|
 |
 |
 |
Jeg er vred, ja faktisk er jeg stiktosset, for tallene viser nu, at danske konventionelle landmænd sidste år sprøjtede cirka 213 ton potentielt sygdomsfremkaldende PFAS-pesticider ud over danske marker og dermed ud over vores mad og drikkevand. I Nordjylland var det en fordobling af brugen af PFAS-pesticider i forhold til året før, men over hele landet har der været tale om en voldsom forhøjelse i brugen af PFAS-pesticider.
PFAS er evighedskemikalier, svært nedbrydelige, vanskelige at udskille, og de betegnes også som verdens mest giftige kemikalier. Dem kobler man så sammen med et andet giftigt og potentielt kræftfremkaldende kemikalie, nemlig Roundup (glyphosat) og sprøjter dem lystigt rundt på vores marker. Hvem stilles nogensinde til ansvar for disse mange, efter min mening, monstrøse, politiske og monetære beslutninger, der er fuldstændig blottet for intelligens og omtanke eller omsorg for danskernes sundhed? Det er uhørt, og jeg synes ikke, vi skal finde os i, at vores mad, drikkevand, jord og luft forurenes, så vi udsættes for potentielt sygdomsfremkaldende stoffer i en grad, som aldrig er set før i historien. Endnu værre er det, at vi efterlader en død, kemifyldt jord samt forurenet vand og mad til vores børn og børnebørn. Det må altså stoppe. Lige NU. Du kan læse mere om den absolut største PFAS kilde samt om mit forslag til handling herunder.
Fik du læst artiklen om mit lille uvidenskabelige men interessante eksperiment med Omega-7 i sidste uge? Hvis ikke, så får du chancen igen lige her. Omega-7 er nemlig en fedtsyre, der kan have ganske stor betydning for din hud, dine slimhinder, for udvikling af blærebetændelser og ikke mindst for dine øjne. Omega-7 udvindes bl.a. af havtorn, et lille super sundt bær, og kombinationen af Omega-7 fedtsyrer og C-vitamin fra havtorn har vist sig særdeles effektfuldt i forhold til forebyggelse af en række lidelser, herunder hudproblemer og blærebetændelser, ligesom de styrker øjne og syn, det har jeg personligt kunnet konstatere. Læs med herunder om de positive resultater fra fem skønne forsøgskvinder, der alle har prøvet Omega-7 af i fem måneder.
Du finder også tre gode råd til en sund sommer, herunder gode tips, men også ideer og opskrifter med hyldeblomster og jordbær. OG så indeholder dette nyhedsbrev også en GRATIS gave til dig, der er trofast modtager af Madforlivet nyhedsbrev. Den finder du herunder.
Derudover finder du andre delikate opskrifter på blandt andet artiskokhjerter med urtecreme, grønne frikadeller og den skønneste tomatsalat med saft og kraft.
Jeg ønsker dig og dine en rigtig skøn og solrig uge
|
 |
|
|
|
 |
Burde det ikke være strafbart?
|
 |
Vidste du, at landbruget – med Miljøstyrelsens velsignelse – nu kombinerer PFAS evighedskemikalier med glyphosat fra Round-up - og lystigt sprøjter det ud over vores fødevarer? Nogle af verdens farligste kemikalier, der er kræftfremkaldende og stort ikke-nedbrydelige? Det er horribelt, for ét er, at Danmark som eneste europæiske land blokerede for en udfasning af Round-up, noget andet er, at forbruget af PFAS-Round-up nu, jf. Danmarks Naturfredningsforening, er steget helt vildt og voldsomt.
Sidste år sprøjtede landmændene cirka 213 ton PFAS-pesticider ud over danske marker, med Nordjylland som absolut topscorer. Denne voldsomt høje udledning er en fordobling af brugen af PFAS-pesticider i Nordjylland og samtidig en voldsom forhøjelse af brugen i hele landet. Det er efter min mening noget af det mest vanvittige, der nogensinde er foregået. Hvordan kan nogen med bare den mindste smule sund fornuft eller intelligens godkende noget så vanvittigt?
