I Danmark er kræft idag den hyppigste dødsårsag, og cirka hver tredje af os får kræft. Tallene er desværre stigende. Det betyder også, at vi stort set allesammen kender nogen, har nogen tæt på os eller selv har oplevet kræft.
 
Min e-bog Mad mod kræft udkom for nogle år siden, men meget er sket siden da. Derfor har jeg opdateret og revideret den og idag lavet et tilbud til dig som læser af Madforlivet nyhedsbrev på den seneste nye og opdaterede udgave. Tilbuddet gælder kun i kort tid. I bogen finder du såvel videnskabelig som erfaringsbaseret viden, og du kan enkelt og let læse og plukke det ud, som netop du kan bruge.

Et interessant nyt review, med 1,3 millioner deltagere fra flere lande, viser os hvor vigtigt det er, at have tilstrækkelige D3 vitaminniveauer, hvis du gerne vil forebygge kræft. Undersøgelsen viste, at personer med optimale niveauer af D3-vitamin i blodet havde dramatisk lavere forekomst af tyktarmskræft samt af andre kræftformer. Det er virkelig interessant, og D3-vitamin så ud til at have en særdeles effektiv og beskyttende effekt i forhold til kræft. Derudover ved vi, at optimalt D3-vitamin i kroppen, yderligere beskytter mod en lang række sygdomme og virale infektioner. Læs hele artiklen herunder, for den viden er let at føre ud i livet...

Men, set i det lys, er det interessant, at Fødevare- og Sundhedsstyrelserne fornyligt har skrevet ud til alle praktiserende læger og hospitaler og henstillet, at de ikke måler patienternes D3-vitaminniveauer, medmindre der er stærk indikation for mangel. Det forekommer fuldstændig Kafkask, at man sparer en blodprøve væk til 100,-, når danske forskere vurderer, at hvis vi sikrer tilstrækkeligt høje niveauer af D3-vitamin i den danske befolkning, så vil man forebyggende kunne spare en masse lidelse samt 16% af de samlede sundhedsudgifter - svimlende 46 mia. kroner.

Madforlivet har forsøgt at få et svar fra henholdsvis Sundhedsstyrelse og Fødevarestyrelse på, hvorfor de sparer en så vigtig blodprøve væk, særligt når vi ved, at 50-60% af befolkningen ligger for lavt på D3-vitamin i vinterhalvåret, og der samtidig er udsigt til en betragtelig forebyggende effekt samt enorme besparelser. Læs, hvordan det er forløbet, herunder...
 
Jeg har også en varm anbefaling til dig. Skal du have gæster i løbet af sommeren, så forkæl dig selv og dine gæster med mad, leveret fra Skafferiet. Jeg og mine gæster var helt solgt, da de forleden leverede deres Hapserier her til frokost. Jeg har fået mad derfra flere gange, alt er økologisk, top toplækkert og til at betale.
Du kan læse hele min omtale herunder. 
 
Du finder også dejlige sommerlige opskrifter her i nyhedsrbevet, på skønne rodfrugtpizzer, der bare smager, tortillamuffins, let og lækker squashtærte og ikke mindst på den dejligste citronkage. 

Rigtig god læselyst og rigtig god uge...

Anette
 

Kan D3-vitamin beskytte dig mod kræft?

 
D-vitamin
 
Et helt nyt review, der er en gennemgang af 50 individuelle studier, fandt en interessant forbindelse mellem D-vitamin og tyktarmskræft. Forskerne analyserede data fra de separate undersøgelser med over 1,3 millioner deltagere fra forskellige lande ud fra tesen; kan tilstrækkeligt høje D-vitaminniveauer påvirke risikoen for at udvikle colorectal cancer. Resultatet var tydeligt; tilstrækkeligt høje niveauer af D3-vitamin i blodet var i studierne forbundet med op til 58 % lavere risiko for udvikling af tyktarmskræft. Det viser sig i særlig grad effektfuldt blandt kvinder, men både mænd og kvinder var omfattet. Det hele er offentliggjort i tidsskriftet Nutrients i april 2025  
 
Gennemgangen slog samtidigt fast, at D3-vitamin hjælper med at bremse kræftcellevækst, også i tarmen. Samtidig har D3-vitamin antiinflammatorisk effekt, så det reducerer inflammation og understøtter tarmsundheden – faktorer, der alle er væsentlige for at hindre tumordannelse i tyktarmen. Colorectal kræft eller tyktarmskræft er en af verdens hyppigst forekommende kræftsygdomme, og hvert år diagnosticeres mere end 1,2 millioner mennesker på verdensplan med denne sygdom. Modsat viste gennemgangen, at personer med optimale niveauer af D3-vitamin havde dramatisk lavere forekomst af tyktarmskræft samt andre kræftformer.  
 
