|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
Jeg sidder lige nu i London og skriver dette nyhedsbrev til dig. Her er vejret mildere end i Danmark, og jeg stornyder denne by, hvor min søn, svigerdatter og børnebørn har deres hjem. Jeg nyder også mine tre børnebørn og har netop haft fastelavnsboller med herover fra Cafe' GLAD. Det var et kæmpe hit, for herovre kender man ikke til denne hyggelige tradition.
Mit nyhedsbrev idag kredser om det, mange af os tænker på i disse tider, nemlig hvordan vi kan sikre os et langt og glædesfyldt liv? Hvordan kan vi leve optimalt, så vi kan holde os glade og sunde også i alderdommen? Det er ikke altid let at gennemskue, for rådene er mange og forskelligartede. Nu har Harvard School of Public Health publiceret et studie, hvor man undersøgte syv forskellige kostretninger på cirka 100,000 midaldrende kvinder og mænd. Jeg tænker, at resultatet byder på godt nyt for de fleste af jer, du kan læse mere herunder...
En forudsætning for et langt liv i sundhed er først og fremmest et rigt og varieret tarmmikrobiom. Det er ganske enkelt omdrejningspunktet for kropslig signallering og sundhed. Læs med herunder, hvordan du styrker din tarms mikrober bedst muligt.
En anden forudsætning er en sund leverfunktion. Leveren er absolut livsvigtig, men vi lægger ofte ikke mærke til, hvor stort et arbejde den gør 24/7 for at holde os sunde og friske. Derfor har jeg skrevet e-bogen 'Pas godt på din lever', og du har nu sidste chance for at erhverve den til 1/2 pris HER.
Og når vi nu taler om et langt liv i sundhed, så kan du herunder også læse om stoffet NAD+, der kan hjælpe med energi og beskyttelse af celler, hud og immunforsvar. NAD+ er et genialt co-enzym, som vi selv danner i kroppen, udfordringen er bare, at vi danner mindre og mindre med alderen. Der kan ske helt op til halvering af vores egen dannelse af NAD+ hvert tyvende år. Derfor kan det for mange voksne være en fordel at supplere med et dagligt tilskud af NAD+. Se mere herunder.
I sidste uge udkom et virkelig god og ny krimi, FENRIS, hvis du også kan lide at læse krimier. Jeg deler min læseoplevelse med dig her, for der kan godt være langt mellem snapsene, når vi taler krimier. Denne her er voldsomt god, jeg slugte den på min rejse, og hold da op den er spændende og velskrevet. Den er forfattet af Kim Hundevadt, der sidste år udkom med bestselleren PORCUS, der er solgt til udgivelse i adskillige lande samt til filmatisering. FENRIS handler også om et aktuelt emne, denne gang ulve. Bered dig på en voldsomt god læseoplevelse, og også her kan du læse mere herunder.
Du finder sædvanen tro en masse skønne opskrifter på smoothies, antiinflammatoriske boller, antiinflammatorisk te, hvis der er snue eller halsonde på vej, delikat rosenkålssalat med citrusdressing, grønne frikadeller og chili sin carne med små majspandekager. Opskrifter til ugen, der både smager og kan skabe glæde for hele familien. Rigtig god fornøjelse Anette
|
 |
|
|
|
 |
Tyvstart dagen sundt med frugt og grønsager i en smoothie
|
|
Tyvstart dagen grønt med denne skønne, næringsrige og fiberrige Flad-mave Smoothie. Den er let at tilberede og supersund som morgenmad. Dine tarmmikrober vil elske den. Her finder du opskriften på Flad-mave smoothie
|
|
|
|
 |
Ny forskning - vil du også gerne leve godt og længe?
|
 |
|
Det kan være vanskeligt for den enkelte at navigere i mængden af sundhedsråd. Er kaffe sundt eller mindre sundt, er det ok at spise kød og meget mere. Et helt nyt studie fra Harvard School of Public Health, baseret på det exceptionelle Nurses’ Health Study, viser, at der vitterlig ikke findes en facitliste, når det gælder madindtag, fordi vi alle er forskellige. Det gør det ikke meget nemmere at navigere i, og dog. Dette nye studie viste faktisk en helt klar retning for, hvad der er gavnligt for de fleste og mindre gavnligt for stort set alle. Læs mere herunder om AHEI retningen.
