|
|
 |
 |
 |
Godmorgen. Dette nyhedsbrev byder på skønne og velsmagende opskrifter med rødbeder og søde kartofler, fyldt med sundhed og næring, samt en fantastisk lækker nøddekage. Herunder kan du også læse om plastik, og om, hvorfor vi er nødt til at nedbringe vore enorme plastikforbrug. Vi danskere ligger i top i verden, så vi skal tænke ud af boxen, finde gode alternativer og nedbringe plastikforureningen. Vidste du for eksempel, at de nyligt strandede hvaler ved de danske kyster, alle blev kvalt i plastikfiskenet og døde af det?
Vi danskere hører sammen med nordmændene til de allermest plastikforurenende befolkninger i verden, og vores forbrug af plastik er ikke faldet, tværtimod stiger det hver eneste dag. Det har allerede konsekvenser, ikke blot for vores jord og verdenshave, men også for dyrenes og vi menneskers sundhed. Du kan læse Henrik Beha's artikel herunder. Henrik Beha er idemanden, stifteren og bestyrelsesformanden for organisationen Plastic Change, der i en årrække har kæmpet for alternativer til plastik.
Og vi må og skal vi gøre noget ved sagen. Du kan selv gøre en masse, små daglige tiltag, og det kan du læse om herunder i Plastic Changes' Syv gode råd. Jeg vil varmt anbefale dig at gøre noget ved det, du kan starte allerede IDAG - ved for eksempel at undlade blødt plastik som fx. vita wrap i køkkenet, og i stedet bruge genanvendeligt Wrappy eller tallerkener. Det er ikke svært, se bare, hvor hurtigt vi fik vænnet os til selv at have et indkøbsnet med ud at handle. De seks øvrige råd er faktisk ligeså lette at implementere og vil kunne gøre en GIGANTISK forskel, hvis vi allesammen sætter ind med en indsats. Lad os overhale politikernes langsommelighed indenom (uanset farve, for det er dem allesammen), lad os vise industrien, at vi ikke ønsker al deres engangsplast, mikroplast og nanoplast, og lad os vise os selv og hinanden, hvad vi danskere er i stand til, når vi beslutter os for at gøre noget ved sagen - sammen! Lad os i fællesskab få forbruget af plastik ned! OG første skridt kunne være at støtte op om Plastic Changes' underskriftsindsamling HER.
Du kan herunder også læse om, hvor langt vi allerede er nået ved hjælp af en fantastisk indsats fra Plastic Changes' side. I Australien har de ved en fælles indsats kunne nedbringe plastikforureningen langs strandene med en tredjedel. Du kan også læse mere om cremer uden mikroplast. For ja, indtil for få år siden, tilsatte mange virksomheder mikroplast til deres plejeprodukter som billigt fyld. Det er heldigvis forbudt nu, men der er stadig produkter, der tilsættes plast.
Du finder til allersidst et fantastisk godt tilbud på min e-bog Boost dit immunforsvar til KUN 29,- mod normalt 99,-. I bogen finder du en 72 timer immunboostende kur med opskrifter og forklaringer, baseret på nyere forskning, der igangsætter nydannelsen af immunforsvarsceller. Den er nem at gå til, og den virker...
Rigtig god læselyst og god dag til dig
Anette
|
 |
|
|
|
 |
Havet og hvalerne lider også under plastforureningen...
|
 |
|
Flere hvaler er skyllet i land ved danske kyster gennem årene, senest en 14 meter lang kaskelothval ved Ålbæk. Det skete i januar måned, og den havde 12 kilo fiskenet i maven. Den døde af sult og kvælning, fordi fiskenettet blokerede halsen. Hvaler kaldes også for havets kæmper, de er pattedyr, og det er vores ansvar at beskytte dem mod blandt andet plastik fiskenet. Tænk blot, at fordi en fisker ikke gider indsamle sit net, så skal så stort, smukt, klogt og fredet dyr dø. Det er mere end trist, det er uacceptabelt.
Det sker faktisk hver eneste dag, at plastik og spøgelsesnet ender i vores have og i maverne på havenes dyr med fatale konsekvenser til følge. Jeg finder det også dybt usympatisk at nogle sejlere og krydstogtskibe dumper deres affald i havene. Derfor er jeg medlem af Plastic Change, og derfor mener jeg, at dumpning af fiskenet og andet plasticaffald i havene skal forbydes. Vi må indføre en mærkningsordning eller en pantordning, og gi’ store bøder til dem, der ikke overholder forbuddet.