Og ja, jeg bliver vred. Vred på de ansvarlige for at ødelægge, mad, drikkevand, jord og luft, for at sprede sygdom fremfor sundhed, og for at have samvittighed til at efterlade en ørken af kemi til vores børn og børnebørn. Et land som Danmark, der har så stort fokus på klima og CO2 udledning, og samtidig er så ambitiøse, at vi som skattebetalende borgere ikke får lov at køre bil i byerne, men i stedet bliver tvunget til at betale voldsomt høje klimaafgifter. Hvordan kan samme politikere godkende og acceptere en så intens udledning af sundhedsskadelige stoffer, der ikke alene forurener vores mad, men også vores drikkevand, endda i flere hundrede år frem i tiden med potentielt sygdomsfremkaldende stoffer. Er det ikke ganske uforståeligt?
Kære venner, det er derfor I skal købe økologisk - HVER gang, og har forretningen ikke økologi, så gå i en anden forretning, der har, eller køb hos Aarstiderne. Vi må bruge den eneste muskel, som landmænd, fødevareproducenter og supermarkeder har respekt for: nemlig vores husholdningsbudget. Vi forbrugeres købekraft og valg af råvarer er helt afgørende for deres eksistens. Står vi sammen, og efterspørger vi rene, økologiske råvarer HVER gang, så kan vi påvirke udviklingen, men det kræver en samlet indsats fra os alle. Ikke noget med at tænke, at det gør de andre nok, eller at det er for dyrt. Køber du årstidens økologiske grønsager, så koster de idag stort set det samme som de sprøjtede konventionelle. Halverer du dit kødindtag, så passer pengene også, når du køber økologisk. DET er vejen frem, hvis vi ønsker rene råvarer, rent drikkevand også til vores børn og børnebørn. Det er det eneste producenterne og forurenerne har respekt for. SÅ, lad os stå sammen og gøre det, lige NU og HVER gang. Læs mere HER
Læs også denne rystende artikel fra Gylle.dk
|
|
|
|
 |
Dette er din største kilde til PFAS
|
 |
Vand er livsvigtigt for os mennesker. Vi er mange, der er vokset op med parolen om, at vi i Danmark har verdens bedste vandhanevand. Intensivt landbrug og et voldsomt forbrug af pesticider og nu også PFAS-pesticider har, efter mange eksperters vurdering, effektivt ødelagt en af vores vigtigste livskilder – drikkevandet.
Det er dybt bekymrende, for de forurenende og potentielt sygdomsfremkaldende stoffer i det danske grundvand øges år for år, og vi har i Danmark igennem mere end 10 år måttet lukke mere end 100 vandboringer årligt på grund af forurening. Sandheden er, at selvom dit vand ser klart ud og opfylder de grundlæggende sikkerhedsstandarder, så kan det stadig indeholde kemikalier, metaller eller pesticider, som udgør en risiko for dit helbred. Indtil nu har vandværkerne "fortyndet" sig ud af problemet med forurenet drikkevand, nu er der næsten ikke mere rent vand at fortynde med.
Du kan læse, hvad Philippe Grandjean siger her: ”En videnskabelig komité på 15 eksperter udkom i 2022 med en uafhængig vurdering af de eventuelle konsekvenser i relation til menneskelig eksponering for PFAS. Den var bestilt af USA’s sundhedsministerium. Resultaterne var tankevækkende. Eksponering for PFAS kunne blandt andet medføre øget risiko for en række sygdomme, herunder kræft, nedsat fertilitet, lav fødselsvægt, overvægt, sukkersyge, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og nedsat respons på vacciner. Det Europæiske Fødevareagentur EFSA sænkede allerede nogle år i forvejen grænseværdierne til en halvtredsende del. En dramatisk justering for en forurening, som for længst burde have været undersøgt og rimeligt reguleret. Hvad værre er, så beregnede den amerikanske miljøstyrelse senere, at grænsen burde sættes endnu længere ned, nemlig til en tusindedel. Dermed blev visse PFAS-former vurderet til at være omtrent lige så giftige som dioxin, som er det mest giftige stof, menneskeheden nogensinde har skabt. Eksperterne konkluderede, at samfundet har påført befolkninger en uønsket og muligvis giftig eksponering. Borgerne har ret til information om graden af den forurening, de er blevet udsat for, og til at blive testet for, hvor meget der har ramt dem selv – uanset køn, alder, erhverv, bopæl eller andre forhold.”