D3-vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi kender til. I Danmark har Sundhedsstyrelsen fastsat et normalniveau for D-vitamin på 50-75 nmol/l i blodprøver. Det ligger efter mange forskere og eksperters vurderinger for lavt. Vi anbefales generelt at tage 10 mcg. eller 400 i.u. dagligt som kosttilskud i vintermånederne, men disse anbefalinger tager efter mange forskeres vurdering heller ikke tilstrækkeligt hensyn til afgørende, individuelle behov. Tilstrækkelig dosis D3-vitamin afhænger nemlig af din hudfarve, din vægt og af, hvordan du lever og spiser. Generelt gælder det, at jo højere din vægt og jo mørkere din hudfarve er, jo større behov. Dette spænder om vinteren fra 10 mikrogram dagligt, som for eksempel hos små børn og helt op til 100 mikrogram dagligt hos mennesker med overvægt eller helt mørk hud. Altså op til 10 gange mere end de nuværende officielle anbefalinger.  
 
Overlæge Jens-Erik Beck Jensen, ansvarlig for Osteoporoseenheden, Endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital udtaler til Madforlivet: ”Hvis vi ser på D-vitamin som et hormon, der også regulerer vores celleomsætning og påvirker vores immunsystem, er de relevante koncentrationer anderledes. Er vores immunsystem påvirket, er det relevante D-vitaminbehov noget større; mellem 75 nmol og 100 nmol – og taler vi om cancer, er værdier op til 125 nmol i blodet optimale. Når det gælder optimal muskelfunktion, ligger de relevante værdier mellem 75 og 100 nmol. Vi anbefaler desuden alle med osteoporose, at de har værdier i blodet på mellem 75 og 100 nmol/l hele året rundt.”
 
Solen er uden sammenligning den vigtigste kilde til det livsvigtige D3 vitamin. Mennesker med D-vitaminniveauer under 16 nmol/l havde i studier langt større risiko for tidlig død, ligesom lave niveauer øger risikoen for udvikling af visse kræftformer. Tilstrækkeligt høje D-vitaminniveauer kan derimod reducere risikoen for udvikling af en række sygdomme, ligesom det kan beskytte dig mod solskoldning. En række forskere, heriblandt også professor Urban Alehagen vurderer, at den enkelte formodentlig vil kunne forebygge og beskytte dig mod en lang række alvorlige virale infektioner og andre sygdomme, såfremt D3-vitamin status ligger tilstrækkeligt højt.  
 
Derfor virker det også helt mærkværdigt, at lægerne ikke rutinemæssigt måler danskernes D3-vitaminniveauer en gang om året, for eksempel i november måned, men derimod frarådes at gøre dette – af Sundhedsstyrelsen. Det vurderes af en række læger, at der vil kunne spares rigtig mange penge på de samlede sundhedsbudgetter, såfremt alle danskere har tilstrækkeligt høje D3-vitaminniveauer året rundt. Måling af D3-vitaminniveauer hos lægen er den mest effektive vej, så den enkelte kan finde frem til sit individuelle behov. På denne måde kan man efterfølgende sikre sig via intelligent solbadning om sommeren og kosttilskud med D3-vitamin, der for nogle kan være nødvendige at tage hele året. Det er ikke muligt at spise sig til tilstrækkeligt med  D3-vitamin via maden.  
 
D3-vitamin indtages bedst som separat kapsel eller tablet, der er fremstillet i kombination med sundt fedt. Det øger optageligheden, da D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin. Kombiner gerne med en multivitamin, ligeledes af høj food-state kvalitet, det øger effekten. Der skal ligeledes magnesium til, for at aktivere D3-vitaminet. Helst i food state form og indtaget lige før sengetid, så optages det bedst. Læs via links herunder.