Forskerne anvendte data fra verdens største studie nogensinde på blandt andet madens indflydelse på menneskers helbred og livslængde, nemlig Nurses’ Health Study med flere end 105.000 deltagende kvinder og mænd i alderen 39-69 år. Studiet har kørt i mere end 30 år. Til denne specifikke undersøgelse anvendtes spørgeskemaer om kost, og forskerne havde udvalgt syv forskellige kostretninger, som de undersøgte, også kaldet hhv. AHEI, aMED, DASH, MIND, hPDI, PHDI og EDIH. (se uddybning via linket). Hver af disse kostretninger har særligt fokus på et højt indtag af frugt, grønsager, fuldkorn, umættede fedtstoffer, nødder og bælgfrugter, nogle af dem inkluderer et moderat indtag af sunde animalske fødevarer såsom fisk og visse mejeriprodukter. Deltagernes indtag af ultraforarbejdede fødevarer, der er industrielt fremstillede og ofte indeholder diverse kemiske stoffer, sukker, natrium og usunde fedtstoffer, blev også vurderet. Resultatet blev, at kostretningen AHEI (Alternative Healthy Eating Index), var den levevis, der gav deltagerne den største sandsynlighed for at kunne opleve en god alderdom uden sygdomme. Hele 86 % større sandsynlighed gav denne livsstil for at kunne opleve en sund aldring ved 70-årsalderen og hele 2,2 gange højere sandsynlighed for sund aldring ved 75-årsalderen, sammenlignet med de deltagere, der spiste efter de andre kostretninger
AHEI er defineret ved fleksibilitet, hvor den enkelte finder sine individuelle behov og præferencer, med fokus på indtag af mange grønsager, frugt, fuldkorn, nødder, bælgfrugter og sunde fedtstoffer og et lavt eller slet intet indtag af rødt og forarbejdet kød, sukkerholdige drikkevarer, natrium og raffinerede kornsorter. De deltagere, der havde et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer, især forarbejdet kød samt sukkerholdige- og lightdrikke, var forbundet med langt lavere chancer for sund aldring.
Forskerne opdagede, at 9,3% af deltagerne ældedes i sundhed, defineret ved at de opfyldte adskillige kognitive, fysiske og mentale målinger, ligesom de var i stand til at nå 70-årsalderen uden kroniske sygdomme. Studiet viste også, at personer, der spiste primært plantebaserede fødevarer, havde større sandsynlighed for at opleve en sund aldring, uanset om de var fysisk aktive eller havde et højere kropsmasseindeks. Det betyder ikke, at de spiste en vegetarisk eller vegansk kost – de spiste ganske enkelt flere grønsager og generelt mere plantebaseret.
De fleste af Jer, der læser med her, spiser sikkert allerede 600 g økologiske grønsager om dagen, har givetvis et moderat indtag af sunde animalske fødevarer som økologiske laks, ørreder og kød samt et lavt indtag af ultraforarbejdede fødevarer. Kombinerer I det med en halv times daglig bevægelse/motion og de nødvendige vitaminer og mineraler, så er I bare rigtig godt kørende i forhold til at opleve en god og aktiv alderdom med kognitiv, fysisk og mental sundhed opretholdt. Denne forskning, foretaget af forskere ved Harvard School of Public Health viser, hvor kæmpestor betydning en sund og primært plantebaseret kost, baseret på kvalitetsråvarer, kan have. Undersøgelsen er blandt de allerførste, der har sammenlignet flere forskellige kostretninger midt i livet, og sat dem i forhold til mulighederne for en generel sund aldring.
|
|
|
|
 |
Hold dit tarmmikrobiom toptunet
|
 |
Vores krop er som et gigantisk intranet, hvor der konstant kommunikeres mellem vores milliarder af celler. Et af kroppens allervigtigste kommunikationscentre er placeret i tarmene, hvor bakterier og mikrober udveksler informationer med resten af kroppens systemer og celler, herunder hjerne, hormon-, nerve-, og immunsystem. Derfor er kvaliteten og variationen af tarmmikrobiomet så uendeligt vigtig.
