|
 |
 |
 |
Jeg elsker denne tid på året, hvor det hele i haven og drivhuset modnes og gror. I denne uges udgave af Madforlivet nyhedsbrev sætter jeg fokus på tomater. Tomaterne modnes i disse dage, og de er fyldt med sundhed, ikke mindst på grund af deres høje indhold af lycopen. Herunder kan du læse mere om, hvordan du aktiverer det sunde lycopen, og hvad det er godt for.
Vi stiller også skarpt på kvindesundheden, for som det diskuteres intenst i disse dage, så blev de første studier, hvori der indgik kvindelig deltagelse, først udgivet i 80'erne. Traditionelt og historisk set har sundhedsforskning været centreret omkring mænd, men det ser heldigvis ud til, at vores politikere nu har sat fokus på området og øget midlerne til mere forskning i kvindesundhed. Det vil ikke alene kunne gavne livskvaliteten for kvinder, det vil også kunne gøre godt for samfundsøkonomien. Du kan læse hele artiklen herunder, og jeg vil her i Madforlivet nyhedsbrev, løbende henover efteråret, skrive mere om de opløftende forskningsresultater, der indtil nu foreligger, selvfølgelig skriver jeg også som altid om mænds sundhed :-).
Måske har du også hørt om Omega-7, og dets fantastiske indvirkning på hud og slimhinder? Jeg har modtaget mange begejstrede og positive mails, og derfor kan du læse endnu mere om det herunder.
Har du ogå lyst til at prøve en grønnere morgengrød eller -smoothie af, men kniber det med tiden? Så kan du læse om Greenwitch herunder, for de har etableret levering af grønne, økologiske og velsmagende smoothies lige til din dør.
Du kan også læse om et helt nyt og temmelig revolutionerende produkt, nemlig Wrappy pods, der kan holde din frugt og grønt frisk i længere tid end normalt. Wrappy Pods er netop introduceret i alle Coops forretninger i Danmark samt her på Madforlivet, og jeg må tilstå, at jeg er begejstret. Som det fremgår af denne lille video, så kan Wrappy pods forlænge friskheden på din frugt og grønt, og dermed være med til at nedbringe dit madspild. Du kan dermed spare penge. Ved at være blandt de allerførste til at købe denne geniale opfindelse, så får du som læser af Madforlivet nyhedsbrev en gave med v/køb.
Sommerferien står for døren, glæd dig til lidt velfortjent selvforkælelse og afslapning. Nyd livet og hinanden og rigtig god weekend.
|
 |
|
|
|
 |
Kvindesundhed - der er stadig meget vi ikke ved...
|
 |
Vidste du, at de første medicinske studier, der inddrog kvinder, først blev gennemført i 80'erne? Indenfor læge- og forskningsverdenen har erkendelsen af, at der er forskel på kvinder og mænds fysiologi og reaktionsmønstre, været længe undervejs. I dag er vi heldigvis nærmere en forståelse for, at mænds og kvinders biologi er ret forskellig, men det startede faktisk først så småt i 1976, da professor Frank Spizer og senere professor Walter Willet tog initiativ til det fantastiske Nurses’ Health Study (NHS + NHS II) på Harvard University. Studiet anses i dag for at være et af de mest betydningsfulde, i forhold til viden om kvinders sundhed, nogensinde foretaget.
Nurses’ Health Study (NHS) og det senere Nurses’ Health Study II (NHS II) hører til blandt verdens allerstørste undersøgelser af kvinders sundhed samt kortlægning af risikofaktorer for udvikling af alvorlige kroniske sygdomme blandt kvinder. Deltagerne i studiet blev udvalgt blandt gifte sygeplejersker i alderen 30 til 55 år. Valget faldt på sygeplejersker, fordi de på grund af deres uddannelse har en viden om sundhed og er i stand til præcist at udtrykke sig vedrørende forskellige sygdomme og symptomer. Studiet eksisterer stadig den dag i dag og har løbende publiceret særdeles brugbare resultater og delresultater. I dag er det stadig verdens betydeligste kvindestudie med cirka 121,000 deltagere.
