Den danske svinekøds-frikadelle har igennem generationer stolt tronet på de danske middagsborde, og den kan vel nærmest betegnes som en klassiker. Men måske er det på tide, at vi fjerner det nostalgiske slør, der hviler over den lille klump svinekød stegt i fedt? For historien om den danske frikadelle anno 2025 er en ganske anden, end vi nok har troet. Den virkelighed, der udspiller sig idag, og som vises på TV i disse dage, er efter min mening mere end horribel.

Danmark producerer flere svin end noget andet land i verden målt per indbygger. Vi har faktisk mere end dobbelt så mange svin som mennesker i dette land. Vi producerer 30 mill. svin årligt, og bag dansk svinekødsproduktion gemmer sig desværre en industri, der hverken er romantisk, sund eller bæredygtig, men forekommer snarere som en form for højintensiv masseproduktion, hvor profit tilsyneladende tæller mere end dyrevelfærd, sundhed og natur tilsammen. Mantraet synes efter min vurdering at være: flest dyr på mindst mulig plads og maksimalt udbytte på mindst muligt foder. 

Vi eksporterer cirka 90% af de svin, vi producerer, og omkring 70 procent af Danmarks landbrugsjord anvendes til dyrkning af foder til blandt andet svin. Det foregår konventionelt, så det er marker, der oversprøjtes med blandt andet pesticider, PFAS og anden gift i en sådan grad, at vi nu i Danmark har forurenet grundvandet og har Europas dårligste biodiversitet.

Vi bliver, hvad vi spiser. Hvad bliver svinene?
De konventionelle svin selv lever, udover af forfærdeligt dårligt foder, fyldt med GMO-soja – også generelt under forfærdelige forhold. De klip, der er nået ud til offentligheden, viser trange pladsforhold, og desværre pumpes grisene også ofte forebyggende med antibiotika, selvom det truer vores allesammens sundhed. Antibiotika gives ikke engang af omsorg for grisene. Den skal man nemlig efter min mening kigge langt efter på de danske svinefabrikker, de fleste grise lever så tæt og under så stort pres, at deres kroppe bryder sammen længe før slagtetidspunktet.

En af de personer, der har sat sig for at kaste lys over de kritisable forhold i dansk svineproduktion, er forfatteren Mathilde Walter Clark. I en artikel i Information beskriver hun blandt andet, at 16 % af søerne enten dør eller aflives som følge af skader og sygdomme, der opstår på grund af ekstrem, profitoptimeret avl og alt for lidt plads. Med andre ord hver sjette so!

For at presse produktionen maksimalt har man avlet søerne til at føde op mod 44 pattegrise om året. For at holde pattegrisene med føde, bliver soen spændt fast i fikseringsbokse på kolde betongulve. Her dør hver fjerde af pattegrisene. Det er en pattegris hvert tredje sekund – næsten elleve millioner pattegrise om året. Tallene efterlader næppe nogen tvivl om, at en sådan produktion hverken kan betegnes dyrevenlig, sund eller etisk forsvarlig.

En bombe mod folkesundheden
Men det stopper desværre ikke der. Grisenes leveforhold gør dyrene syge, og for at holde produktionen kørende, bruges der som nævnt store mængder antibiotika. Ifølge Dyrenes Beskyttelse står landbruget for langt størstedelen af antibiotikaforbruget i Danmark, nemlig omkring 70 ton alene til svin mod 40 ton til mennesker.

WHO har flere gange advaret imod det heftige forbrug, der kan føre til antibiotikaresistens – som vurderes som en af de største trusler mod den globale folkesundhed, altså mod mennesker som dig og mig. Antibiotikaresistens forringer vores muligheder for at behandle infektioner og kan gøre almindelige indgreb som kejsersnit, kræftbehandling og dialyse mere risikable – i værste fald med dødelig udgang.

