|
|
 |
 |
|
Jeg var til foredrag i mandags, Et stille foredrag med forfatter Mathilde Walter Clark, men med ord, der udløste et lille jordskælv indeni os alle sammen. Hun fremlagde roligt, nøgternt og velunderbygget konsekvenserne af at have tilladt en så voldsom konventionel svineproduktion, som vi har her i landet. Hendes rystende fakta efterlod et uudsletteligt indtryk på alle os tilhørere i Musikhuset. Vi var stille, da vi gik ud, men også stålsatte. Vi kan ikke tillade os at lukke øjnene, selvom det meste foregår blandt hermetisk lukkede døre i, efter min mening, koncentrationslejr-lignende svinestalde. Det, der foregår i de kæmpestore helt lukkede stalde vedrører nemlig i allerhøjeste grad os allesammen. På vejen ud, kunne man mærke den fælles tanke; DET her må vi simpelthen gøre noget ved, for vores børn, børnebørn og oldebørns skyld...
Og meget aktuelt, så er "Borgerforslag mod industriel svineproduktion i strid med Dyrevelfærdsloven" netop blevet fremsat i Folketinget som et beslutningsforslag. Der er nu næsten 80,000 danskere, der har skrevet under. Tak for jeres store hjælp i denne henseende. I kan se beslutningsforslaget på ft.dk her. Lad os inderligt håbe, vi bliver hørt.
Derfor vil jeg også gerne indvie dig i de fakta, Mathilde Walter Clark præsenterede os for, og du kan læse meget mere herunder, om hvorfor vilde dyr kun udgør 4% af biomassen, der lever i verden. De og naturen er blevet fordrevet af os mennesker samt af industri- og husdyr, der nu sammen udgør hele 96% - med industridyrene som langt den største del. Industridyrene, det er et forfærdeligt ord, men de har indtil for nylig været nærmest usynlige for os. En nylig TV2 udsendelse åbnede vores øjne. Også den danske natur er igennem de seneste årtier blevet overtaget af PFAS- og Round-up sprøjtede marker, der dyrker foder til alle de mange, mange millioner industridyr, 200 millioner i Danmark om året, med grisene som den absolut største pandemifaktor. Læs Mathildes tankevækkende ord fra foredraget herunder.
Derfor må du vente til i næste uge med at læse nyt om kalk og knogler, dette emne overhalede lige indenom, men begge områder er for mig at se top aktuelle og vigtige.
Der er godt nyt om gulerødder, for de ER bare topsunde, siger forskerne. Du kan læse mere om det og finde opskriften på min superlækre gulerodssmoothie herunder.
Du kan også læse mere om det danske drikkevand, og jeg er nødt til at sige, at det ser skidt ud. Du kan i den forbindelse helt GRATIS downloade en gave, nemlig e-bogen om det danske drikkevand Ønsker du dig også rent drikkevand? Jeg kan på det varmeste anbefale dig at læse den...
Du kan forkæle dig selv og din familie med skønne squashfrikadeller eller ni andre opskrifter på nemme, velsmagende og grønne frikadeller. Prøv også det stegte spidskål med cremet æblesalat, det er vildt godt, og så finder du også opskriften på en velsmagende Go' morgen smoothie og den skønne gulerodssmoothie.
Nyd det hele og ha' det rigtig godt.
|
|
|
|
|
|
|
Der er mange gode grunde til at starte dagen med en sund og velsmagende smoothie, for ved at blende dine grønsager, frugter og bær, bevarer du de nærende fibre og gør vitaminerne og mineralerne lettere tilgængelige for kroppens celler.
Prøv denne suveræne Godmorgen solskins smoothie, fyldt med friskhed og næring.
|
|
|
|
|
Det, der foregår i staldene, vedrører os alle...
|
 |
|
Mathilde Walter Clark har som forfatter beskrevet minkskandalen i en prisbelønnet bog, og hun har længe været optaget af måden, vi producerer dyr på her i Danmark.
