Mærker du også forårets komme, og giver det også dig lyst til at smide vinterens tyngende kappe, så læs med i denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev, hvor du får mine fem bedste råd til forårsform og friskhed. I forlængelse af mine gode råd kan du helt ekstraordinært erhverve min seneste bog 7 veje til et langt liv til KUN 94,95. (Normalt kr. 300,-). Bogen har gået sin sejrsgang over hele landet, og heri finder du den seneste nye forskning indenfor emnet samt en lang række virkelig delikate og velsmagende opskrifter, inspireret af Middelhavskøkkenet. Måske en god gaveide til dig selv eller en, du holder af? 
 
Vi sætter også fokus på vagusnerven, din vigtige tiende hjernenerve. Helt ny forskning har nemlig indikeret, at denne vigtige hjernenerve har større betydning, end vi hidtil her erkendt, og at den muligvis også kan være nøglen til afhjælpning af så forskellige lidelser som depression, overvægt, inflammation og alkoholisme. Læs med herunder, hvor du også kan finde redskaber og øvelser til stimulation af vagusnerven. 

Du kan også læse mere om den danske drikkevandskvalitet, og der er desværre ikke godt nyt. Der er fundet der resteer af PFAS og pesticidider i over halvdelen af de danske drikkevandsboringer. Det vil altså sige, baseret på de max 42 pesticider ud af mindst 12,000 mulige, som vi måler for i store boringer i Danmark. Og så har vi slet ikke talt nedbrydningsprodukter eller cocktaileffekt. Jeg siger bare, LÆS Philippe Grandjeans bog "Du er giftig", hvis du er i tvivl. 
 
Sædvanen tro finder du delikate opskrifter på stress-af smoothie, små, delikate svampetærter, stegte artiskokhjerter med krydderurtecreme samt en absolut fantastisk råkostsalat eller rosenkålssalat, der også bare smager.
Rigtig god læselyst og god uge til jer og jeres kære
Anette     
 
 

Stress-af smoothie - lækker, sund og velsmagende

 
stress-af smoothie
 
 
Den lækreste og friskeste stress-af smoothie - prøv den...
Du finder opskriften her Stress-af smoothie 
 
 

Fem gode og velunderbyggede råd til et langt og godt liv...

 
Tre råd til et langt liv
 
    1.     Dyrk dine gode relationer Bevarelsen af gode og nære venskaber hele livet har vist sig som en af de bedste sundhedsinvesteringer, du kan gøre. Al forskning viser, at gode og glade oplevelser med nære venner har betydning for livskvaliteten og livslængden - hele livet.   
 
2.     Styrk din tarm med 5-600 gram økologiske grønsager hver dag. Tarmen udgør en beskyttelse, og både tarmens mikrober, der huser cirka 70% af dit immunforsvar, samt tarmens slimhinde, der agerer som sikringsdør til kroppens indre, er begge væsentlige områder at styrke via et dagligt indtag af 5-600 gram økologiske grønsager, gerne i selskab med lidt ekstra jomfruolivenolie og protein.    
 
3.     Økologisk ekstra jomfruolivenolie – 2 spsk. hver dag. Det har i særlig grad vist afgørende, sundhedsgavnlige effekter. Oliens rigdom af sunde fedtsyrer, polyfenoler og E-vitaminer er livgivende for stort set alle kropslige funktioner og virker ovenikøbet blodtrykssænkende. Den ekstra jomfruolivenolie er i sig selv kolesterolstabiliserende og formår som ingen anden olie at sænke LDL- og restkolesterolniveauerne, mindske oxidationsniveauerne og gavne den generelle sundhed. Et studie fra 2023 har konkluderet, at et dagligt indtag af en til to spiseskefulde ekstra jomfruolivenolie reducerede deltagernes generelle dødelighed med 23% og risikoen for hjerteanfald med hele 40%. SÅ vælg den bedste økologiske ekstra jomfru olivenolie og spis 1-2 spsk. hver dag.  
 
4.     Bevæg dig hver dag. Gang, løb, cykling, svømning eller styrketræning er alle veje til et godt, langt og sundt liv. Find den form, der passer dig bedst og bevæg dig gerne i mindst en halv time hver dag. Det er vejen til et langt liv i sundhed.  
 