Da studiet så dagens lys var mange læger stadig af den opfattelse, at eksempelvis hjertekarsygdomme primært ramte mænd, og at kvinder var beskyttede indtil overgangsalderen. Det modbeviste forskningen, og i 1993 omskrev den amerikanske kongres loven, så også kvinder fremover kunne blive inkluderet i medicinske studier. Det er kun 31 år siden, og alligevel gik det efterfølgende langsomt med inkluderingen. Begrundelsen mange læger og forskere gav var, at kvinders hormoner og menstruelle cyklus komplicerede forskningsdata. Heldigvis blev det i 2014 – altså for kun elleve år siden – krævet, at der skulle indgå såvel mænd som kvinder i medicinske studier. En amerikansk komiker kommenterede det sådan her: “Enhver videnskabsmand ved, at det er afgørende at eliminere uvedkommende variabler – som fx halvdelen af den globale befolkning.”
Vi konfronteres hyppigt med manglende viden om kvindekroppen, og hovedparten af den medicin, der udskrives, er testet af på mænd. Forskningen indenfor højdosis solo calciumcarbonatindtag og den øgede risiko for udvikling af hjerteinfarkt ignoreres, det livsvigtige D3-vitamin måles ikke, selvom dosis er individuel, og efterfødselsudfordringer samt overgangsaldergener er stadig en by i Rusland for mange læger og meget, meget mere.
En af de betydeligste opdagelser, som Nurses´Health Studies har kortlagt, er det faktum, at vores valg af kost og ernæring spiller en helt afgørende rolle i forhold til udviklingen af en række kroniske sygdomme. Det område kan være vanskeligt at kortlægge nøjagtigt alene via spørgeskemaer, og derfor anvender man idag også data fra en del af sygeplejerskernes blodprøver, tånegleprøver samt DNA. Forskerne bag NHS glæder sig til at blive klogere på og til at kunne udvikle konkrete og forebyggende råd om kost, men måske allermest til at komme tættere på et svar på det helt store spørgsmål; hvad er de væsentligste forskelle mellem mænd og kvinders biologi? Der er kommet enkelte brugbare svar, men problemet er, at danske læger ikke interesserer sig særligt meget for mad som medicin, og derfor er vi efter min mening ikke gode til at inddrage selv velunderbyggede råd herom. Derimod er vi virkelig gode til at udskrive medicin, ofte i store mængder og doser.
Jeg vil derfor her i Madforlivet nyhedsbrev løbende henover efteråret skrive om resultaterne fra Nurse's Health studiet, forhåbentlig til gavn og glæde for vi kvinders naturlige sundhed. Du kan læse hele artiklen HER og overlægens svar om D-vit. HER
|
|
|
|
 |
Omega-7 hjælper vi kvinder til sund hud og slimhinder
|
 |
Omega-7 fedtsyrer kræver vores opmærksomhed, for denne fedtsyre er noget helt særligt. Vi finder disse gavnlige, monoumættede omega-7 fedtsyrer i blandt andet havtornbær, macadamianødder og avocado, ligesom der også findes lidt omega-7 i en god ekstra jomfruolivenolie. Disse fedtsyrer er mere robuste end de flerumættede, og i modsætning til olivenolie, der har en speciel binding ved det niende kulstofatom, så har omega-7 fedtsyren en sådan binding ved det syvende kulstofatom. Derfor hedder disse to monoumættede fedtsyrer henholdsvis omega-9 og omega-7 fedtsyrer.
Jeg har skrevet en del om olivenolies mange sundhedsfordele, men omega-7 tilbyder om muligt endnu flere. Vi hører bare ikke så meget om dem. Derfor denne artikel.
Omega-7 har blandt andet antiinflammatorisk effekt Omega-7 må du også gerne spise hver dag via din mad eller tilskud. Disse monoumættede fedtsyrer er særligt befordrende for blandt andet hud, slimhinder og hjertesundhed. De har tillige antiinflammatorisk effekt i kroppen og hjælper ganske enkelt med at holde den indre balance, også i kolesterolniveauerne. Omega-7’s antiinflammatoriske egenskaber kan have forebyggende effekt netop i relation til risikoen for udvikling af inflammatoriske tilstande som for eksempel gigt, hjertekar- og tarmsygdomme med meget mere. Helt ny forskning peger også på, at omega-7 kan have genoprettende effekt ved bl.a. insulinresistens og type-2 diabetes.
Modvirker tørre slimhinder og hyppige blærebetændelser Helt andre sundhedsfordele ved Omega-7 skal findes i fedtsyrens indvirkning på hud og slimhinder. Jeg har veninder, der sværger til Omega-7 i forbindelse med og efter overgangsalderen, da fedtsyren styrker og smidiggør kroppens slimhinder effektivt. Omega-7 styrker ganske enkelt huden og modvirker tørre slimhinder, både hos mænd og kvinder. Mange kvinder og mænd oplever også hyppige blærebetændelser med alderen, og også her har Omega-7 en virkelig stor, gavnlig og beskyttende effekt.