Mathilde har et smukt og præcist sprog. Man mærker, at hun er forfatter. Derfor er hun optaget af de fortællinger og narrativer både pressen, men bestemt også landbruget anvender til at beskrive forholdene i både stalde og på marker. Ord skaber billeder på nethinden, og derfor kan landbrugets fortællinger og ordbrug påvirke såvel pressens udlægninger, men bestemt også vores opfattelse af dansk landbrug. At forstå den virkelige kode bag ordene, kan, efter Mathildes mening, formodentlig bane vejen til at se problematikken mere klart.
Når du hører ordet gris, så ser du givetvis en nuttet grisebasse med krølle på halen for dig. Sådanne grise skal du lede længe efter at finde i Danmark. Den konventionelle svineindustri anvender i dag ord som produktionsdyr, produktionssvin, industridyr, industrisvin, produktion, avlsdyr eller sågar proteiner. Disse ord giver dig formodentlig ingen billeder på nethinden, for du ved ikke, hvordan det foregår. De 40 millioner svin, der produceres årligt i Danmark, kommer på denne måde ud i armslængde, da det er vanskeligt at forholde sig til noget, vi ikke har set eller kender til.
Svinebranchen og detailhandlen har i de senere år ganske interessant skiftet ordbrug. Fra at bruge ordet svin og svinekød, anvendes nu ord som grise og grisekød. Formodentlig for at forbedre vores indre billeder af produkterne.
Der er også via fortællinger skabt en helt egen ”sandhed” blandt danske bønder. Når jeg skriver bønder, så forestiller du dig sikkert bondemanden fra en Morten Korch film, men i dag er dansk landbrug og dyreproduktion samlet i storbrug på ganske få hænder, og drives af moderne forretningsmænd. Den ”sandhed” eller illusion, som landbruget er lykkes med at udbrede, er en form for ”dem” og ”os”, hvor de selv fremstilles som de dygtigste i verden til for eksempel at producere grise. Under mottoet ”mere og større er bedre”, er det lykkes dem at overbevise mange danskere – og ikke mindst beslutningstagere – om, at såfremt vi reducerer fx svineproduktionen i Danmark, så vil andre lande bare overtage, og svinene vil have det endnu værre der. Fortællingen er også, at de leverer mad på bordene, både til danskerne, men også til mange andre af verdens befolkninger. Vi, danske forbrugere, fremstilles som byboere, der helst bare vil kunne købe kød så billigt som muligt. Det er historien og fortællingen, men måske er tiden inde til at skifte plade?
Mathilde Walter Clark hæfter sig særligt ved den måde, vi fortæller og beskriver forholdene forskelligt på, om vi er landbrug eller forbruger, og ser det som en af hovedårsagerne til de store udfordringer, vi som befolkning i Danmark, befinder os i lige nu. TV2’s udsendelse ”Hvem passer på grisene” har ændret mange danskeres billeder af svineproduktionen, og spørgsmålet er, om vi fortsat vil kunne acceptere det konventionelle landbrugs ageren og forurening af vores land?
Dette er udtryk for min personlige oplevelse af foredraget og af dansk svineproduktion...
|
|
|
|
|
Så faldt sløret fra vores øjne...
|
 |
|
Landbruget har fået skabt deres helt egen ”sandhed”, derhen, at vi må forstå, at det er dem, der sørger for, at vi har mad og proteiner på middagsbordene, og at de er verdens bedste til blandt andet at producere svin. Det, de glemmer at fortælle, er jo, at der er lande, som for eksempel Sverige, der IKKE ønsker dansk svinekød på grund af den lave kvalitet.
