Vores forståelse for tarmmikrobiomets sundhedsmæssige betydning er stærkt stigende i disse år, ikke mindst takket være professor Oluf Borbye Pedersens imponerende forskningsresultater. Vi ved i dag, at blot små ændringer i sammensætningen af tarmens mikrober vil kunne påvirke vores risiko for udvikling af kroniske sygdomme samt for effektiviteten af eventuelle behandlinger.

Tarmmikrobiomet er en fællesbetegnelse for de milliarder af mikroorganismer - bakterier, vira og svampe - der lever i vores tarme. Mikrobiomet påvirker en lang række af kroppens funktioner, som for eksempel vores stofskifte, fordøjelse, immunforsvar, hormondannelse og kredsløb. Derfor har det selvsagt stor betydning for vores fysiske og mentale helbred. Som jeg har beskrevet tidligere, kobles kvaliteten og mængden af bakterier i tarmen allerede til udvikling af en række sygdomme som demens, depression, anoreksi, knogleskørhed, type-2 diabetes og forhøjet kolesterol mm.

Tarmmikrobiomet
Tarmmikrobiomet overføres til os fra vores mor, når vi bliver født. Vel at mærke ved en normal sædefødsel. Herefter udvikler vores individuelle tarmmikrobiom sig igennem livet, afhængig af vores livsstil som valg af mad, tanker, bevægelse med mere. Du kan læse meget mere om, hvordan du optimerer tarmsundheden HER

Tarmmikrobiomet
Et eksempel på en af de seneste landvindinger fra Københavns Universitet er kortlægningen af en hyppigt forekommende stamme af bakterier, som producerer to signalproteiner (proteiner, der styrer og påvirker kroppens biologiske processer). Proteinerne, som kaldes RORDEP1 og RORDEP2 minder om hormonet irisin, som musklerne udskiller under motion. RORDEP-proteinerne øger de af kroppens egne hormoner, der regulerer appetit, blodsukker og insulin, samtidig med at de dæmper de hormoner, som kan fremme vægtøgning. Forsøg med rotter og mus, der fik RORDEP, viste øget fedtforbrænding, lavere vægt og mere stabilt blodsukker, men også en uventet, positiv effekt i form af øget knogletæthed.

Fremtidens behandlingsform
De første kliniske studier på mennesker er allerede i gang, og forskerne ser 10–15-år fremad, i hvilket perspektiv udviklingen af nye biologiske lægemidler og såkaldte andengenerations-probiotika vil kunne være fremherskende. Hvis effekten bekræftes, kan tarmbakterier blive et helt nyt værktøj i kampen mod hjertekarsygdomme, overvægt, diabetes og knogleskørhed.

Forskerne arbejder ihærdigt på at finde en form for definition af det optimale tarmmikrobiom. Det vanskeliggøres selvsagt af, at ethvert menneskeligt tarmmikrobiom er individuelt. For eksempel kan mængden af RORDEP-producerende bakterier variere op til 100.000 gange fra person til person.

Der arbejdes også ihærdigt på at udvikle mikrobiota-genoprettende behandlinger såsom første- og næstegenerations probiotika, præbiotika og postbiotika samt fækale mikrobiotatransplantationer (overførsel af sunde tarmbakterier). Sidstnævnte har vist sig særdeles gavnligt i relation til en række sygdomme, og spørgsmålet er, om vi her har at gøre med en af fremtidens helt store behandlingsformer?  Det er spændende at følge, og jo før, vi kender de væsentligste faktorer, jo bedre, for så kan de officielle anbefalinger, behandlingerne på hospitalet og vores egen indsats i dagligdagen tilrettelægges herefter.

Og mens vi hepper på vores dygtige forskere og afventer deres forskningsresultater, er der andre tilgængelige redskaber, vi kan anvende, for at leve et langt og sygdomsfrit liv. Vores generelle livsstil, motion, sund mad, et positivt sind og gode venner har nemlig betydning for vores fysiske og mentale helbred. Hvis du har lyst til at gå i dybden med disse faktorer, beskriver jeg dem grundigt og velunderbygget i min bog, der lige nu er på tilbud til KUN kr. 99,- ”7 veje til et langt liv.” 

Læs artiklen Tarmmikrobiomet - din nøgle til et liv i sundhed

Dette er en reklame for min egen bog