Omkring 70 % af vores immunforsvar er knyttet til tarm og fordøjelse, og i det hele taget lever du livet sundest, når dit tarmmikrobiom, som de cirka halvandet kilo mikrober i dine tarme kaldes, er i topform. Forskningen har vist, at en fjerdedel af alle danskere har et tarmmikrobiom med lav mangfoldighed, med en overvægt af usunde bakterier og op mod 40 % færre bakterier i tarmene end gennemsnittet. Et usundt og begrænset tarmmikrobiom kan øge risikoen for udvikling af en lang række sygdomme, men heldigvis kan vi selv gøre en del for at rette op på dette. Et velnæret og sundt mikrobiom kan nemlig omvendt gøre underværker for vores velbefindende og beskytte os mod sygdomme. Vi kan ad denne vej gøre en stor indsats for vores sundhed.
Tarmbakterierne trives allerbedst på fibre. Dem får vi flest af fra plantemad, masser af økologiske grønsager. Disse fibre nærer tarmslimhinden og netop de bakterier og mikrober, som vi gerne vil have flest af. Plantefibrene gør i det hele taget så meget godt for vores krop. De fremmer fordøjelsen og forsyner os med masser af gavnlig næring samt en god mæthedsfornemmelse. De hjælper os også af med kroppens ”affald”, som for eksempel brugt kolesterol, brugte hormoner og andre uønskede elementer. Derfor skal vi spise 600 gram grønsager hver dag.
Det kan være grøn grød eller smoothie om morgen med nogle hundrede gram fiberrige grønsager. Det kan være bagte, dampede eller svitsede grønsager til aftensmad med grønne frikadeller og en god pesto til. Lav ekstra om aftenen, så har du til frokost næste dag. På den måde er du i hus med de cirka 600 gram grønt og frugt. Hvis ikke, så spis et par gulerødder med mandler til.
Overdænger vi derimod vores tarmbakterier med usund mad med for højt indhold af sukker, salt og dårligt fedt fra raffinerede planteolier samt store mængder fedt fra dyr, kan vi risikere at fremme bakteriernes skadelige opførsel og dermed sætte gang i inflammation, der potentielt kan udvikle sig til livsstils-, og autoimmune sygdomme. Du kan læse mere om, hvad du ellers kan gøre her Hold dit tarmmikrobiom toptunet
|
|
|
|
 |
NAD+ - stoffet, der kan hjælpe med energi & livskvalitet
|
 |
|
NAD+ bidrager til et normalt energigivende stofskifte, reducerer træthed og udmattelse og samtidig beskytter det din hud og dine celler.
Vi lever længere og længere, og netop derfor er det ekstra vigtigt at vi får sat ind på sundhedskontoen, mens vi kan, så vi kan sikre os en alderdom i sundhed og livsglæde. Helt ny forskning understøtter tanken om, at vi selv skal blive bedre til at tage vare på vores sundhed. Epigenetikken er en forskningsretning, der viser, at det er realiserbart for os mennesker at gøre en indsats for både at leve længere og sundere. Helt ny forskning fra Harvard giver også brugbare redskaber i forhold til den mad, vi vælger at spise, det kan du læse om herover, hvor den primært plantebaserede madplan vinder stort, men hvor også et dagligt indtag af vitaminer og mineraler forekommer væsentligt sammen med den sunde mad.
Stoffet NAD+ er på manges læber, det indgår i kroppens energistofskifte og det ser ud til at kunne hjælpe med at holde os friske og i vigør med årene. Det er interessant, og derfor dykker vi lidt ned i det her i artiklen.