Etisk Råd anbefaler økologisk
Forholdene er så kritisable, at Etisk Råd nu har anbefalet, at landbruget omlægges til økologisk produktion. Med den bonus, at dyrevelfærden forbedres, idet økologiske besætninger er mindre, lever sundere og derfor kun kræver få procent af de mængder antibiotika, der bruges i konventionelle stalde.

Og her kan man jo næsten allerede høre skeptikerne. ”Danmark er nu engang et landbrugsland, og svineproduktionen er et af vores vigtigste erhverv.” Men er det nu også sandt?

Landbruget står i dag for under 2 % af vores BNP, nye tal viser mindre, og beskæftiger kun 0,5 % af befolkningen. En del af det ejes og finansieres ikke engang af danske bønder, men af udenlandske investorer og kapitalfonde. Til gengæld får landbruget massive tilskud og efterlader os skatteborgere med regningen for forurenet vand, døde fjorde og pesticider i grundvandet.

Vi eksporterer det meste, men vi danskere betaler regningen
Alt dette skal ses i lyset af, at svinekødet for størstedelens vedkommende ikke engang ender i de danske kølediske. 80-90 % af det eksporteres. Og alligevel lader politikerne uden at blinke de danske skatteborgere betale for oprydningen, drikkevandsforureningen, og de ødelagte økosystemer…
Ingen anden industri her i landet får lov at forurene i en sådan grad for derefter at sende regningen videre til skatteyderne.

Dansk svineproduktion forurener og giver underskud
Lever vi da ikke af dansk svineproduktion?
Det korte svar til skeptikerne er, nej, vi lever ikke af dansk svineproduktion. Til gengæld betaler vi danskere hver især mange milliarder for at ”få lov til” at servere dansk svinekød – opdrættet under stærkt kritisable forhold – til hele verden.

Så hvad synes du? Er frikadellen stadig appetitvækkende og et udtryk for en stolt dansk madtradition, eller er den i virkeligheden begyndt at ligne en skændsel? Jeg er personligt ikke i tvivl. Vores nutidige konventionelle svineproduktion har intet med national identitet at gøre. Det er eksportvareproduktion drevet af kynisk profit, og ikke et udtryk for hverken omsorg for dyr, mennesker eller dansk madkultur. For mig at se er de gode argumenter for at fastholde en svineproduktion, der skader alt, hvad vi burde værne om, efterhånden meget svære at få øje på.

Nu er det spændende at se, om Folketinget faktisk har tænkt sig at lytte til Etisk Råds anbefalinger om at omlægge til økologisk svineproduktion. Rådet er trods alt sat i verden af og for selv samme Folketing. Jeg stemmer for langt færre svin og af højere, økologisk kvalitet, og krydser fingre. Jeg håber også, at du er med på, at du IKKE behøver at lade være med at spise kød, MEN SPIS mindre, og så kan vi hver især hjælpe til ved at KØBE ØKOLOGISK HVER ENESTE GANG!
Du kan læse hele artiklen og links her Frikadellen - stolthed eller skændsel?

Hele den danske svine produktion er ifølge virologerne en tikkende bombe. Skulle vi ikke få taget den debat og bede vores politikere træde i karakter og følge Etisk Råds henvisning om en mindre, og økologisk, produktion? Også bare så ingen er i tvivl om, at det er det folkevalgte Folketing, der bestemmer i Danmark, og ikke interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Der skal fokus på befolkningens sundhed!

Har du lyst til at læse Mathildes bøger, der varmt kan anbefales, så har Saxo dem på tilbud lige nu 'Det blinde øje' og 'Om at lave dyr' 

Der er mange valg at tage foran køledisken og også mange skjulte dilemmaer

Det handler ikke bare om, hvilken ret, der skal på bordet, men også om klimavalg og dyrevelfærd. Og det er ikke nemme valg, påpeger forskerne. For desværre står vi overfor et dilemma, som mange af os slet ikke er klar over eksistensen af.

