Vidste du, at de første medicinske studier, der inddrog kvinder, først blev gennemført i 80'erne? Indenfor læge- og forskningsverdenen har erkendelsen af, at der er forskel på kvinder og mænds fysiologi og reaktionsmønstre, været længe undervejs. I dag er vi heldigvis nærmere en forståelse for, at mænds og kvinders biologi er ret forskellig, men det startede faktisk først så småt i 1976, da professor Frank Spizer og senere professor Walter Willet tog initiativ til det fantastiske Nurses’ Health Study (NHS + NHS II) på Harvard University. Studiet anses i dag for at være et af ​​de mest betydningsfulde, i forhold til viden om kvinders sundhed, nogensinde foretaget. 

Nurses’ Health Study (NHS) og det senere Nurses’ Health Study II (NHS II) hører til blandt verdens allerstørste undersøgelser af kvinders sundhed samt kortlægning af risikofaktorer for udvikling af alvorlige kroniske sygdomme blandt kvinder. Deltagerne i studiet blev udvalgt blandt gifte sygeplejersker i alderen 30 til 55 år. Valget faldt på sygeplejersker, fordi de på grund af deres uddannelse har en viden om sundhed og er i stand til præcist at udtrykke sig vedrørende forskellige sygdomme og symptomer. Studiet eksisterer stadig den dag i dag og har løbende publiceret særdeles brugbare resultater og delresultater. I dag er det stadig verdens betydeligste kvindestudie med cirka 121,000 deltagere.

Da studiet så dagens lys var mange læger stadig af den opfattelse, at eksempelvis hjertekarsygdomme primært ramte mænd, og at kvinder var beskyttede indtil overgangsalderen. Det modbeviste forskningen, og i 1993 omskrev den amerikanske kongres loven, så også kvinder fremover kunne blive inkluderet i medicinske studier. Det er kun 31 år siden, og alligevel gik det efterfølgende langsomt med inkluderingen. Begrundelsen mange læger og forskere gav var, at kvinders hormoner og menstruelle cyklus komplicerede forskningsdata. Heldigvis blev det i 2014 – altså for kun elleve år siden – krævet, at der skulle indgå såvel mænd som kvinder i medicinske studier. En amerikansk komiker kommenterede det sådan her: “Enhver videnskabsmand ved, at det er afgørende at eliminere uvedkommende variabler – som fx halvdelen af ​​den globale befolkning.”

Vi konfronteres hyppigt med manglende viden om kvindekroppen, og hovedparten af den medicin, der udskrives, er testet af på mænd. Forskningen indenfor højdosis solo calciumcarbonatindtag og den øgede risiko for udvikling af hjerteinfarkt ignoreres, det livsvigtige D3-vitamin måles ikke, selvom dosis er individuel, og efterfødselsudfordringer samt overgangsaldergener er stadig en by i Rusland for mange læger og meget, meget mere. 

En af de betydeligste opdagelser, som Nurses´Health Studies har kortlagt, er det faktum, at vores valg af kost og ernæring spiller en helt afgørende rolle i forhold til udviklingen af ​​en række kroniske sygdomme. Det område kan være vanskeligt at kortlægge nøjagtigt alene via spørgeskemaer, og derfor anvender man idag også data fra en del af sygeplejerskernes blodprøver, tånegleprøver samt DNA. Forskerne bag NHS glæder sig til at blive klogere på og til at kunne udvikle konkrete og forebyggende råd om kost, men måske allermest til at komme tættere på et svar på det helt store spørgsmål; hvad er de væsentligste forskelle mellem mænd og kvinders biologi? Der er kommet enkelte brugbare svar, men problemet er, at danske læger ikke interesserer sig særligt meget for mad som medicin, og derfor er vi efter min mening ikke gode til at inddrage selv velunderbyggede råd herom. Derimod er vi virkelig gode til at udskrive medicin, ofte i store mængder og doser. 

Jeg vil derfor her i Madforlivet nyhedsbrev løbende henover efteråret skrive om resultaterne fra Nurse's Health studiet, forhåbentlig til gavn og glæde for vi kvinders naturlige sundhed. 
Du kan læse hele artiklen HER og overlægens svar om D-vit. HER

Min interesse for Omega-7 fedtsyrer blev vakt, da et par veninder betroede mig, at de var kommet gentagne blærebetændelser til livs, OG samtidig havde fået smukkere hud og smidigere slimhinder af at spise Omega-7 hver dag.

Omega-7 hedder også palmitolsyre, og den udvindes blandt andet af havtorn, macadamianødder og/eller avocado. Den har inflammationshæmmende egenskaber og kan styrke hud og slimhinder samt bugspytkirtel- og tarmfunktion med mere. Havtornolie har ligeledes vist sig at være særligt gavnlig til behandling af tørre øjne.

Havtornbær er en rig kilde til Omega-7 fedtsyren, og havtornbusken vokser langs kyster i Danmark samt andre steder i Europa og Asien. Havtornbær er ekstremt næringsrige og indeholder mere end 190 bioaktive næringsstoffer. Bærrene er rige på blandt andet umættede fedtsyrer omega 3, 6, 7 og 9, med særligt høje niveauer af omega 7.

De er også rige på C-vitamin, et lille havtornbær indeholder mere C-vitamin end en citron, samt A, K og E-vitaminer. Bærrene indeholder også mineraler og sporstoffer som jern, magnesium, calcium, kalium, kobber og zink. Der er voksende evidens for, at havtornolietilskud blandt andet af disse årsager kan have mange helbredende fordele, herunder forbedring af hud, slimhinder, øjne og vaginalvæv.

Jeg satte mig for at prøve det af, for jeg har en del andre veninder, der efter overgangsalderen lider af tør hud, tørre slimhinder og gentagne blærebetændelser. Derfor blev fem veninder, der ikke tidligere havde taget omega-7 sat igang med produktet fra Pharma Nord i fem måneder. Vi valgte Pharma Nords produkt på grund af den høje kvalitet og ekstraordinært gode fremstillingsmetode. Du kan finde venindernes positive og taknemmelige kommentarer herunder efter fem måneders brug af Omega-3 med 1-2 stk dagligt indtag: