Denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev handler om huden, og hvordan du bedst forkæler den efter sommerens sol og salt. Herunder finder du derfor gode og velunderbyggede råd til, hvordan du giver dit største organ - huden - den bedste kærlige pleje. 

Huden har nemlig brug for masser af gode fugtgivende cremer og rent drikkevand hver dag, ligesom masser af økologiske grønsager, frugt, sunde fedtsyrer og collagen nærer og styrker huden. En god hjemmelavet scrub creme samt gode, økologiske olier og cremer hjælper en træt hud, så den kan bevare sin spændstighed og fugt vinteren igennem. Her kan du læse om tips og opskrifter samt om mine favoritter fra Zinobel, der blandt andet indeholder Beta-glucan, hyben- og havtornolie.
 
Sunde fedtsyrer som omega-7 fra havtorn er helt uundværlige for en sund og hud og modstandsdygtige slimhinder. Kvaliteten her er afgørende for en god effekt, og derfor kan du også læse mere om Omega-7's fra havtornolie gode effekter og meget mere herunder. 
 
Du kan også læse om, hvordan D3-vitamin både kan beskytte din hud mod solskoldning, men også holde den spændstig og din krop modstandsdygtig mod infektioner og anden sygdom? Det er lige nu, du med fordel kan starte op med tilskud af D3-vitamin.  
 
Citrondrengene fra Andalusien, Henrik Vilain og Ingo Schauser, har skrevet en ny og toplækker bog om LØG. Du kan læse min omtale af den smukke og informative bog, ligesom du kan finde opskrifterne på lækre løgretter herunder. Du har som modtager af Madforlivet nyhedsbrev lige nu chancen for at købe bogen med 20% rabat. Se herunder. 
 
Sædvanen tro, finder du også superlækre opskrifter på hjemmelavet Body-scrub, på bagte løg og en delikat Kartoffel- og Porretærte, der bare smager. Du finder også opskriften på den skønneste og lette wokret og ikke mindst på verdens bedste TOMATSUPPE.

Husk, at du stadig kan nå at downloade min GRATIS e-bog Er dit drikkevand forurenet?. Læs den for din egen og din families sundheds skyld.
Jeg ønsker jer allesammen en dejlig og hyggelig uge 
Anette     
 
 

Huden behøver også masser af RENT vand...

 
VAND
 

Vi kan ikke komme udenom, at vores hud ældes med alderen. Mænd og kvinders hud ældes ovenikøbet forskelligt. Huden er kroppens største organ, men vi kvinders hud rynker og ældes ofte hurtigere end mænds, fordi vores hudstrukturer er forskellige. Mænds hud udmærker sig ved at være stærkere, tykkere og indeholde cirka 20% flere fedtceller og mere collagen end vi kvinders.

Huden er også en sladrehank, og ofte er huden det første sted reaktioner på ubalancer eller overfølsomheder viser sig. Eksem kan stamme fra allergi eller sensitivitet overfor en række fødevarer, og gør det ofte. Glutenholdig mad, komælksprodukter og soja hører til blandt de hyppigste syndere. Selv en lidelse som psoriasis kan ofte lindres via en glutenfri levevis, ligesom rosacea kan mildnes via en antiinflammatorisk livsstil. Acne rammer 2/3 af alle unge i vesten og kan ofte mildnes og afhjælpes ved at afholde sig fra komælksprodukter, sukker, slik, alkohol samt hvidt brød, pasta, og fastfood. Ved samtidig tilførsel af masser af fiberrige grønsager i kombination med en multivitamin af høj food state kvalitet, organisk food-state zink, eventuelt A-vitamin samt en god omega 3, så kan tilstanden i mange tilfælde afhjælpes.
 
Når vi taler optimal hudpleje, så kommer vi heller ikke udenom gode økologiske pleje produkter, men det vigtigste er det, du spiser. Dine valg af mad afspejler sig i din tarmsundhed, der igen afspejler sig i din huds sundhed, modstandskraft og udseende. Derfor har dine daglige valg af mad og drikke stor indflydelse – også på din hud. 
 
Rent drikkevand er dog helt afgørende, også for hudens hydrering. Udfordringen er, at vores drikkevand er forurenet. Forbruget af PFAS og pesticider har været stærkt stigende i Danmark i de seneste år, og det er via drikkevandet, vi danskere eksponeres mest for de farlige PFAS stoffer. Vi drikker nemlig, i modsætning til i mange andre lande, vores grundvand, og grundvandet i Danmark er de fleste steder steder forurenet af både pesticider og PFAS-stoffer. Det virker vanvittigt og dybt foruroligende, at vi kan leve sundt og økologisk, smøre os med de reneste og bedste cremer, og så drikker vi det livsnødvendige vand, som er forurenet, og intet gøres ved det. Rigtig mange er foruroligede over denne forurening og ønsker derfor helt naturligt at vide, hvordan de effektivt kan sikre sig selv og deres familier rent drikkevand? Ingen tager ansvar eller gør noget, derfor er det op til dig selv at handle og tage vare om dig selv og din familie. Tag det alvorligt og læs med i min GRATIS e-bog her Er dit drikkevand forurenet?
            
 
 

Zinobel - mine absolutte favoritcremer...

 
Zinobel
 
For en del år siden deltog jeg i et symposium i USA, hvor der netop var et indlæg omkring cremer og make-up. Jeg deltog, og blev virkelig forskrækket over, hvor megen skadelig, ja endda potentiel kræftfremkaldende kemi, der kunne tilsættes skønhedsprodukter, og hvordan disse så let som ingenting kan migrere via huden og ind i blodbanen. Den viden har betydet, at jeg siden har undersøgt kvaliteterne af mine cremer og make-up nøje, før jeg køber og anvender dem. Jeg vil varmt anbefale dig at gøre det samme. 
 
Et af de produktmærker jeg er faldet over i min søgen, er Zinobel. Rene, ærlige og utroligt virksomme produkter til fornuftige priser, som jeg idag anvender med stor glæde. Zinobel serum er et dansk, økologisk produkt med det absolut højeste indehold af beta-glucan, jeg har set, og det er ikke engang dyrt. Vidste du iøvrigt, at stoffet Beta-glucan både virker beskyttende, reparerende og forbedrende på hudens barrierefunktion, ligesom det kan reducere rynkedybden og fremmer hudens dannelse af collagen med meget mere? Jeg sværger til Zinobel serum, og det samme gør mange af mine veninder. Zinobel serum er produktet til venstre i billedet. 
 
Jeg er også personligt overrasket over effekten af Zinobel intense Repair Oil. Jeg havde fået nogle pigmentforandinger i ansigtet og prøvede denne olie morgen og aften ovenover dag- og natcreme, og efter cirka seks ugers brug var pigmentpletterne forsvundet. Olien fedter ikke, og man mærker dens høje indhold af reparerende antioxidanter og velgørende indhold af hybenolie, macademiaolie og flere andre bemærkelsesværdigt helende økologiske råvarer. Den er helt perfekt mod solskader. Jeg er fan. Intense repair oil er til højre i billedet. Også Zinobels Body lotion bør fremhæves, den er fremragende og er blevet flittigt brugt hele sommeren. Body lotion er vist i midten af billedet. 

Det er ikke hverdagskost at støde på økologiske skønhedsprodukter, der bare virker og er fremstillet på økologiske og nærende ingredienser. Der er lavet studier, der viser, at den kostbare ingrediens beta-glucan fra gær reparerer og genopbygger hudens collagen samt forbedrer hudens barrierefunktion. Studier viser, at stoffet kan reducere rynkedybden, minimere rødme og fremskynde sårheling ved at fremme celleproliferation og kollagensyntese.

Der er ikke sparet på ingredienserne i Zinobel Organic Boost produkterne. Målet er kun at lade de allerbedste, økologiske råvarer komme igennem nåleøjet for opnåelse af optimal effekt.

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle udskifte mine andre økologiske cremer, for jeg var glad for dem, men de var frygtelig dyre. Nu er de udskiftet med Zinobel, og jeg er suverænt glad for disse produkter.
Lige nu og til og med søndag kan du købe Zinobels produkter med rabat HER 

Dette er ikke en reklame, jeg er bare oprigtigt begejstret...
 

D-vitamin styrker også din hud...

 
D-vitamin styrker din hud


Hudens ældning er en kompleks proces, der påvirkes af eksponeringer fra både indre som ydre faktorer igennem hele livet. De vigtigste indre påvirkninger, der har betydning for ældningen af huden, er hormonelle ændringer ifbm fremskreden alder, stress samt kroppens nedsatte evne til at regenerere hudceller, som alderen skrider frem. 
Ultraviolet stråling (UVR) er den ydre faktor, der bidrager mest til hudskader og rynker. Samtidig er solens stråler på huden, den væsentligste kilde til dannelse af det livsvigtige D3-vitamin.

Opretholdelse af en fornuftig D3-vitaminstatus året rundt har virkelig stor betydning i forbindelse med beskyttelse mod og forebyggelse af en række sygdomme, men også for at kunne opretholde en sund hud og hudaldring. Vitamin D3-metabolitter udøver så mange gavnlige beskyttende virkninger på huden og kroppen, at D3-vitamin er et vitamin, du bare ikke vil undvære. D3-vitamin beskytter dig mod virale infektioner og kræft, men vitaminet beskytter faktisk også huden mod solskoldning.

Det er ikke ligetil at angive én dagsdosis D3-vitamin, der passer på alle. D-vitamindosis er individuel, og afhænger af hudfarve, vægt og levevis. Et bud på en generel dosis fra sept-maj må være 20 mikrogram dagligt om vinteren til voksne med lys hudfarve. Har du mørk hud eller overvægtig, skal der det dobbelte til, og er du over 65-70 år eller kommer du ikke ud i solen, så muligvis endnu mere. Læs overlæge Jens-Erik Beck Jensens anbefalinger HER 

D3-vitamin indtages bedst som separat tablet, der er fremstillet i kombination med sundt fedt. Studier viser, at det øger optageligheden. Du kan læse mere om mine foretrukne D3-vitaminprodukter via links herunder Pharma Nord D-Pearls (D3 i olivenolie, der findes i flere udgaver og styrker) eller Nature’s Own D3 vitamin

Kombiner gerne indtag af D3-vitamin med en multivitamin, ligeledes af høj food-state kvalitet, det øger kroppens muligheder for at optage og aktivere D-vitaminet. Eksempelvis food state multien Nature's Own CoQ10 multi.
Du kan læse og dele hele artiklen her D-vitamin styrker også din hud
 

Kender du Omega-7?

 
Omega-7

Omega-7 fra havtorn har en helt fantastisk positiv indvirkning på hud og slimhinder. Jeg og flere af mine veninder sværger til Omega-7, da fedtsyren styrker og smidiggør kroppens slimhinder effektivt. Min interesse for Omega-7 fedtsyrer blev vakt, da et par veninder betroede mig, at de var kommet gentagne blærebetændelser til livs, OG samtidig havde fået smukkere hud og smidigere slimhinder af at spise Omega-7.

Omega-7 hedder også palmitolsyre, og den udvindes blandt andet af havtorn, macadamianødder og/eller avocado. Den har inflammationshæmmende egenskaber og kan styrke hud og slimhinder samt bugspytkirtel- og tarmfunktion med mere. Havtornolie har ligeledes vist sig at være særligt gavnlig til behandling af tørre øjne.

Omega-7 styrker ganske enkelt huden og modvirker tørre slimhinder, både hos mænd og kvinder. Mange kvinder og mænd oplever også hyppige blærebetændelser med alderen, og også her har Omega-7 en virkelig stor, gavnlig og dokumenterbar beskyttende effekt. Fedtsyren øger hudens elasticitet og modvirker således også tørhed ved at forbedre hydreringen.  

Personligt har jeg valgt Pharma Nord Omega-7, fordi produktet er af allerhøjeste kvalitet. Her anvendes en særligt højoptagelig form for havtorneolie - SBA24 - der adskiller sig fra andre produkter ved at bestå af en olie, der er udvundet af såvel kerner som bær. Olieudtrækket foretages via en avanceret og nænsom CO2 teknik, så oxidering undgås.  Det bevirker, at alt det bedste fra Omega-7, Omega-3, Omega-6, Omega-9, samt naturlig E-vitamin og carotenoider bevares. Det er høj kvalitet og høj optagelighed, hvilket er solidt klinisk dokumenteret.
Du kan købe Omega-7 lige HER
 
Dette er ikke en reklame, jeg er oprigtigt begejstret 
 

Hjemmelavet Body-scrub

 
Hjemmelavet Body-scrub
 
Prøv en hjemmelavet body-scrub creme med kokossukker, olie og yoghurt naturel, der giver en fantastisk lækker, billig og effektiv body scrub creme.

Sommer og sol rimer næsten på en god og lækker body-scrub, der hjælper kroppen af med døde hudceller, frisker løden op og hjælper til en dybere og mere jævn solbrun farve.

Sommerens sol og saltvand kan være hårdt ved huden, og du kan derfor med fordel skrubbe huden jævnligt med denne hjemmelavede body-scrub. Den er let at lave og opbevarer du den i en krukke med låg, så kan du lave til flere gange. Find opskriften HER 

 
 

Fantastisk Havtornkerneolie

 
 
Havtornkerneolie
 
 
 
Jeg havde fået et ubehageligt sår på skinnebenet, og helingen gik langsomt. Jeg undersøgte mulighederne for en olie, der kunne hjælpe med heling og faldt over ren havtornkerneolie fra Høstet på Bornholm.
 
Havtornkerneolien er økologisk, 100% ren, og blot få dråber styrker hudens egen heling, hjælper med sårheling, tør hud og giver masser af fugt. 

Jeg må sige, at den er fantastisk, og den har også hjulpet mennesker med atopisk eksem, tørhedseksem, brandsår, solskader, sårheling, psoriasis mm.
Du kan købe Havtornkerneolie HER
Dette er ikke en reklame 

 

 
 

En helt fantastisk god kogebog...om LØG - NU med 20% rabat

 
LØG
 
Jeg sidder her med den smukkeste bog i hænderne. Den hedder LØG, og den omhandler ganske rigtigt en af de mest undselige grønsager i køkkenet, nemlig løg. Jeg har ofte tænkt på, hvad vi dog skulle gøre uden løg. Grønsagen, der ofte fuldender retter, uden at gøre væsen af sig. Løg, der både er elsket og hadet – og løg, der givetvis også er grædt mange tårer over...  

Bogen LØG er forfattet af Henrik Vilain og Ingo Schauser, der begge er uddannet som klassiske musikere – Ingo som pianist og fløjtenist, Henrik som organist og dirigent. De er ophavsmændene til det kulturelle refugium Garden of Lemons, lige syd for Granada, hvor fællesskab, vandreture, vedkommende samtaler og god mad er nogle af de vigtigste omdrejningspunkter. Det er et vidunderligt sted. Min bog 7 veje til et langt liv er fotograferet af fotograf Sara Galbiati på Garden of Lemons.  
 
Henrik og Ingo er også musiske i et køkken, og de elsker at komponere god og veltillavet mad. De arbejder året rundt med at dyrke grønsagerne og udvikle og forfine retter med deres skønne afgrøder. Denne gang har de valgt at lave mad med LØG og skrive en fantastisk bog om det.  
 
Trods løgs smukke former og farver og deres poetiske lagdeling i skaller, nyder løgene på ingen måde stjernestatus. Alligevel ville vores måltider smage betydeligt fattigere uden løg. Læs bogen om LØG og bliv betaget af al den gode mad, du kan lave med de billige, men overraskende velsmagende råvarer. Bogen åbner op for et univers af lækre opskrifter, du får lejlighed til at prøve et par af dem af herunder. Bogen får mine varmeste anbefalinger.
 
Opnå 20% rabat på bogen ved brug af koden LØG20 her - KØB Bogen LØG  
 
OBS! Koden gælder indtil 04.09.25 og kan ikke kombineres med andre koder. Den  giver ikke automatisk fri fragt og kan ikke bruges, hvis du har et Saxo-medlemsskab med shoppingfordele. Dette er ikke en reklame!  

Bagte løg

 
Bagte løg
 
Tænk at løg kan smage så godt. Prøv denne opskrift fra Henrik Vilain og Ingo Schauser’s nye bog LØG. Den har sødme og smag og er velegnet som tilbehør eller selvstændig ret. 
Du finder opskriften her Bagte Løg
 
 

Gratin med kartofler

 
Gratin med kartofler og porre
 
Denne Gratin med kartoffel og porre smager fantastisk, og er en opskrift, der stammer fra Henrik Vilain og Ingo Schauser’s nye bog LØG. Find opskriften her
Gratin med kartofler og porrer
 
 

Den bedste tomatsuppe...

 
Tomatsuppe
  
Opskrift på måske verdens bedste tomatsuppe. Tomater er sunde, rige på stoffet lycopen, der har en række sundhedsfremmende egenskaber. Find opskriften Den bedste Tomatsuppe  
 
 

Skøn og sund wokret - hurtig

 
Wok, let og velsmagende

Skøn opskrift på wok, der bare smager, som er lynhurtig at tilberede, også til flere dage, så du kan opbevare den i køleskabet. Du kan finde opskriften her Wok, der bare smager 
 
 

Er dit drikkevand forurenet?
 
 
Fik du downloadet den GRATIS e-bog Er dit drikkevand forurenet? Hvis ikke, kan du stadig nå det, lige HER  

Vidste du, at din familie eller venner også kan tilmelde sig mit GRATIS nyhedsbrev og tilmed få en gratis e-bog lige HER 

Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1900 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig en god uge
Anette