Derfor bakker jeg op om Plastic Changes underskriftsindsamling, der sender et klart budskab til miljøminister Magnus Heunicke om, at det er nu, der skal handles. Vi har brug for en ambitiøs national indsats mod vores høje plastikforbrug og mod yderligere plastikforurening og der er brug for effektive midler til at sikre havets dyr mod spøgelsesnet. Sammen kan vi gøre en forskel for plastiksvineriet, og dyr og menneskers sundhed. Skriv under HER Din underskrift er VIGTIG!
|
|
|
|
 |
Henrik Beha fra Plastic Change med indtrængende bøn...
|
 |
|
Af Henrik Beha med en klar opfordring til dig og den kommende regering: "Vi danskere er trætte af at plastikforureningen, og plastikforbruget vokser! Derfor rækker Plastic Change ud til Danmarks kommende regering. Den bør sætte sig som mål, at reducere vores plastikforbrug og arbejde for ren natur i Danmark. Den bør konkret få fjernet de næsten 50.000 spøgelsesnet og andre fiskeredskaber der ligger og flyder i den danske havnatur samt forbyde filtre på cigaretter i Danmark.
Tusindvis af danskere har i en underskriftindsamling, foretaget af Plastic Change, svaret, at de ønsker en styrket dansk indsats mod vores overforbrug af plastik og mod de omkring 50.000 spøgelsesnet og andre fiskeredskaber, der ødelægger den danske havnatur. De seneste fem år er vores forbrug af plastik steget med 30%.
Danskerne ønsker et reduceret plastikforbrug I en opinionsundersøgelse, foretaget af Plastic Change i sommeren 2025, svarer 87 procent af danskerne, at de er irriterede over, at der er så meget unødvendig plastik efter hvert eneste indkøb. Danskerne ønsker et reduceret plastikforbrug. De ønsker også mere end det. Vi har brug for, at den kommende regering fortsætter arbejdet med at bekæmpe plastikforureningen og overforbruget af plast i Danmark. Det var planen, at den afgående regering skulle udarbejde en ny plastikhandlingsplan. Det arbejde blev syltet og vi frygter, at en ny regering ikke tager problemet seriøst, på trods af danskernes klare ønsker.
Plastic Change arbejder for at beskytte natur og mennesker mod plastikforurening. I 2019 lykkedes vi med, at Danmark fik sin første plastikhandlingsplan med 27 forskellige indsatser, der senere er blevet suppleret med yderligere 11 indsatser, (læs mere herunder om de gode resultater) Men der skal mere til, og hvor er evalueringen af dette arbejde? Hvad er visionen for ren natur uden plastik og et formindsket forbrug i Danmark, hvor vi år efter år rammer Earth Overshoot Day som et af de første lande i verden? (Med andre ord, vi ligger i toppen som et af de mest plastikforbrugende lande i verden).
Vi forbruger i stedet som aldrig før I en tid hvor verden rystes af krige, og det kan føles håbløst at handle, er plastikproblemet konkret. Vi kan sådan set vælge at handle på det i morgen. Derfor ønsker vi en regering, der særligt arbejder for disse syv indsatser:
1. Der afsættes midler og udarbejdes plan for at rydde op i havet, så alle 49.000 fiskeredskaber, herunder de mange spøgelsesnet, fiskes op 2. Forbud mod Danmarks og verdens hyppigste forureningskilde; cigaretfiltre. Filtrene gør ingen sundhedsmæssig forskel og kan findes overalt i naturen. 3. Plastikposeafgiften skal overføres til pulje, der gives videre til de mange danskere der frivilligt fjerner plastik fra naturen i Danmark – inspireret af norsk model.
4. Al indpakning af frugt og grønt skal fjernes og erstattes af vej selv løsninger og pant på genbrugelige net til afvejning, også den økologiske, der i dag helt uhørt er underlagt krav om emballering, for at adskille den fra de konventionelle og sprøjtede varer. 5. Markant afgift på al takeaway engangsamballage skal bane vej for et nationalt pant og genbrugssystem på alle takeaway emballager i Danmark. Danmark skal genbruge langt mere, ikke sende stigende mængder plastik til genanvendelse. 6. Forskning og forebyggelse af udledning af mikroplastik skal styrkes. Særligt udledning fra kilder som dæk og tekstiler, herunder tøjvask og tørring.
