig have overskud til sine gæster. Som Eva siger; ”De to små ord ’spis med’ kan gøre en verden til forskel. Mit hjem er altid åbent, og alle må altid spise med”. 

Bogen `Spis med´ er fyldt med retter, 44 af slagsen, der er lette at gå til, sjovt anrettede og virkelig festlige. Eva løfter ganske enkelt humøret omkring middagsbordet med sine farverige og kreative serveringer. 

Eva Hurtigkarl har arbejdet i køkkener på Ibiza, i Toscana, på Møn og på Statens Museum for Kunst. Det er en herlig bog, hun har udgivet, fyldt med nytænkning - ikke blot i bogens opskrifter - men også i selve opstillingen af bogens indhold. Den er sjov og god, du vil elske den...

OBS! Lige nu har Alt for Damerne et tilbud, der omfatter 8 numre af Alt for Damerne OG bogen `Spis med` for KUN kr. 299,-. Du finder linket herunder, også til, hvor du bare kan købe bogen hos Saxo. 
Du kan købe 8 numre af Alt for Damerne og få bogen med GRATIS HER
Du kan købe bogen hos Saxo HER
Dette er ikke en reklame
 
 

Rødbedeæg m/sildesalat

 
Rødbedesyltede æg m/ sildesalat
 
Smørrebrød med rødbedesyltede æg og sildesalat stammer oprindeligt er en traditionel påskeret. Den er let at tilberede, ser flot ud, og opskriften her er fra bogen „Spis med".
Rødbedesalat med sildesalat 
 
 

Gulerødder m/feta & dukkah

 
Bagte gulerødder med feta og dukkah
 
Skøn opskrift på bagte gulerødder med feta og dukkah. Nem og super velsmagende frA Eva Hurtigkarls bog "Spis med". Opskriften er fra bogen "Spis med", og du finder den her.
Gulerødder med feta og dukkah 
 
 

Lækker grønsagscurry

 
Grønsagscurry
 

Prøv denne skønne og lettilberedte grønsags curry her i weekenden, den smager virkelig dejligt, mætter godt, så du kan roligt lave til to dage. Du kan finde opskriften her 
Grønsags curry 

 

 

Hjemmebagte, lækre pitabrød

 
Pitabrød
 
Lækre pitabrød, som kan bages både med og uden gluten, smager godt og passer fint enten som tilbehør til aftensmaden eller med falafler og grønsager til aftensmad. 
 
 
 
3 e-bøger GRATIS
 
Er du glad for at modtage Madforlivet nyhedsbrev, så kan det være, at du har venner og familie, der også ville synes om nyhedsbrevet? Melder de sig til lige NU - inden søndag kl 24, så modtager de udover nyhedsbrevet hver uge OGSÅ helt GRATIS hele TRE e-bøger. De kan tilmelde sig  lige HER 
 
Skulle du have lyst til at følge med i mit liv og i tilblivelsen af nye retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2200 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
Ha' det rigtig godt - på gensyn på tirsdag til påskesjov Anette