5.     Brug tandtråd Det er et helt enkelt råd, der tager et halvt minut hver dag, men som har kæmpe stor indvirkning på din sundhed. Det mindsker din risiko for udvikling af blodpropper, kræft, demens og en række andre sygdomme. Så, bare GØR det…  
 
Læs meget mere i 7 veje til et langt liv lige HER
Dette er en reklame for min egen bog
 

EKSTRAORDINÆRT TILBUD på 7 veje til et langt liv...

 
7 veje til et langt liv
 
 
7 veje til et langt liv - få det bedste ud af dine gener er Danmarks første og mest omfattende Lev-længe-manual på 296 sider, hvor du finder den seneste nye forskning, også præsenteret af forskerne selv, kombineret med livsbekræftende, erfarings-baserede historier fra det virkelige liv. Bogen er lettilgængelig, indbydende og smuk.

7 veje til et langt liv er bogen, der præsenterer dig for den seneste nye videnskab indenfor epigenetik. I kombination med mange menneskelige erfaringer og beretninger får du via syv regulerbare og velunderbyggede aldersknapper, redskaberne til, hvordan du i videst mulig udstrækning kan holde dig rask og rørig hele livet. Der er masser at gøre, og det er ikke spor svært, for uanset alder, så er kroppen modulerbar og lydhør. Det hele er krydret med 58 fænomonale Middelhavsinspirerede opskrifter, og bogen vil også bringe glæde som gave.
 
Køb bogen LIGE NU til KUN 94,95 (norm. 300,-) 7 veje til et langt liv
Dette er en reklame for min egen bog. 
 
 

Vagusnerven - din vej til mindre stress og bedre fordøjelse...

 
Vagusnerven
 
Den tiende hjernenerve hedder nervus vagus, og den er formodentlig både den længste og vigtigste af vores hjernenerver. Nervus vagus udspringer i bunden af hjernen, løber igennem en lille åbning i kraniets kant, deler sig og løber langs halsen og igennem kroppen, passerer undervejs fordøjelsessystemet, leveren, milten, bugspytkirtlen, hjertet og lungerne. Vagus nerven kontrollerer det parasympatiske nervesystem, der er den del af nervesystemet, der sørger for at du kan slappe af, ligesom den kontrollerer din fordøjelse. 

Helt ny forskning indikerer, at denne vigtige hjernenerve har større betydning end hidtil anerkendt, og, at den udover ovennævnte, muligvis også kan være nøglen til afhjælpning af lidelser som depression, overvægt, inflammation, tarmproblemer og alkoholisme.
 
Vagusnervens konstitution er væsentlig for vores helbred og udgør faktisk en nøgle til, hvor godt vores kroppe tilpasser sig blandt andet stress. Kompromitteres vagusnerven, klemmes den eller svækkes dens effekt på andre måder, eksempelvis ved trafikuheld, whiplash, fald eller blot ved muskelspændinger, så kan det være forbundet med øget risiko for udvikling af alt lige fra eksempelvis øget inflammation, hjertekarsygdomme, slagtilfælde, diabetes, depression, kronisk trætheds syndrom, dårlig fordøjelse, refluks, øget inflammation og en række autoimmune lidelser.

Vagusnerven består af både motoriske og sensoriske nerver. Cirka 30% af nervefibrene er motoriske og kontrollerer fordøjelsen. Cirka 70% af nervefibrene er sensoriske. Vagusnerven kontrollerer indirekte hjernehinden i bunden af kraniet, hvor rygmarven kommer ud, samt hjernehinderne omkring lillehjernen. En klemt eller spændt vagus nerve kan derfor eksempelvis forklare nakkesmerter øverst i nakken samt hovedpine bagerst i hovedet. Derudover fører en gren af nerven til stemmelæberne, så hæshed er også et forventeligt og hyppigt symptom på irritation af nerven.

Studier har vist, at blot fem minutters sang, humming åndedrag (Bhramari pranayama) og Ujjayi åndedræt alle har umiddelbar positiv indvirkning på vagusnerven og dermed også på blodtryk og puls etc. Ujjayi åndedrætsteknikken kender du sikkert, hvis du dyrker yoga. Hvis ikke, kan du finde mere information om denne effektive åndedrætsteknik via videoen herunder.