7. Siden sidste plastikhandlingsplan blev vedtaget, er vi blevet klogere på, at mikroplastik ender i vores og dyrenes blod og øvrige organer. Danmark bør skubbe på for, at EU reagerer på dette og medtager plastik i EU's kemikalielov REACH.
Danmark bør gå forrest
Vi kan og bør her i Danmark gå forrest for at reducere vores plastikforbrug generelt, også når det gælder tekstiler. Plastik bidrager ikke kun til forurening, men i stigende grad også til vores høje CO2 aftryk. Væksten i produktionen af plastik underminerer vores CO2 mål nationalt og globalt. En plastikhandlingsplan skal derfor spænde bredt, fra oprydning og forebyggelse af plastik i naturen, til også at omfatte plastiks klimaskadelige effekter."
Plastic Change har gjort en markant indsats for at holde vores natur fri for plastik og vil fortsætte arbejdet i den næste regeringsperiode. Plastic Change vil påvirke den danske naturbeskyttelse positivt og fremme og understøtte de mange fællesskaber, der allerede i dag gør en markant indsats for at holde vores natur fri for plastik.
Vil du også støtte Plastic Changes' handlingsplanen, så skriv under HERDu kan også støtte deres arbejde og blive en Plastic Changer HER Du kan læse hele artiklen om Henrik Beha Madforlivet har mødt Henrik Beha
|
|
|
|
 |
Vi danskere forbruger ALT, ALT for megen plastik...
|
 |
Vi mennesker forbruger hvert år samme mængde plastik som vægten af hele verdens befolkning. Det er en vild tanke, og værre er det, at de fleste plastprodukter, vi forbruger, anvender vi kun ganske få gange. Det gør plastik til et altoverskyggende sundheds-, miljø- og klimaproblem.
Vi danskere ligger helt i verdenstoppen i plastikforbrug og desværre mindskes vores forbrug ikke. Tværtimod, det stiger herhjemme. Jovist har vi vænnet os til at tage et stofnet med ud at handle, og måske vælger vi endda den mælkekarton i supermarkedet, der ikke har et plasticlåg. Det er godt, og det er langt bedre end ingenting. Men bøtten skal vendes, og der skal mere til. Langt, langt mere.
Vores forbrug af plastik er en tikkende bombe under miljøet, men også under vores sundhed. Gennem de seneste år har vi oplevet foruroligende fund af plast i såvel hvalrosser på Arktis som i os mennesker – i vores blod, i kvinders brystvæv og i mænds prostata. Spørgsmålet er, hvornår politikere og erhvervsliv tager det her alvorligt nok til, at vi kan stoppe det stadigt stigende plastikproblem?
Prøv engang at tælle, hvor mange gange du har et plastikprodukt mellem hænderne hver dag. Du vil nok blive overrasket. Plastikken er overalt. I din brusekabine. På dækkene på din bil. I din pung. Omkring dine madvarer. Ja, måske endda i din tandpasta eller shampoo, for skønhedsindustrien tilsætter – trods et nyligt forbud – stadig mikroplastik til en lang række pleje-produkter som fyldmiddel.
Problemet er ikke så meget selve plastikken, men nærmere måden vi behandler materialet på efter brug. Alt for meget ender nemlig som affald. Vi danskeres markante overforbrug af plastik kan ganske enkelt ikke blive ved, for vores verdenshave og natur flyder over med plastikaffald til skade for både miljø, dyr og mennesker. Flere plastikprodukter kan tage flere hundrede år at nedbryde, og selv nedbrudt plastik udgør en trussel. Plastik bliver nemlig til mikroplast og nanoplast, som kan ende i vores kroppe – både gennem den mad, vi spiser, gennem luften, vi indånder, og gennem det flaskevand eller grundvand, vi drikker. DET kan gøre os syge. Vi kan ikke vente længere på politisk handling, vi er nødt til at starte med os selv, og hver især gøre noget praktisk og effektivt ved problemet hver eneste dag. DERFOR hjælp til med næste step: SKRIV under på Plastic Change's plan HER Læs med her 11 gode råd til mindre plastik i hverdagen
|
|
|
|
 |
Succeshistorierne. Det nytter, men vi kan gøre endnu mere...
|
 |
|
Plastic Change har haft en stor og afgørende stemme i gennemførelsen af de markante tiltag på plastikfronten, der indtil idag er opnået. Lyspunkterne er blandt andet:
- I 2015 gennemførte EU plastikposeafgiften. Nu skulle det ikke længere være gratis at få en plastikpose, og forbruget af engangsplastikposer i supermarkederne er faldet markant siden da. Flere og flere har idag deres indkøbsnet med, når de handler.