Når vi bliver ældre, så daler vores produktion af collagen, og huden kan miste sin naturlige spændstighed. Omega-7 kan fremme collagenproduktionen og potentielt forbedre såvel mænd som kvinders hud. Fedtsyren øger hudens elasticitet og modvirker tørhed ved at forbedre hydreringen.
Et helt uvidenskabeligt, men interessant forsøg Af disse årsager har jeg tilladt mig i al uvidenskabelighed at teste Pharma Nord’s Omega 7 på fem kvinder, der enten er i eller har passeret overgangsalderen. Vi valgte Pharma Nords produkt på grund af den høje kvalitet og ekstraordinært gode fremstillingsmetode. Du kan finde deres positive og taknemmelige kommentarer herunder efter fem måneders brug af Omega-3 med 1-2 stk dagligt:
Min interesse for Omega-7 fedtsyrer blev vakt, da et par veninder betroede mig, at de var kommet gentagne blærebetændelser til livs, OG samtidig havde fået smukkere hud og smidigere slimhinder af at spise Omega-7 hver dag.
Omega-7 hedder også palmitolsyre, og den udvindes blandt andet af havtorn, macadamianødder og/eller avocado. Den har inflammationshæmmende egenskaber og kan styrke hud og slimhinder samt bugspytkirtel- og tarmfunktion med mere. Havtornolie har ligeledes vist sig at være særligt gavnlig til behandling af tørre øjne.
Havtornbær er en rig kilde til Omega-7 fedtsyren, og havtornbusken vokser langs kyster i Danmark samt andre steder i Europa og Asien. Havtornbær er ekstremt næringsrige og indeholder mere end 190 bioaktive næringsstoffer. Bærrene er rige på blandt andet umættede fedtsyrer omega 3, 6, 7 og 9, med særligt høje niveauer af omega 7.
De er også rige på C-vitamin, et lille havtornbær indeholder mere C-vitamin end en citron, samt A, K og E-vitaminer. Bærrene indeholder også mineraler og sporstoffer som jern, magnesium, calcium, kalium, kobber og zink. Der er voksende evidens for, at havtornolietilskud blandt andet af disse årsager kan have mange helbredende fordele, herunder forbedring af hud, slimhinder, øjne og vaginalvæv.
Jeg satte mig for at prøve det af, for jeg har en del andre veninder, der efter overgangsalderen lider af tør hud, tørre slimhinder og gentagne blærebetændelser. Derfor blev fem veninder, der ikke tidligere havde taget omega-7 sat igang med produktet fra Pharma Nord i fem måneder. Vi valgte Pharma Nords produkt på grund af den høje kvalitet og ekstraordinært gode fremstillingsmetode. Du kan finde venindernes positive og taknemmelige kommentarer herunder efter fem måneders brug af Omega-3 med 1-2 stk dagligt indtag:
K:”Jeg er taknemmelig for at have fået kendskab til Omega-7, for jeg har, efter jeg gik i overgangsalderen, døjet med tør hud og slimhinder samt hyppige blærebetændelser. Det er blevet så meget bedre, efter jeg startede på Omega-7″.
P: “Fantastisk god effekt, på hud og på slimhinder, men også på mine inflammations-niveauer. Jeg er ovenud glad og tilfreds”.
A: “Jeg mærker stor forskel på min huds spændstighed, men også på mine øjne og mit nattesyn”.
H: “Jeg har ikke haft blærebetændelse i de seneste fem måneder, hvilket er en stor lettelse. Jeg synes, at min hud er smukkere og mine slimhinder stærkere. Jeg vil absolut fortsætte med Omega-7”
C: “Omega-7 har nærmest haft en livsforandrende effekt for mig. Jeg er kommet invaliderende tørhed og blærebetændelser til livs.”