Formanden for Danske Svineproducenter Jeppe Bloch har flere gange i forbindelse med udsendelsen ”Hvem passer på grisene”, udtalt; ”Der er intet filmet i mine stalde, jeg ikke kan stå på mål for”. Han fik byretten til at nedlægge forbud mod visning, men landsretten gav efterfølgende TV2 lov til at vise filmene fra hans svinestalde. Da de blev vist, i kombination med formandens ord, faldt sløret fra alles øjne, og svineformanden stod i min optik fuldstændig afklædt tilbage. Det, vi ser på filmene, viser bare, for mig at se, en helt grundlæggende divergens imellem landmændenes og vi forbrugeres opfattelse af, hvad der er god dyrevelfærd.
Hvis nogen af jer har set TV2 udsendelsen ”Hvem passer på grisene”, så ved I også, at det er svært at forestille sig værre forhold end dem, der blev præsenteret i staldene hos blandt andre fra den absolutte top i Landbrug & Fødevarer. Journalister og aktivister havde i årevis forsøgt at få adgang til svinestalde rundt omkring – uden held – derfor listede aktivister ind om natten og optog film. Det må man jo ikke, men det er vitterlig takket være deres optagelser, at vi almindelige danskere, som i landbrugsregi synes fremstillet som uvidende storbymennesker, der bare vil have billigt kød på bordet, har fået indblik i de faktiske forhold. Efter min vurdering - en helt, helt uacceptabel svineproduktion. Hvordan kan vi i et land som Danmark acceptere at noget sådant foregår?
Vi producerer 40 millioner grise om året i Danmark, og de konventionelle dyr står i hermetisk lukkede staldbygninger, der i arkitektur minder om tyskernes koncentrationslejre. Vi ser dem ikke, men vi mærker dem hver dag og hele tiden i form af forurenet drikkevand, åer og søer samt af manglende dansk natur, der er blevet fortrængt af marker, der skal producere foder til de mange millioner dyr. Eller rettere ”produkter”, som landbruget ynder at kalde dyrene. Vi danskere vil gerne have god mad på middagsbordene, men saftsuse mig ikke på bekostning af dyrevelfærd, rent drikkevand og smuk natur. Jeg er derfor enig med det Etisk Råd nu har anbefalet, nemlig en kraftig reduktion i den danske svineproduktion samt en omlægning til økologi.
Det er som om, vi bor på hver vores planet, landmændende og alle os andre, og har hver vores opfattelse af de faktiske omstændigheder. Og det er vel i grunden det primære problem og den helt store udfordring, at landbruget for mig at se er lykkes med deres eventyrlige fortællinger. Men skønbilledet er nu for alvor knust, og jo før man som landmand erkender det og retter ind efter Etisk Råd, jo bedre. Vi danskere VIL ganske enkelt ikke finde os i, at ganske få, får lov at ødelægge så meget for så mange. Vores natur, vores mad og vores drikkevand er afgørende for livet for os og vores børn, børnebørn og oldebørn.
Dette er udtryk for min personlige oplevelse af sagen om dansk svineproduktion...
|
|
|
|
|
Se, hvad Spanien gjorde ved et landbrug, der forurenede...
|
|
Galiciens højesteret afgjorde den 11. juli 2025, at de spanske myndigheder krænker borgernes grundlæggende rettigheder ved ikke at håndtere forurening forårsaget af industrielle svinefarme, skriver Gylle.dk.
Staten skal beskytte borgernes grundlæggende rettigheder mod industriel husdyrforurening – og bør holdes ansvarlige, hvis den ikke gør det. Dette er den historiske dom, der kan revolutionere, hvordan industriel husdyrforurening behandles i retten, også i Danmark
Domstolen beordrede områdets miljømyndigheder til straks at rydde op og dermed genoprette befolkningens grundlæggende rettigheder.
“Industriel husdyrforurening er ikke kun et lovgivningsmæssigt eller miljømæssigt problem, men en krænkelse af menneskerettighederne. Denne kendelse kan skabe præcedens for lokalsamfund over hele Europa”. Det skriver ClientEarth.org i en pressemeddelelse 12. februar 2026.
|
|
|
|
|
Vi havde engang verdens bedste drikkevand - status lige nu...
|
 |
|
...og, hvad sker der lige for Venstres fødevareminister?