Af disse årsager har jeg renset mit vand i mange år. Læs med HER og HER
Vil du også gerne vide mere og blive klogere på alle disse vigtige emner, så kan du købe Philippe Grandjeans fantastisk gode bog her Du er giftig Dette er ikke en reklame
|
|
|
|
 |
TRE gode råd til en god sommer 2025 + GRATIS GAVE
|
 |
1. Spis 500 g økologiske grønsager hver dag. Tyvstart dagen med en grøn energigrød eller smoothie. Det er vigtigt, for fibre fra økologiske grønsager er den bedste næring, du kan give dit tarmmikrobiom, der er selve omdrejningspunktet for sundhed eller sygdom. Spis også masser af de små, lækre og nye økologiske rødbeder, de er superrige på næringsstoffer og er gavnlige for både blodtryk, kolesterol og indre balance. Hent GRATIS inspiration og opskrifter lige HER Du kan også få leveret lækre, økologiske grønne smoothies lige HER
2. Dyrk intelligent solbadning. Solen er den bedste kilde til D-vitamin, og D-vitamin er det vigtigt at have nok af. D-vit. beskytter dig mod kræft og en lang række andre sygdomme. Sammenhængen mellem D-vitamin og kræft ser ud til også at gå via tarmen. D-vitamin påvirker nemlig kroppens immunrespons gennem de mange mikrober, der lever i et sundt og mangfoldigt tarmmikrobiom. Sørg for et sundt tarmmikrobiom og tilstræb at ligge på 100-125 nmol/l D3-vitamin året rundt i blodprøver, her kaldes det dihydroxycholecalciferol. Behovene er stærkt individuelle, derfor er det godt at kende sine niveauer og vigtigt at have nok. Læs HER
3. Spis Omega 3, 6, 7 og 9 hver dag. Vi har brug for det sunde fedt, og derfor er det en god ide at integrere disse vigtige fedtsyrer i dine daglige måltider. Nogle af dem er ligefrem livsvigtige, andre indgår i livsvigtige processer. Spis fx. kerner, nødder, lidt økologisk laks, en god ekstra jomfruolivenolie, lidt avocado samt havtorn og andre bær hver dag. Læs om de bedste kilder HER
GRATIS GAVE til dig. Download min e-bog Fem sunde dage, der kan hjælpe dig til at blive fit for fight før sommerferien. Du kan downloade bogen GRATIS HER
|
 |
|
|
|
 |
Alt det, du kan tilberede med hyldeblomst
|
 |
Er du så heldig at have hyldeblomster i haven eller i nærheden af, hvor du bor, så kan du med fordel plukke dem og bruge dem i madlavningen lige nu. Hyldeblomster er næringsrige, de er fyldt med flavonoider, æteriske olier og andre plantenæringsstoffer, der kan have betændelseshæmmende effekt og lindre ved forkølelser. De både smager godt og er sunde, men vær yderst kritisk i forhold til tilberedning og valg af opskrift, og undlad at plukke i nærheden af en befærdet vej.
Mange saftopskrifter indeholder anbefalinger om masser af citronsyre (helt op til fire breve!!!), hvilket er vildt, samt en frygtelig masse sukker. I mange ældre opskrifter ser man op til 1 kilo sukker per kilo hyldeblomster. Af denne årsag har jeg udviklet en opskrift på Hyldeblomstsaft, sødet med ufiltreret æblesaft. Og den smager helt forrygende godt. Du finder nederst i opskriften et link til hyldeblomstsaft, blot med mindre, tilsat sukker. Her finder du tre skønne opskrifter med hyldeblomster herunder:
|
 |
|
|
|
 |
Fik du læst dette om Omega-7 ...
|
 |
Min interesse for Omega-7 fedtsyrer blev vakt, da et par veninder betroede mig, at de var kommet gentagne blærebetændelser til livs, OG samtidig havde fået smukkere hud og smidigere slimhinder af at spise Omega-7 hver dag.