Krop og psyke hænger uløseligt sammen, og jo mere vi lærer om vagus nervens enorme betydning, for vores fordøjelse, indre ro og psykiske velbefindende, jo større sammenhænge åbenbares der for os. Vagusnervens forgreninger virker som motorveje af signaler, og nok så væsentligt, så er det Vagusnerven, der sender signaler fra vores tarmmikrobiom til hjernen og omvendt. Det samspil er vigtigt at kende til, for kvaliteten og variationen af vores tamrmikrobiom, der skabes af det, vi vælger at spise, og den måde vi vælger at leve på, er afgørende for, hvilke signaler, der sendes til hjernen og til vores øvrige organer - og tilbage igen. Tarmmikrobiomet er derfor omdrejningspunktet for et liv i sundhed. 

Du kan hente hjælp hos en osteopat eller dygtig kranio-sakral terapeut, der også kan lære dig, hvordan du selv kan vedligeholde en fleksibel og afslappet vagus nerve. Det er fuldstændig bivirkningsfrit og særdeles virksomt. Du kan læse hele artiklen herunder.

Stimulering af vagusnerven blev allerførst anvendt i behandlingen af epilepsi, men forskerne opdagede, at mange epilepsipatienter, udover mindre alvorlige anfald, også generelt fik det bedre, slappede bedre af, var gladere og havde en lavere grad af inflammation. I 2016 viste et studie, at frisættelse og stimulation af vagusnerven også kunne reducere graden af inflammation, leddegigt og Crohn’s sygdom i kroppen.  Her kan du læse hele artiklen 
Værn om vagusnerven
 
 

Tillid til det danske drikkevand?

 
Rent drikkevand
 
Drikkevandsrapporten afslører med stor tydelighed, at der i over halvdelen af de danske drikkevandsboringer er fundet rester af pesticider. Det vil altså sige, baseret på de max 42 pesticider, vi måler for i store boringer i Danmark. For små og private boringer måles der kun for ganske få stoffer eller slet ingen. I vores drikkevand i Danmark i dag findes der således potentielt flere tusinde pesticid- og PFAS-rester, nedbrydningsprodukter og andre toksiske forbindelser, som der slet ikke måles for. Vi analyserer kun for en mikroskopisk del. Og ja, beklager, men jf. de målinger, jeg har her, så står det virkelig skidt til…  
 
Det er også galt med nitrat, hvor de i Nordjylland, Aalborg og på Djursland har de højest konstaterede indhold, visse steder over 100 mg. Disse tårnhøje niveauer stammer primært fra landbruget, og indtil videre har vi haft en grænse på max 50 mg. Helt ny forskning viser imidlertid, at høje nitrat- niveauer kan øge risikoen for udvikling af tarmkræft. Det foreslås jf. denne nye forskning, at disse værdier sænkes til max 6 mg. Det har affødt et ramaskrig fra landbruget.  
 
Vi oplever disse ganske foruroligende høje forureningstal af vores dyrebare drikkevand her i 2026, til trods for, at der helt tilbage i 1998, blev indgået en frivillig aftale med landbruget om at beskytte områder omkring drikkevandsboringer mod pesticidsprøjtning og nitratudledning. 27 års frivillig indsats har ført til, at sølle 1,5% af det areal aftalen omhandler, er blevet beskyttet mod landbrugets forurening. Det er ikke blot jammerligt, det er grotesk dårligt. Miljøminister Magnus Heunicke kalder det for en eklatant fiasko.  
 
Efter min vurdering, så vil det nuværende forslag om beskyttelse af grundvandsområder først have effekt om 30-40 år. Imens vil de dyner af toksiske stoffer, der ligger i jordlagene, forurene vores drikkevand endnu mere, end vi ser idag. Derfor bør man, efter min mening, ganske enkelt rense vandet, før det sendes ud i vandhanerne til os allesammen. Det gør man flere steder i landet allerede, men det gøres i det stille, for vurderingen er, at det vil koste en 10-20 milliarder, hvis det skal etableres i hele landet. Derfor har det nok lange udsigter, og derfor har jeg personligt for flere år siden valgt selv at rense mit vand. 
 