P.S. Jeg må lige tilføje, at jeg også selv er begyndt at tage Omega-7″ 🙂
Du kan læse mere om Omega-7 HER Dette er ikke en reklame
|
|
|
|
 |
Lyst til grøn smoothie til morgenmad, men tiden er knap?
|
 |
Har du også lyst til at tyvstarte dagen grønt, men er tiden ikke til det? Så kan løsningen være Greenwitch. Greenwitch er et koncept, der er skabt af Julie Bowall og hendes mand Sebastian. De oplevede selv at savne sunde, grønne smoothies og Professorens grønne energigrød af bedste økologiske kvalitet, leveret lige til døren. Der var ikke langt fra tanke til handling, og da Julie, der altid har interesseret sig for sundhed, særligt efter en periode med hormonelle ubalancer og fordøjelsesproblemer, oplevede, hvor stor betydning den mad hun spiste kunne have. Der blev der etableret et firma og sat gang i produktionen af sunde, økologiske og velsmagende smoothies til alle danskere. Greenwitch er baseret på ønsket om at gøre det let at starte dagen grønt, også når du har travlt. Alle firmaets smoothies produceres i Danmark, de er fremstillet af årstidens økologiske grønsager. og de leveres lige til din hoveddør - over hele landet.
Hver smoothie indeholder 170 gram grønsager, altså en stor del af dagens optimale indtag. Smoothierne er HPP behandlede - High Pressure Processing - for højere fødevaresikkerhed og længere holdbarhed. HPP er en form for "koldt tryk", hvor produkterne udsættes for et højt vandtryk og således ingen varmebehandling. Det er en yderst skånsom, men effektiv behandling.
Jeg har flere gange prøvet at få Greenwitch smoothies leveret, enten hvis jeg skulle på skriveophold og ikke kunne have min blender med, eller i travle perioder. Min favorit er klart den grønne smoothie, og når jeg bestiller, går jeg ind under "vælg selv kassen" og bestiller som regel 7 eller 10 smoothies ad gangen. Det er ikke en billig løsning, men smagen og kvaliteten er helt i top. Du kan få lidt rabat, hvis du har lyst til at prøve dem af - KØB HER
Anvender du koden GREEN10 ved køb i shoppen, så får du 10% rabat. Vælger du at blive abonnement, så får du yderligere 15% rabat. Som abbonent er der ingen binding. Du kan afmelde fra uge til uge, senest onsdag før kommende levering, så de frisklavede produkter ikke går til spilde. Dette er ikke en reklame, jeg er bare oprigtigt begejstret.
OBS! Julie og Sebastian lancerer også Professorens grønne energigrød efter samme koncept, de regner med, at den kommer i shoppen efter sommerferien.
|
|
|
|
 |
Wrappy pods - holder din frugt og grønt frisk længere...
|
 |
Wrappy pods er intet mindre end en verdens sensation. Se den lille røde "bold" på fotoet, det er en Wrappy Pod. Den kan holde frugt og grønt frisk i længere tid end normalt. Wrappy Pods er netop introduceret i alle Coops forretninger i Danmark og også her på Madforlivet. Du kan være blandt de allerførste til at købe denne geniale opfindelse, og ovenikøbet få en gave. Vil du også gerne undgå madspild og have din økologiske frugt og grønt til at holde sig længere? Så kan denne helt unikke nyhed hjælpe dig. Udviklingen af de små naturlige Wrappy pods har taget mere end to år, de produceres i Europa, og de virker upåklageligt og kan både holde din frugt og grønsager friske i længere tid, hindre madspild og spare dig penge. Jeg har prøvet dem af, og frugt og grønt holder cirka 40-50% længere tid i frugtskålen eller grønsagsskuffen med en Wrappy pod i nærheden.
Frugt afgiver ethylen, når den modner. En Wrappy Pod indeholder et granulat, som opsuger ethylenen, så modningen forsinkes. Som sidegevinst opsuger Wrappy Pods også eventuelle lugte fra køleskabet. Vores mad og råvarer er blevet cirka 30% dyrere, og vi smider bare alt for megen mad ud her i Danmark, cirka 500 tusinde tons mad om året fra både husholdninger, industri og forretninger. Det koster os alene i Danmark 13 mia. hvert år, at så megen mad smides ud, og cirka 25% af det er frugt og grønt.
Derfor er en Wrappy pod en rigtig god investering. Produktet får mine varmeste anbefalinger, både til dig selv, men også som en gave til en, du holder af. Se videoen fra Samvirke HER
Køber du dit Wrappy pod startersæt til kr. 59,- her, så får du automatisk en GRATIS refill med i sendingen til en værdi af kr. 30,-. Køb Wrappy pod lige HERTilbuddet gælder til og med søndag. Dette er ikke en reklame
|
 |
|
|
|
 |
 |
Tomater har altid haft en særlig plads i mit hjerte, og jeg nyder at dyrke tomater i alskens farver og former i mit drivhus. Fælles for alle tomater er smagen af sol og sommer.