Sådan danner du NAD+ Niacinamid er en af to hovedformer af vitamin B3. Den anden hedder niacin eller nikotinsyre. Sidstnævnte er – i modsætning til niacinamid – kendt for at forårsage en forbigående rødmen, fordi det får blodårerne til at slappe af og derfor øges blodgennemstrømningen kortvarigt. De to stoffer ligner hinanden, og organismen anvender dem blandt andet til dannelse af de energigivende og cellebeskyttende co-enzymer NAD+ og NADH. NAD+ står for nikotinamid adenin dinukleotid og er den oxiderede form af stoffet. NADH er den reducerede form.
Kroppen kan selv danne NAD+ både ud fra NADH, men også ud fra de to B3 vitaminformer omtalt ovenfor eller nikotinamid ribosid NR eller nikotinamid mononukleotid NMN. Sidstnævnte form for B3 vitamin, NMN, er ikke umiddelbart tilgængelig i handelen i Danmark. Derimod er det muligt frit at købe B3 vitamin i niacin i NE- og NR-former samt NADH i handelen herhjemme. Disse tre former for B3 vitamin kaldes ofte for NAD+ boosters, fordi kroppen selv kan omdanne dem til NAD+, som de fleste af os har helt naturligt i vores celler. De mindre gode nyheder er, at din evne til at danne dem svækkes med alderen.
Jo lavere niveauer af NAD+ du har i kroppen, jo mere træt vil du givetvis føle dig. Lave niveauer kan også føre til insulinresistens og høje kolesterolniveauer. Jo højere niveauer af NAD+ du har i kroppen, jo mere velfungerende og energifyldt vil du formodentlig føle dig.
Personligt spiser jeg derfor, udover min gode, økologiske mad, 100-års pakken også 2 × NAD+ fra Pharma Nord. Det er en specialfremstillet B3 vitamin Booster, der indeholder en unik kombination af B3 i nikotinamid og nikotinsyre formerne, der langsomt frigives i løbet af dagen. Den anbefalede dosering af Bio-NAD+ Booster er to tabletter, og de bør ALTID indtages sammen med en multivitamin af høj og letoptagelig kvalitet, som også indeholder de øvrige B vitaminer. Alle vitaminer og mineraler spiller sammen, derfor er det helt afgørende for et godt resultat, at enkelt vitaminer eller mineraler indtages sammen med en højkvalitets multi. Det kan eksempelvis være Nature’s Own CoQ10 multi. Denne multivitaminmineral er i food state kvalitet og dermed med høj optagelighed.
Her kan du købe NAD+ Her kan du læse hele artiklen
Dette er ikke en reklame!
|
|
|
|
 |
Ny og vigtig bog - SIDSTE CHANCE for 1/2 pris...
|
 |
|
Dette er sidste chance for at erhverve min seneste nye bog 'Pas godt på din lever' til 1/2 pris - klik HER
Vores lever er under pres, som aldrig set tidligere i historien. Leveren er et livsvigtigt organ, men også vores væsentligste afgiftningsoperatør, og vi må konstatere, at belastningen fra toksisk kemi fra konventionelle og forarbejdede fødevarer, forurenet drikkevand, luft, tøj, tæpper, møbler og maling med PFAS og meget, meget mere, aldrig har været højere.
Leveren er et stille og normalt tilgivende organ, der ikke gør noget stort væsen af sig, trods det faktum, at den arbejder i døgndrift for din sundhed. Jeg er ikke leverekspert, men jeg har set, hvad en belastet og syg lever kan gøre ved mennesker, og jeg kan stille konstatere, at leverbelastninger og sygdomme som non-alcoholic fatty liver disease NAFLD, er steget betragteligt, sidstnævnte med mere end 50% i vestlige lande gennem de seneste år. Det er en lidelse, der medfører vægtøgning, træthed og som regel også øget grad af inflammation, der kan øge risikoen for udvikling af andre sygdomme.