Fødevareminister Jacob Jensen er i den grad i modvind for tiden. Et er hans uacceptable ageren i forhold til de videoer, der viser forholdene i svinestaldene blandt topfolkene i dansk landbrug, et andet er hans om muligt endnu mere uacceptable ageren i forhold til Drikkevandsrapporten, som han forsøgte at bremse udgivelsen af. Da det ikke lykkes, så valgte han og Venstre at trække sig helt fra den.
Drikkevandsrapporten afslører med stor tydelighed, at der i over halvdelen af de danske drikkevandsboringer er fundet rester af pesticider. Det vil altså sige, baseret på de max 42 pesticider, vi måler for i store boringer i Danmark. For små og private boringer måles der kun for ganske få stoffer eller slet ingen. I vores drikkevand i Danmark i dag findes der således potentielt flere tusinde pesticid- og PFAS-rester, nedbrydningsprodukter og andre toksiske forbindelser, som der slet ikke måles for. Vi analyserer kun for en mikroskopisk del. Og ja, beklager, men jf. de målinger, jeg har her, så står det virkelig skidt til…
Det er også galt med nitrat, hvor de i Nordjylland og Aalborg har de højest konstaterede indhold, visse steder over 100 mg. Disse tårnhøje niveauer stammer primært fra landbruget, og indtil videre har vi haft en grænse på max 50 mg. Helt ny forskning viser imidlertid, at høje nitrat- niveauer kan øge risikoen for udvikling af tarmkræft. Det foreslås jf. denne nye forskning, at disse værdier sænkes til max 6 mg. Det har affødt et ramaskrig fra landbruget.
Vi oplever disse ganske foruroligende høje forureningstal af vores dyrebare drikkevand her i 2026, til trods for, at der helt tilbage i 1998, blev indgået en frivillig aftale med landbruget om at beskytte områder omkring drikkevandsboringer mod pesticidsprøjtning og nitratudledning. 27 års frivillig indsats har ført til, at sølle 1,5% af det areal aftalen omhandler, er blevet beskyttet mod landbrugets forurening. Det er ikke blot jammerligt, det er grotesk dårligt. Miljøminister Magnus Heunicke kalder det for en eklatant fiasko.
Efter min vurdering, så vil beskyttelse af grundvandsområder først have effekt om 30-.40 år. Imens vil de dyner af toksiske stoffer, der ligger i jordlagene, forurene vores drikkevand endnu mere. Derfor bør man, efter min mening, ganske enkelt rense vandet, før det sendes ud i vandhanerne til os allesammen. Det gør man flere steder i landet allerede, men det gøres i det stille, for vurderingen er, at det vil koste en 10-20 milliarder, hvis det skal etableres i hele landet. Derfor har det nok lange udsigter, og derfor har jeg personligt for flere år siden valgt selv at rense vandet.
Er det så bedre, at vi bliver syge, får kræft; Parkinsons eller Alzheimers sygdom? De 60-70% af vores jord, der anvendes til dyrkning af konventionelt korn til svinefoder, sprøjtes lystigt med PFAS-pesticider med mere, hvor rester både er at finde i kornet, men desværre også i jord og grundvand. Jeg gør forsigtigt opmærksom på, at glyphosat (aktivstoffet i Round-up) i Tyskland er anerkendt som årsag til den forfærdelige Parkinsons sygdom, der her er anses som en hyppigt forekommende erhvervssygdom i bl.a. landbruget. Også herhjemme er forekomsten af sygdommen eksploderet. PFAS er betegnelsen for nogle af de værste evighedskemikalier, vi kan komme i nærheden af, de er dokumenteret kræftfremkaldende, men sprøjtes alligevel ud over vores afgrøder og mad. Hvordan kan nogen regering tillade noget sådant?