- I 2019 fik Danmark sin første plastikhandlingsplan med 27 indsatsområder. PLastic Changes' vedvarende arbejde førte til, at Danmark satte plastik på dagsordenen og langt mere systematisk satte indsatser i søen for at dæmme op for plastikforureningen. Siden er yderliigere 11 indsatser kommer til.
- Slut med plastiklåg og vatpinde. En kæmpe sejr: EUs single use direktiv vedtages i 2019. De 10 mest fundne plastikgenstande på EUs strande skal udfases. For eksempel skruelåg og vatpinde af plastik, som kunne passere gennem renseanlæggene og lå overalt, blev forbudt at anvende
- EU forbyder i 2023 bevidst tilsætning af mikroplastik.i en række produkter. Din kosmetik er ikke længere fyldt med plastikpartikler, som det var tilfældet i for eksempel scrubs. EU regulerer nu også tilsætning af plastik på kunstgræsbaner. Endnu er stor succes og en direkte konsekvens af, at Plastic Change i samarbejde med en række andre organisatioiner har arbejdet på dette i årevis.
Platic Change har været med til at bane vejen, og deres indsats viser, at det kan lade sig gøre, i særlig grad også ved hjælp af alle de danskere, der hjælper til med at nedbringe plastik i hverdagen og de mange frivillige, der samler plastaffald op i naturen.
I Australien er de lykkes med at nedbringe plastaffaldet langs kyster og strande med mere end en tredjedel ved hjælp af såkaldte "beach-clean-ups". Det har virket, og det kan tilsvarende initiativer også gøre her i Danmark. Lad os alle hjælpes ad.
Vil du støtte Plastic Changes' videre arbejde med et pantsystem på take-away emballager, plastikoprydning af vore have, forbud mod cigaretfiltre og unødig plastikindpakning af fødevarer? Så skriv under HER og støt også gerne HER
|
|
|
|
 |
Et par gode råd til mindre plastik...
|
 |
|
Her får du et par enkle og gode råd, så du lettere kan forholde dig til forskellige typer af plastforurening, og til, hvordan du bedst undgår yderligere forurening. For en stor del af plastforureningen ender i landskabet og kan være til fare for både dyr og mennesker. Det udgør en betragtelig del af forureningen og kan skæmme omgivelserne i mere end 100 år. Cigaretskod er en af de allerstørste plastikforurenere af landskabet.
En anden del af plastforureningen ender i vandudledninger og havet. Denne plastik kan omdannes til mikro- og nanoplast og dermed forurener det ikke bare havmiljøet men også dyrene og planterne i haven. Mikro- og nanoplast er mikroskopiske plastpartikler, der desværre også kan entre menneskekroppen, og det har i stor stil været tilsat plejeprodukter som fyld- og skrubbemidler. Det er forbudt nu, blandt andet ved hjælp af Plastic Changes indsats internationalt. Men desværre er der stadig producenter, der tilsætter flydende plastpartikler. Du kan faktisk få denne form for plast ind i kroppen helt uden at vide det, eksempelvis ved at bruge plejeprodukter tilsat plast eller drikke flaskevand af plastflasker.
Derfor får du her et par gode råd til mindre plast:
Det med plastposerne er vi vist alle med på! Brug i stedet en stor god kurv eller Jute-shopper. Vi er også alle med på at undgå at købe vand på bløde plastflasker, og i stedet have vores egen drikkedunk med.
- Plastik indpakningsfilm som fx. Vitawrap i køkkenet er en af de allerstørste syndere i vores private plastregnskab. Det er fremstillet af polyethylen, og det er slemt. Jeg har i stedet valgt at bruge Wrappy, som er genanvendelig madindpakning, det fungerer supergodt og der er lige nu tilbud. Alternativt lægger jeg en tallerken over eventuelle madrester. Du kan også købe rustri stål mad- og opbevaringskasser HER
- Anvend gammeldags strikkede eller hæklede karklude samt natursvampe og opvaskebørster uden plastik. De almindelige klude fra supermarkedet er ofte fremstillet af plast, og efterlader uværgerligt mikro- eller nanoplastik på køkkengrejet – som så næsten ikke kan undgå at ende i din mave osv.