Omega-7 hedder også palmitolsyre, og den udvindes blandt andet af havtorn, macadamianødder og/eller avocado. Den har inflammationshæmmende egenskaber og kan styrke hud og slimhinder samt bugspytkirtel- og tarmfunktion med mere. Havtornolie har ligeledes vist sig at være særlig gavnligt til behandling af tørre øjne og dårligt nattesyn.
Havtornbær er en rig kilde til Omega-7 fedtsyren, og havtornbusken vokser langs kyster i Danmark samt andre steder i Europa og Asien. Havtornbær er ekstremt næringsrige og indeholder mere end 190 bioaktive næringsstoffer. Bærrene er rige på blandt andet umættede fedtsyrer omega 3, 6, 7 og 9, med særligt høje niveauer af omega 7.
De er også rige på C-vitamin, et lille havtornbær indeholder mere C-vitamin end en citron, samt A, K og E-vitaminer. Bærrene indeholder også mineraler og sporstoffer som jern, magnesium, calcium, kalium, kobber og zink. Der er voksende evidens for, at havtornolietilskud blandt andet af disse årsager kan have mange helbredende fordele, herunder forbedring af hud, slimhinder, øjne og vaginalvæv.
Jeg satte mig for at prøve det af, for jeg har en del andre veninder, der efter overgangsalderen lider af tør hud, tørre slimhinder og gentagne blærebetændelser. Derfor blev fem veninder, der ikke tidligere havde taget omega-7 sat igang med produktet fra Pharma Nord i fem måneder. Vi valgte Pharma Nords produkt på grund af den høje kvalitet og ekstraordinært gode fremstillingsmetode. Du kan finde deres positive og taknemmelige kommentarer herunder efter fem måneders brug af Omega-3 med 1-2 stk dagligt indtag:
K:”Jeg er taknemmelig for at have fået kendskab til Omega-7, for jeg har, efter jeg gik i overgangsalderen, døjet med tør hud og slimhinder samt hyppige blærebetændelser. Det er blevet så meget bedre, efter jeg startede på Omega-7″.
P: “Fantastisk god effekt, på hud og på slimhinder, men også på mine inflammations-niveauer. Jeg er ovenud glad og tilfreds”.
A: “Jeg mærker stor forskel på min huds spændstighed, men også på mine øjne og mit nattesyn”.
H: “Jeg har ikke haft blærebetændelse i de seneste fem måneder, hvilket er en stor lettelse. Jeg synes, at min hud er smukkere og mine slimhinder stærkere. Jeg vil absolut fortsætte med Omega-7”
C: “Omega-7 har nærmest haft en livsforandrende effekt for mig. Jeg er kommet invaliderende tørhed og blærebetændelser til livs.”
Jeg må lige tilføje, at jeg også selv er begyndt at tage Omega-7 :-) Læs med HER
OG hold øje her i nyhedsbrevet, for lige nu er vi ved at teste havtornkerneolie fra Høstet til problematiske rifter, sår, tør eller sart hud. Det tegner GODT med dette produkt af allerhøjeste kvalitet Høstet havtornkerneolie Dette er ikke en reklame
|
 |
|
|
|
 |
Artiskokhjerter på krydderurtecreme er en virkelig delikat, velsmagende og let ret, der kan serveres som forret eller tilbehør til middagen. Se opskriften her
|
|
 |
Skønne, grønne frikadeller
|
Grønne frikadeller er en genial spise og en suveræn måde, hvorpå såvel børn som voksne kan få flere sunde grøntsager indenbords. Prøv disse Skønne, grønne frikadeller
|
|
|
|
 |
Tomatsalat med saft og kraft
|
Denne tomatsalat er fyldt med saft, kraft og smagen af sol og sommer. Tomatsalaten er let og hurtig at tilberede, og den ser smuk ud. Den er velegnet som frokostret eller som tilbehør til aftensmaden. Find opskriften her Tomatsalat med saft og kraft
|
|
|
|
 |
Sommeren er over os, og jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at være sammen med min familie, mine børnebørn og til at slappe lidt af fra skriverierne. Madforlivet nyhedsbrev vil udkomme som vanligt hver torsdag med nyt om mad og sundhed, men måske i et lidt kortere format henover sommeren.
Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i mine rejser, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen Instagram
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2200 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet
På gensyn og rigtig god uge til Jer alle
Anette
|
|
|
|
 |
|