Forbrugerne har det ikke nemt
Det er ikke altid nemt at være en ansvarlig forbruger, der gerne vil passe på sundheden, klimaet, dyrene og i det hele taget træffe bæredygtige og ansvarlige valg. For valget i køledisken er desværre ikke så sort/hvidt, som nogen gerne vil have os til at tro. Producenterne har en tendens til at markedsføre deres produkter på en måde, så klimahensyn, dyrevelfærd og bæredygtighed smelter sammen til én og samme fortælling. Men virkeligheden er desværre langt mere kompleks. Forskere fra Aarhus Universitet advarer om, at klimaet får lov at fylde så meget i debatten om et sundere landbrug, at dyrene helt bliver glemt og i sidste ende betaler de og vi prisen.

”De fleste danskere er ikke klar over, at der ofte er et misforhold mellem klimatiltag og dyrevelfærd. Mange tror instinktivt, at det er to sider af den samme gode sag. Vi har en forestilling om, at alt godt i verden hænger sammen – at hvis bare noget er bæredygtigt, så er det også godt for dyrene og for vores sundhed. Det er dygtig markedsføring, men det er ikke virkeligheden,” påpeger lektor i bioetik på Københavns Universitet, Mickey Gjerris, i en artikel i Jyllands-Posten.

Fylder klimaambitioner for meget i forhold til sundhed og dyrevelfærd?
Lad os tage et par eksempler: Højtydende køer kan reducere klimabelastningen, fordi samme mængde mælk kræver færre køer. Men når den enkelte ko får så travlt med at producere mælk, så kan kroppen ofte ikke følge med. Køerne får sværere ved at spise nok, og de får mindre tid til at hvile. Klimaregnskabet forbedres, men dyrenes liv bliver hårdere og sværere.

Et andet eksempel er fodertilsætningsstoffet Bovaer, som er produceret udelukkende med det formål at reducere køernes metanudledning (bøvser og prutter) og dermed dæmpe landbrugets klimaaftryk. Det skulle være så godt, men desværre har man i farten ”glemt” at undersøge, hvordan det påvirker køernes sundhedstilstand. Flere studier har nu vist, at køerne spiser mindre, når foderet er tilsat Bovaer, hvilket kan tyde på, at maden giver smerter eller ubehag. Desuden kan landmanden kun få tilskud til at bruge det pågældende tilsætningsstof, hvis køerne ikke får lov at komme på græs. Dyret lider altså, for at landmanden kan påberåbe sig at være klimavenlig. Økologiske køer får ikke bovaer. 

Problemerne eksisterer ikke kun i kostaldene. Også i svine- og fjerkræsproduktionen lider dyrene under klimaoptimeringen. Ved at avle dyr, der vokser hurtigt og udnytter foderet effektivt, kan producenterne mindske klimabelastningen, fordi dyrene skal bruge færre ressourcer per kilo kød. Det er en stor fordel i de grønne regnskaber, men for dyrene betyder det blandt andet smerter i bentøjet og en krop, der vokser hurtigere, end knogler og organer kan følge med. Alt dette er konsekvenser, der sjældent står på emballagen af det billige, klimavenlige kød.

Hvad ønsker danskerne?
Adspurgt ønsker de fleste forbrugere ikke sådan en udvikling, men vægter derimod dyrevelfærd højere end klima. Mange fortæller også, at de faktisk gerne vil betale mere for produkter, der sikrer bedre forhold for dyrene. Men det er svært, når vi ikke fra producenternes side bliver ordentligt oplyst, så vi bliver i stand til at træffe det valg, vi faktisk allermest ønsker at tage.

Der er dog én simpel løsning, vi kan benytte os af, hvis vi gerne vil afhjælpe de massive problemer med både dyrevelfærd og klimabelastning. Den lyder ganske enkelt: Spis mindre kød og altid økologisk kød.
Læs og del artiklen her Det svære valg ved køledisken