Mine personligt foretrukne D3 vitaminprodukter er: 
Nature’s Own D3 vitamin eller Pharma Nord D-Pearls. 
Du kan læse hele artiklen her Kan D3-vitamin beskytte mod kræft?
Dette er ikke en reklame

 
 
 

Hvorfor må lægen ikke måle dit D-vitamin?

 
 
Jeg har nu - som I ved - flere gange forsøgt at finde svaret på, hvorfor Sundhedsstyrelsen har henstillet til læger og hospitaler, at de ikke måler patienternes D3-vitamin i blodet, også kaldet dihydroxycholecalciferol. 
 
Der har desværre ikke været villighed til at svare på det ellers meget enkle spørgsmål. 
 
Tidligere fik jeg svar, da Mette Gjerskov var Fødevareminister, og faktisk også, da Lea Wemelin var miljøminister, selvom hun efter min mening fik efterladt mange store, grimme aftryk til os allesammen, og også til sin efterfølger. Men de svarede...
 
Idag synes vejen til ministrenes opmærksomhed belagt med embedsmænd og lobbyister, og det synes vanskeligt som almindelig borger at få ærlige svar. Det er trist, for det her handler jo om VORES sundhed, det er VORES penge, og det er jo VORES børns fremtid og helbred, det her handler om. 
 
Derfor vil jeg blot inderligt anbefale jer allesammen at tage D3-vitamintilskud, enten i vintermånederne eller hele året, afhængig af jeres levevis. Det er VIGTIGT, for selvom D3-vitamin er et naturligt vitamin, vi selv danner, og det derfor ikke kan patenteres, så viser adkillige videnskabelige studier, at det kan forebygge alvorlige sygdomme. 
 
Under Corona delte jeg viden om D3-vitamins betydning ifht virale infektioner samt væsentlig og tungtvejende forskning, der viste at det kunne redde liv. Det passede ikke ind i vaccinestrategien, og derfor blev denne vigtige viden og forskning ganske enkelt ikke videregivet til befolkningen. Læs meget mere HER
 
Du kan læse mere her om, hvorfor det er vigtigt at tage D3-vitamin tilskud vinteren igennem, eller måske hele året, afh. af din levevis, vægt og hudfarve HER
 
Læs mere om vigtigheden af D3-vitamin HER
 
OBS! Fordi D-vit. er et fedtopløseligt vitamin, kan det potentielt overdoseres. Det ses dog yderst sjældent.
 
 
 

Hvorfor får så mange unge konstateret tyktarmskræft?

 
Hvorfor får flere og flere unge tyktarmskræft?
 

Tyktarmskræft forbindes ofte med personer over 50 år, men en stigende tendens blandt unge vækker bekymring. Antallet af personer under 50 år, der udvikler tyktarmskræft, er stigende. Ny forskning peger på, at indtag af ultraforarbejdet mad samt udvikling af giftstoffet colibactin i tarmen kan spille en rolle.

Tyktarmskræft er en af de mest udbredte kræftformer i Danmark og rammer årligt 1,2 millioner mennesker verden over, herunder mere end 3.000 danskere. Oftest ses forekomsten i aldersgruppen over 50 år, og det er da også denne gruppe, der automatisk tilbydes screening hver andet år. Faktum er bare desværre, at antallet af unge under 50 år, der udvikler kræft i tyktarmen, er fordoblet de seneste 20 år, såvel i Danmark som i flere andre lande verden over.

Årsagen leder forskerne efter, men én af de teorier, som der arbejdes videre med, er, at indtag af ultraforarbejdet mad spiller en rolle. De ultraforarbejdede fødevarer har et højt indhold af sukker, tilsætningsstoffer, usundt fedt og et lavt indhold af fibre og er kendt for at kunne påvirke bakteriesammensætningen i tarmmikrobiomet negativt. Øget brug af antibiotika i barndommen samt et stigende antal børn, født ved kejsersnit er også blandt de faktorer, som forskerne ser nærmere på. I det nye studie, offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Nature, peger et hold forskere på overvægt af det bakterielle giftstof colibactin, som en mulig årsag. Colibactin produceres af E.coli-bakterier, som er en helt almindelig bakterie, der findes i vores tarme. Under visse forhold kan nogle af disse E.coli-bakterier dog danne giftstoffer, som kan gøre os syge. Tidligere studier har vist, at colibactin kan skade cellernes arvemateriale – vores DNA – og føre til mutationer, der i værste fald kan udvikle sig til tarmkræft.