Derfor er jeg dykket ned i emnet omkring leverens enorme betydning, samt hvorfor så mange idag døjer med en belastet og syg lever, ofte uden at vide det. Det, jeg er kommet frem til, vil jeg gerne dele med dig, for jeg mener faktisk, at det kan være særdeles livsforbedrende at kende til, hvad der kan forårsage en dårligt fungerende eller syg lever, og hvad du selv kan gøre for at passe godt på den, så den kan hjælpe dig med at have det godt - hele livet. Du kan læse det hele og få gode opskrifter i Pas godt på din lever.
Køb e-bogen Pas godt på din lever til 1/2 pris HER Normalpris kr. 99,00 - LIGE NU og indtil på søndag KUN kr. 50,- Dette er en reklame for min egen bog
|
|
|
|
 |
Er du også til en virkelig GOD krimi? Jeg kan anbefale FENRIS
|
 |
|
En virkelig GOD og velskrevet krimi om et topaktuelt emne, nemlig ulve. Kim Hundevadt har gjort det igen, først med debut-krimien PORCUS, der velfortjent er solgt til filmatisering og til udgivelse i en lang række lande. Nu er Kim aktuel med efterfølgeren FENRIS, den berømte to'er, der til fulde holder spændingen og den gode historie efter en suveræn etter.
Journalisten Michael Moll rejser hjem til fødebyen ved den jyske vestkyst for at besøge sin demensramte mor, men her er uro, og han hvirvles ind i en uhyggelig sag, da han på en tur i skoven finder en død dreng – skamferet og tilsyneladende bidt ihjel. Debatten om ulve huserer, og er det mon en ulv? Michael Moll forsøger at afdække sandheden om angrebene, og støder på skjulte dagsordener samt den højreekstreme gruppe De Sorte Ulve. Her møder han igen PET-agenten Christiane Mielcke, og et anonymt tip advarer dem om, at et stort terrorangreb er på vej. FENRIS er andet selvstændige bind i Kim Hundevadts serie om Danmark i 2020’erne. Den er helt utrolig spændende, jeg havde svært ved at slippe den. Tempofyldt og dramatisk og fortællingen holder dig i et jernegreb som læser. Mine allervarmeste anbefalinger, hold da op, den er GOD. Du kan købe Fenris HER Dette er ikke en reklame!
|
|
|
|
 |
Chili sin carne m/majskager
|
|
Chili Sin Carne med små majspandekager er en variation af den populære mexikanske ret Chili con Carne. Her er kødet blot erstattet af masser af grønsager og bønner. Retten er velegnet til både børn og voksne. Du finder opskriften her
|
|
 |
Prøv mine grønne frikadeller
|
|
Grønne frikadeller er en genial spise, og såvel børn som voksne kan lide dem. Frikadellerne er lette at lave og du kan sagtens lave ekstra, som kan fryses ned. Grønsagsfrikadellerne er glutenfri og mælkefri og består primært af grønsager og linser Du finder opskriften her
|
|
|
|
 |
Salat med rosenkål og citrusdressing
|
|
Prøv denne super velsmagende og sunde salat med rosenkål og delikat citrusdressing. Du finder opskriften HER
|
|
|
|
 |
Kender du antiinflammatorisk te? Den kan dæmpe inflammation i kroppens væv, og jeg bruger flittigt denne drik, når forkølelse eller halsonde er på vej. Drik roligt en til to kopper, når det brænder på Antiinflammatorisk te
|
|
 |
Antiinflammatoriske boller
|
|
Skønne boller, fyldt med gurkemeje, sunde fibre og velsmag. Bollerne er super lette at bage, de er glutenfri, og bag bare en stor portion og frys ned. Du finder opskriften her Antiinflammatoriske boller
|
|
|
|
 |
Fik du købt min e-bog Pas godt på din lever? Hvis ikke, så kan du stadig lige nå det NU til 1/2 pris. Normalpris kr. 99,- NU kr. 50,- Køb bogen HER
Er du glad for Madforlivet nyhedsbrev, så er du meget velkommen til at anbefale nyhedsbrevet til venner og familie, som også vil kunne have glæde af en masse viden og opskrifter. De kan tilmelde sig helt gratis HER
Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2200 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet
Jeg ønsker dig og dine alt godt
Anette
|
|
|
|
 |
|