Hvis du heller ikke har lyst til at dine børn og børnebørn skal vokse op med manglende natur, døde søer og åer samt en svineindustri, der udover at koste os penge, også er primær årsag til forurening, også af drikkevandet, samt antibiotikaresistens (mere herom i næste uge), så er det så VIGTIGT at du køber økologiske råvarer, hver gang!
Læs mere i e-bogen eller forhør dig HER
Læs med her Rensning af drikkevand for PFAS og pesticider - sådan gør du
Dette er IKKE en reklame og teksten er udtryk for min personlige opfattelse og tolkning af analyserne...
|
|
|
|
|
GRATIS e-bog - Ønsker du dig også rent drikkevand?
|
 |
|
Som modtager af Madforlivet nyhedsbrev får du nu muligheden for - helt GRATIS - at downloade min e-bog - Ønsker du dig også rent drikkevand?
Problematikken med det danske grundvand og vandhanevand har, som mange af jer ved, foruroliget mig i en del år. I denne lille bog har jeg samlet de informationer, jeg som almindelig borger har kunnet finde frem til. Der er givetvis mange yderligere aspekter og langt flere forskningsresultater, end jeg har medtaget her, men mit håb er, at bogen vil kunne tjene som afklaring og inspiration til dig, der trofast modtager mit nyhedsbrev.
Tiden er forlængst løbet fra overbevisningen om, at vi har rent drikkevand i Danmark. Tiden er også løbet fra ideologien om, at kan redde grundvandet fra forurening med randzoner etc. Grundvandet er forurenet! og i Danmark drikker vi vores grundvand, nogen har bare glemt at passe på det...
Seneste opgørelse viser, at to tredjedele af vores boringer er forurenet, måske endda flere, for små vandværker og private boringer er ikke underlagt samme testkrav som store vandværker. Som Cejna Anna Quist-Jensen, Jens Muff og Peter Roslev, Lektorer ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet konstaterer;
"Forureningen af vores grundvand er fortsat, også i årtier efter at forureningens skadevirkninger er erkendt."
|
|
|
|
|
Godt nyt om gulerødder...
|
|
En lang række forskningsresultater har vist, at gulerødder bare kan noget helt særligt.
Gulerødder kan eksempelvis reducere risikoen for flere typer kræft. Undersøgelser har vist, at et dagligt indtag af gulerødder kan reducere risikoen for udvikling af tyktarmskræft, lungekræft og muligvis kræft i bugspytkirtlen og leukæmi. En større befolkningsundersøgelse har også vist, at personer, der spiste gulerødder dagligt, havde en 17 procent lavere risiko for at udvikle tyktarmskræft.
Gulerødder er fiberrige og næringsrige, så der er i kombination med ovenstående fordele, mange gode grunde til at spise et par gulerødder hver eneste dag. Prøv derfor også denne smoothie, der er lækker, cremet og fyldt med sundhed.
Den er elsket af både børn og voksne. Du finder opskriften lige her Gulerods Smoothie
|
|
|
|
|
Squashfrikadeller og ni andre grønne frikadelleopskrifter...
|
|
Disse squashfrikadeller er virkelig delikate, og de er ikke spor svære at tilberede. Du kan finde den opskrift samt ni andre på grønne og lækre frikadeller. Hurtig mad til en travle dage. Find opskrifterne her Squashfrikadeller og ni andre
|
|
|
|
|
|
Enkel og velsmagende aftensmad med sprødstegt spidskål garneret med en cremet salat af æbler, dild og nødder. Retten er let at tilberede.
Du finder opskriften lige her Spidskål med cremet æblesalat
|
|
|
|
|
Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedssbrev, så er de meget velkomne og de modtager ved tilmelding en gratis e-bog. Nyhedsbrevet udkommer en gang om ugen og er gratis. De kan tilmelde sig lige HER
Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye bøger og retter og andre hyggelige tiltag, er du SÅ velkommen på Instagram
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
Vidste du iøvrigt, at du kan finde alle tidligere nyhedsbreve i arkivet HER
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2200 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig og god uge
Anette
|
|
|
|
|
|