Det er endnu for tidligt at sige, om der er en direkte årsagssammenhæng mellem ultraforarbejdet mad, colibactin i tarmen og tidligt forekommende tyktarmskræft, men man ved, at tyktarmskræft forekommer næsten ti gange så hyppigt i industrialiserede lande som i udviklingslande. Hidtil har det været uklart, hvad der ligger bag den bekymrende udvikling, nu har forskerne dog fundet mulige forklaringer, som undersøges nærmere.

Hvorfor de unge? Forskerne har analyseret næsten 1000 kræftgenomer fra patienter i 11 forskellige lande og fundet, at colibactin-mutationer er hele 3,3 gange mere almindelige blandt personer under 40 år, sammenlignet med dem over 70. Ifølge studiet stammer mange af disse mutationer fra barndommen – sandsynligvis før barnet fylder 10 år. Hvorfor nogle børn overhovedet eksponeres for colibactin-producerende bakterier, er stadig uvist, men teorien kan som sagt ligge i et højt indtag af ultraforarbejdet, fiberfattig og sukkerholdig mad.

Hvad ved vi? Det bliver spændende at følge, når forskernes arbejde får kastet lys over, hvorfor flere og flere unge udvikler tyktarmskræft. I forvejen ved vi dog, at faktorer som overvægt, alkohol, forarbejdet kød og mad samt rygning øger risikoen for at udvikle sygdommen. Og derfor er det bedste du selv kan gøre for at forebygge kræft i tarmen at spise masser af økologiske grønsager, dyrke motion og fravælge rygning, alkohol og forarbejdede fødevarer og kød – også i en tidlig alder.

Du kan læse hele artiklen her Hvorfor får flere og flere unge tyktarmskræft?

 
 

Mad mod kræft NY, revideret e-bog

 
Mad mod kræft


Jeg har opdateret og redigeret min populære e-bog Mad mod Kræft. Den nye version udgør på ingen måde en facitliste, slet ikke, men det er en lille e-bog på 105 informative sider, fyldt med gode erfaringer, enkle forslag samt en lille inspirerende flig af den viden, vi idag har om emnet. Det hele suppleres af en række gode og relevante opskrifter. 

Bogen er let læst, og du er velkommen til at plukke det ud, som du eventuelt vil kunne bruge og lade resten ligge. Bogen er som sagt erfaringsbaseret, og i kombination med den viden, vi har idag, har det udmøntet sig i en række forslag og opskrifter, der vil kunne anvendes før, under eller efter et kræftforløb. 

Mad mod Kræft, 105 sider e-bog. Normalpris kr. 99,00
LIGE NU KUN kr. 29,-. Du kan købe bogen lige HER
Tilbuddet løber til og med 20. januar 2023
D
ette er en reklame for min egen bog

 

 

GÆSTER? Prøv de økologiske "hapserier" fra Skafferiet...

 
 
Jeg har nu flere gange nydt godt af Skafferiets gode mad. Både til middage med gode venner, eller forleden, hvor jeg havde meget om ørerne op til, at gode veninder skulle komme til frokost. Skafferiet leverer bare den mest delikate, økologiske mad, I kan forestille jer.

Jeg er særligt begejstret for deres nye koncept med hapserier; små delikate retter, der alle smagte helt vidunderligt. Alle stornød og roste maden, der var i særklasse god, og selv priserne er fornuftige. Derfor fortæller jeg jer om det og giver Skafferiet mine allerbedste anbefalinger. Jeg kan med sindsro anbefale dig, at skal du have gæster henover sommeren eller til efteråret, så vil du ikke fortryde, hvis du forkæler dig selv og dine gæster og bestiller maden fra Skafferiet.