Er det så bedre, at vi bliver syge, får kræft, Parkinsons eller Alzheimers sygdom? De 60-70% af vores jord, der anvendes til dyrkning af konventionelt korn til svinefoder, sprøjtes lystigt med PFAS-pesticider med mere, hvor rester både er at finde i kornet, men desværre også i jord og grundvand. Jeg gør forsigtigt opmærksom på, at glyphosat (aktivstoffet i Round-up) i Tyskland er anerkendt som årsag til den forfærdelige Parkinsons sygdom, der her er anses som en hyppigt forekommende erhvervssygdom i bl.a. landbruget. Også herhjemme er forekomsten af sygdommen eksploderet. Producenten af glyphosat har accepteret at betal millionbøder til mennesker, der har fået kræft på grund af påvirkninger fra glyphosat/roundup. PFAS er betegnelsen for nogle af de værste evighedskemikalier, vi kan komme i nærheden af, de er dokumenteret kræftfremkaldende, men sprøjtes alligevel ud over vores afgrøder og mad. Hvordan kan nogen regering tillade noget sådant?

Hvis du heller ikke har lyst til at dine børn og børnebørn skal vokse op med manglende natur, døde søer og åer samt en svineindustri, der udover at koste os penge, også er primær årsag til forurening, OGSÅ af drikkevandet, samt antibiotikaresistens, så er det så VIGTIGT at du køber økologiske råvarer, hver gang!
  
Læs mere i e-bogen eller forhør dig HER
Læs med her Rensning af drikkevand for PFAS og pesticider - sådan gør du
Dette er IKKE en reklame og teksten er udtryk for min personlige opfattelse og tolkning af analyserne...
 

Nyt - find ugens spørgsmål og mit svar på Madforlivet

 
Spørgsmål og svar
 
Rigtig mange af jer har spørgsmål til mig. Som noget helt nyt, svarer jeg på et spørgsmål opm ugen på hjemmesiden.
Du kan læse mine svar her Madforlivet.com 
 
 

FORÅRSFORNEMMELSER - fem skønne opskrifter...

Lækker Lakseroulade...

 
Lakseroulade
 
Lakseroulade med spinat, den bedste opskrift med økologisk ferskrøget laks får du her. Lakseroulade er en let og virkelig velsmagende ret, der kan serveres til frokost eller forret med lidt salat til. Lakseroulade med spinat kan tilberedes dagen før og opbevares i køleskabet, faktisk bliver den bedst af at ligge i nogle timer før servering. 
Du kan finde opskriften her Lakseroulade
 
 

Artiskokhjerter m/krydderier

 
Artiskokhjerter
 
Stegte artiskokhjerter med krydderurtecreme er en virkelig delikat, velsmagende og let ret, der kan serveres som forret eller tilbehør til middagen.  Artiskokhjerter er sunde, og så smager de helt forrygende. Find opskriften her
 
 

Små svampetærter

 
Svampetærter

Skønne svampetærter, der er delikate og velegnede som forret eller tilbehør. Du kan tilberede en stor svampetærte eller fire små af denne portion. De er lette at tilberede, kan tilberedes lige før servering. Svampetærte kan tilberedes glutenfri og vegetarisk. 
Find opskriften her Svampetærter  
 
 

Rosenkålssalat med citrus

 
Rosenkålssalat

Rosenkålssalat med mandler og citrus-dressing er en let og lækker salat, som jeg har kreeret til Det kærlige måltid. Salaten kan serveres som en selvstændig ret eller som tilbehør.
Fi
nd opskriften her 
Rosenkålssalat med citrus
 
 

Den bedste Råkostsalat

 
Råkostsalat
 
Råkostsalat – verdens bedste med rødbeder og gulerødder er en af mine favoritopskrifter, den er susende let at lave og smager friskt og godt. Råkostsalaten kan varieres i forhold til årstiden og kan anvendes til såvel frokost som aftensmad.
 
 

7 veje til et langt liv
 
HUSK, benyt dig af den helt unikke chance det er, at kunne købe bogen 7 veje til et langt liv - få det bedste ud af dine gener til KUN 94,95 mod normalt kr. 300,00 Du kan roligt glæde dig, for her er tale om en bog, fyldt med gode, velunderbyggede og positive budskaber, som vi alle kan få stor gavn og kæmpe glæde af.  KØB bogen her til en ekseptionel særpris - 7 veje til et langt liv 
 
Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af min nye bog og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedsbrev, så er de velkomne og kan tilmelde sig HER 

 Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
  
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2200 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig uge
Anette