Lycopen er det stof, der giver tomaterne deres røde farve, og tomater er vores rigeste kilde til det gavnlige og beskyttende lycopen. Lycopen får du dog også fra vandmeloner, papayaer og røde grapefrugter.
Indtag af tomater kan hæmme oxidering af kroppens fedtstoffer. For effektivt at aktivere lycopenet og få glæde af dets gavnlige virkninger, så er det bedst at varme tomaterne op og kombinere dem med en god ekstra jomfruolivenolie. Ekstra jomfruolivenolie er i sig selv livgivende, så tomater og olivenolie er faktisk noget nær en perfekt kombination.
Ekstra jomfruolivenolie er fantastisk sundt og livgivende, har en kolesterolafbalancerende effekt, og når tomaterne således beskytter kolesterolet mod iltning og øger optagelsen af lycopen, så må det være sundhedsmæssigt helt optimalt.
Der forskes dog stadig i lycopenets mange anvendelsesmuligheder, og der er stadig meget vi ikke ved. Et ved vi dog, og det er, at lycopenindholdet i hårdt tilberedte tomater mister flere af sine sundhedsgavnlige effekter. Derfor er eksempelvis hjemmelavet tomatsuppe, hjemmelavet tomatsauce, ketchup og tomatsalat med nænsomt bagte tomater det mest ideelle, såfremt målet er et højt indtag af lycopen.
Find den tomatsort, som du bedst kan lide, spis den i rå mængder friske eller bagte i salater med gedefeta og rødløg, i supper eller i en lækker tomattærte og gerne i kombination med ekstra jomfruolivenolie og friske krydderurter. Husk at tomater ikke skal køleskabet, så smager de ikke af nær så meget og modnes heller ikke fuldt og helt.
Tomater er sunde, og du kan med stor sundhedsfordel spise masser af disse røde og supersunde frugter. Og, du læste rigtigt, for tomaten er en frugt, men de fleste af os betegner den som en grønsag, og tomater passer fint ind i den kategori også.
|
|
|
|
 |
Den mest fabelagtige tomatsalat med en smag af solmodne tomater og Middelhav. Tomatsalaten er fra min seneste bog ”7 veje til et langt liv”, og den egner sig fortrinligt som tilbehør til grønne frikadeller, bøffer og nye kartofler med persille.
|
|
|
|
 |
Grøn pasta ´Bolognese´ med tomatsalat
|
Indbydende, let og velsmagende Bolognese i enten grøn eller traditionel form med tomatsalat, der kan serveres til frokost eller som tilbehør til aftensmaden. Vælg tomater i forskellige sorter og farver, det ser indbydende ud, og husk at fordøjelsen allerede starter ved synet og duften af maden. Find opskriften lige HER og HER
|
|
|
|
 |
Skøn og lækker tomattærte med ramsløg, der sagtens kan erstattes af hvidløg. Lige til en hyggeaften på terrassen. Du finder opskriften, der også kan laves glutenfrit her Tomattærte
|
|
 |
Tomater, vandmelon og timian smager, og denne salat egner sig som tilbehør til kylling, fisk og grønne frikadeller. Du kan anvende salaten som en frokostret eller forret. Du finder opskriften her Tomatsalat med melon
|
|
|
|
 |
Denne lækre tomatsalat med kylling smager rigtig godt og kan anvendes som såvel en frokost- som aftensmadsret. Tomater er sunde, fyldt med næringsstoffer og smager fantastisk, særligt om sommeren, når de er i sæson. Tomater indeholder det gavnlige stof lycopen, og for at aktivere og optage lycopenet, så er det bedst at varme tomaterne op og indtage dem med lidt god olie. Derfor er tomaterne i denne salat bagt i ovnen og blandet med lidt god ekstra jomfruolivenolie. Det fremhæver også tomaternes smag. Du finder opskriften her Tomatsalat med kylling
|
|
|
|
 |
Jeg har nu høstet de første tomater i drivhuset, og der blev både til Tomatfrikadeller, Tomatsalat & nye økokartofler.
Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedsbrev samt en GRATIS e-bog i velkomstgave, så er de velkomne og kan tilmelde sig HER
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2200 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet hvor du også finder alle tidligere nyhedsbreve.
Jeg ønsker dig en rigtig skøn uge
Anette
|
|
|
|
 |
|