Til inspiration kan jeg fortælle, at vi til frokosten fik blandt andet stegt kammulsing med nye gulerødder, rilette af Ådal-ørred med sprødt rugbrød og dild, Carpaccio af okse med urtecreme, citronskal og 20-måneders parmesan, grillet squash på labneh med nigellafrø, hårdtbagte jordskokker med bergamotte og hasselnødder, stegt spidskål med Mani-kapers, ærtepuré med aspargesbroccoli, surdejsbrød med aioli og sommersalat med tomater, vandmelon, rødløg og feta. Desuden en forrygende dessert med jordbær, creme og hjemmebagte digestivekiks (foto herunder). Det smagte umådeligt godt det hele, og vi var mætte til næste morgen.

Skafferiet er etableret af Jon, og han og hans mange dygtige medarbejdere driver noget så sjældent som et økologisk mad-ud-af-huset-køkken. De har base i Midtjylland, tæt på Aarhus, og fra deres køkken sender de, de lækreste og mest kreative økologiske retter ud i verden. Det hele er fremstillet med både hjerte og håndelag og tilberedt med faglighed, kærlighed og en kompromisløs tro på kvalitet. Det smager man, når man får leveret lækkerierne fra Skafferiet, lige klar til at sætte på bordet.

Grønsagerne indtager en helt central førsteplads –særligt de lokale. Folkene bag Skafferiet elsker den mangfoldighed i smag, de rummer og gør sig umage med kun at gøre lige netop dét der skal til, for at de smager autentisk og af sig selv. De prioriterer, at kvaliteten af hver enkelt råvare skal være høj. De holder også af kød og fisk – vel at mærke når det kommer fra steder og mennesker, de kan stå inde for og hvor kvalitet er i højsædet. Man kommer ikke sovende til Det Økologiske Guldmærke.

Lige siden 2013 har medarbejderne i Skafferiet arbejdet ud fra grundtanken: At god og ordentlig mad hører til alle steder – til de særligt festlige stunder, på de helt normale hverdage, men også i alt det midt imellem.

Skafferiet får mine varmeste anbefalinger. Det, de leverer, er intet mindre end ypperligt... Læs mere her Skafferiet

P.S. Jeg har forsøgt at forevige nogle af de retter, vi fik til frokosten, men billederne yder dem ikke tilstrækkelig fortjeneste. Håber dog, du kan danne dig et indtryk.
Dette er ikke en reklame, jeg er oprigtigt begejstret! 
 
 

Dejlig squashtærte

 
Squashtærte
 
Skøn, lækker og let squashtærte, der kan serveres alene til aften eller frokost, gerne med en fyldig salat til. Du kan tilberede tærten med eller uden gluten.
Du finder opskriften her
Lækker squashtærte
 
 

Tortilla muffins

 
Tortilla muffins
 
Disse tortilla muffins ser dekorative ud og smager fantastisk godt. De er velegnede til såvel brunch som madpakkemad. Tortillamuffins kan også tilberedes glutenfrit.
Tortilla muffins
 
 

Små lækre grønsagspizzaer

 
grønsagspizzaer

Minipizzaer eller små grønsagspizzaer med rodfrugter er et hit, både til frokost og til aftensmad. De fleste børn kan lide dem, og jeg har også kun serveret dem for begejstrede voksne. Pizzaerne er glutenfri og vegetariske. De er sunde, fyldt med fibre og velsmag.
Du finder opskriften her
 

Bare den bedste citronkage

 
Citronkage
 
Her finder du opskriften på den bedste citronkage, med birkes, den er let at bage, kan også bagesglutenfri og, og så smager den helt forrygende. Citronkagen kan fryses ned, så du har lidt hurtig hygge at servere til en god kop kaffe, du skal så bare vente med glasuren. Du finder opskriften her
Citronkage
 
 

Madforlivet nyhedsbrev

Mon du selv, eller nogen du kender, har lyst til at læse min nyreviderede og opdaterede e-bog Mad mod kræft, så kan I stadig nå det til KUN kr. 29,- lige HER
 
Er du glad for Madforlivet nyhedsbrev, så er du meget velkommen til at anbefale nyhedsbrevet til venner og familie, som også vil kunne have glæde af en masse viden og opskrifter. De kan tilmelde sig helt gratis HER

Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2200 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig og dine alt godt
Anette