Køb ind i dedikerede forretninger, der prioriterer naturlige og økologiske løsninger højt, ikke overemballerer og ikke får det hele produceret i Kina. Køb i størst muligt omfang europæisk producerede varer – den skjulte forurening i produktionsleddet er langt mindre i EU end i mange andre lande. Du kan læse hele artiklen her Elleve gode råd til mindre plastik
Du kan købe Wrappy HER Du kan købe bæredygtige, plastikfri karklude HER Du kan også købe rustri stål mad- og opbevaringskasser HER Dette er ikke en reklame
|
|
|
|
 |
Zinobel - helt uden mikroplast...
|
 |
|
Det er ikke nogen hemmelighed, at mit foretrukne plejemærke hedder Zinobel. Det er virksomme, økologiske og helt rene produkter til en overkommelig pris. Zinobel har aldrig anvendt mikroplast i deres produkter, netop fordi mikro- og nanoplast udgør en sundhedsrisiko for dyr og mennesker.
Zinobels hudplejeprodukter er fantastiske, det kan jeg skrive under på. De er virksomme og skånsomme, baseret på høje koncentrationer af naturlige økologiske ingredienser. Samtidig har firmaet fra starten fravalgt en lang række ingredienser, som ganske vist er, eller har været, tilladt af myndighederne at anvende, men som Zinobel anser for belastende for miljøet og menneskers sundhed. Herunder mikroplast.
Mit favoritprodukt er Organic Boost Instant Care Serum, der har det højeste indhold af beta-glucan i noget produkt, jeg har set. Serummen er opstrammende, fugtgivende, bekyttende og kølende, ganske enkelt fantastisk. Serummen indeholder som sagt det fænomenale beta-glucan, hyaluronsyre, vindruekerneekstrakt og stabilt vitamin C i højeste koncentration og nøje afstemt, så kombinationen af ingredienser beskytter huden og understøtte collagendannelsen. Serummen anvendes under dag/nat -creme eller ansigtsolie.
Som en ekstra bonus har rigtig mange af mine bekendte oplevet, at serummen også virker mod allergisk kløe ved øjnene, grundet pollenallergi. Du kan købe Zinobel serum lige HER Dette er ikke en reklame
|
|
|
|
 |
|
Denne antiinflammatoriske suppe smager fantastisk godt, og den er let at tilberede på blandt andet søde kartofler. Du finder opskriften her
|
|
 |
Rødbedetatar osteemulsion
|
|
|
|
 |
Denne skønne nøddekage er fyldt med velsmag og bær. Nøddekagen er helt fantastisk delikat og velsmagende, og du kan bage den som en stor, rund kage eller fire mindre. Du kan bage bunden i forvejen og pynte den umiddelbart før servering. Prøv den som dessert Her finder du opskriften Fantastisk nøddekage - glutenfri
|
|
 |
Antiinflammatorisk smoothie
|
|
Denne opskrift på antiinflammatorisk bær smoothie smager fantastisk og er super let at lave og sund at starte dagen med. Du kan også sagtens tage den med dig, hvis du har travlt. Antiinflammatorisk bær smoothie er en let og lækker morgenmad eller perfekt som et mellemmåltid, opskriften her Antiinflammatorisk smoothie
|
|
|
|
 |
 |
Har du lyst til at give dit immunforsvar et boost, så prøv denne videnskabeligt velunderbyggede 72-timers kur, der aktiverer nydannelsen af immunforsvars-celler. Den er helt enkel og lige til at gå til med tre dage på flydende mad. I e-bogen finder du også madplan, opskrifter og viden, så du let kan gå igang, styrke nydannelsen af immunceller i tarmen og sænke inflammationsgraden i kroppens væv. Normalpris 99,- NU KUN 29,- HER
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2200 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet Hver uge udvælger jeg et spørgsmål, I som læsere har sendt mig. Mine svar kan du læse her
Skulle du også have lyst til at følge med i tilblivelsen af nye retter, i mine rejser, i min have og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
Jeg ønsker dig og dine rigtig hyggelige forårsdage...
Anette
|
|
|
|
 |
|