Godmorgen. I denne uges nyhedsbrev kan du hente inspiration til skønne retter med de topaktuelle asparges, der bare er allerbedst lige nu. De er stjernesunde, fiberrige og smager fantastisk. Du kan læse meget mere og finde inspirerende opskrifter herunder.  
 
En helt ny og fantastisk bog har netop set dagens lys. Det er Pia Norups "Styrk dit stofskifte". Det er en virkelig GOD og særdeles vigtig bog, som Pia har skrevet, og jeg er overbevist om, at rigtig mange danskere, vil få glæde af den. Bogen er topaktuel, for det har vist sig, at alt, alt for mange - særligt kvinder - lider af stofskifteudfordringer. Mange går under radaren, og de, der ikke gør, modtager måske ikke den fornødne hjælp. Den får vi her i form af en bog, fyldt med de redskaber, vi har savnet så længe her i Danmark. "Styrk dit stofskifte" er lige til at gå til, letlæselig og praktisk anvendelig. Læs meget mere, og såvel Pias som mine ord om bogen, herunder. Jeg giver bogen mine allervarmeste anbefalinger.
 
Du kan også læse nyt om hormoner, for både de og du har det bedst, når de er i harmoni og balance, og vidste du, at hormoner også har brug for vitaminer og mineraler? Et spændende studie har vist, at kvinder under overgangsalderen ikke bare har lave østrogenniveauer men også lave melatonin niveauer. De deltagere i forsøget, der fik små doser ren melatonin til natten, oplevede alle, at deres overgangsaldergener forsvandt. Der skal flere studier til, men det går, efter min mening, desværre alt for langsomt herhjemme. Læs meget mere om det i min e-bog om Melatonin, nu til 1/2 pris. 
 
Jeg håber, at mit Madforlivet nyhedsbrev kan give anledning til en lille hyggestund, hvor du kan nyde lidt nye skriverier fra min hånd, måske med en god kop kaffe til? På den måde kan du holde dig opdateret med den seneste nye forskning og samtidig lade dig inspirere til skøn mad, der understøtter, nærer og smager. Prøv for eksempel den enkle aspargestærte, den skønne agurkesalat med melon, den fantastiske bær smoothie eller de fristende rabarbermuffins. Fremstillet af årstidens allerbedste råvarer...
GOD læselyst og GOD solskinsdag.  
Anette    
 
 
 

Styrkende bær smoothie

 
Bær smoothie

 

Styrk dig selv og din hormonbalance med denne nærende og delikate Bær smoothie. Den er let at tilberede og smager fantastisk. Du kan finde opskriften her
Bær Smoothie 

 
 

Pia Norup er aktuel med en ny bog "Stryk dit stofskifte"

 
Styrk ditstofskifte
 
 
Pia Norup er læge, funktionel mediciner og indehaver af Omnia Clinic i Hørsholm. Hun skriver selv om følgende overvejelser i forbindelse med udførelsen og udgivelsen af bogen ”Styrk dit stofskifte”:  
 
”I min klinik har jeg ofte mødt kvinder, der fortæller om træthed, vægtstigning, kuldefornemmelse, hjernetåge eller om en krop, der føles tung eller ude af balance. Kvinderne mærker ofte disse symptomer i deres krop, selvom deres blodprøver måske ikke altid fortæller hele historien.  
 
Derfor har jeg skrevet min nye bog ”Styrk dit stofskifte”. Den henvender sig til kvinder, som enten er i behandling for lavt stofskifte, som mistænker de lider af det, eller som lever hver dag med symptomerne uden helt at passe ind i de klassiske kriterier for lavt stofskifte. Stofskiftet er nemlig ikke bare “lavt”, “højt” eller “normalt”. Det er et fintfølende system, der reagerer på både kost, træning, måltidsmønstre, andre hormoner, stress, pres og traumer, søvn, nærings-stofmangler, daglige rytmer og livets samlede belastning. Stofskiftemedicin kan hjælpe nogle kvinder, men i andre tilfælde yder det ikke tilstrækkelig hjælp.  
 
I bogen arbejder jeg derfor med en helhedsorienteret tilgang til stofskiftet, og introducerer stofskifte fundamentplanen, der giver en bredere forståelse for, hvad der regulerer stofskiftehormonerne og for kroppen som et sammenhængende økosystem. For mange kvinder handler ubalancen ikke kun om skjoldbruskkirtlens funktion, men om relationen mellem stofskiftehormoner, tarmsystem, immunforsvar og nervesystem. En ubalance mellem disse systemer kan give symptomer på lavt stofskifte. Det kaldes også et funktionelt lavt stofskifte.  
 
Bogens plan viser dig en nænsom og bæredygtig måde at leve på, hvor maden spiller en central rolle. Her er fokus på rene, uforarbejdede råvarer, stabile måltider og en rytme, der støtter kroppen i stedet for at stresse den. Det er ikke en kur, men en måde at skabe ro og stabilitet indefra, som du kan leve efter for evigt. Den handler også om kærlig selvomsorg. For mange kvinder med stofskifteubalancer har opholdt sig længe i “at gøre mere" - mode. Jeg inviterer dig indenfor i et blidere univers, hvor restitution, ro og nærvær får plads. Bogens sundhedskompas hjælper dig med at finde hjem i din egen krop – med mere forståelse, mere ro og mere tillid. Når du begynder at samarbejde med din krop i stedet for at kæmpe imod den, vil du opleve, at der ofte sker noget helt særligt.”  
 
Du kan købe bogen her ”Styrk dit stofskifte”
opnå 15% rabat ved brug af koden STOFSKIFTE lige HER

OBS! Koden kan ikke kombineres med andre koder. Den  giver ikke automatisk fri fragt og kan ikke bruges, hvis du har et Saxo-medlemsskab med shoppingfordele. Dette er ikke en reklame!  
 

HELT NY BOG: Styrk dit stofskifte - om hormoner i balance

 
Styrk dit stofskifte
 
Vi oplever i dag, at flere og flere, særligt kvinder, rammes af stofskiftesygdomme. Det er i væsentlig grad diagnosen lavt stofskifte, det handler om, men det er også den mest udbredte lidelse indenfor kategorien. Symptomerne ved denne lidelse er alvorlige og omfatter for eksempel svær træthed, uforklarlig vægtstigning, hjernetåge og ondt i leddene. Udfordringerne i forhold til behandling af denne lidelse er i den grad til at få øje på. Alt for mange oplever nemlig, at den anbefalede medicin ikke hjælper dem i tilstrækkelig grad. Det er en temmelig udbredt problematik, som mange kvinder oplever.
 
Derfor har læge Pia Norup har skrevet bogen Styrk dit stofskifte. Primært for at hjælpe mange med lidelsen til selvhjælp. Hun har kortlagt mulige årsager og udviklet en helhedsplan til bedring af tilstanden. En plan, der understøtter kroppen helt naturligt, og som via god mad, daglig bevægelse og træning samt andre livsstilsændringer vil kunne hjælpe din skjoldbruskkirtel til igen at fungere optimalt.  
 
Og lad mig med det samme sige, at det efter min mening er en helt fremragende god bog, Pia har skrevet. Den er lige til at gå til, letlæselig og letforståelig, fyldt med virkelig væsentlig viden og gode, virksomme redskaber. Mine allervarmeste anbefalinger. Køb bogen lige her Styrk dit stofskifte 
opnå 15% rabat ved brug af koden STOFSKIFTE lige HER

OBS! Koden kan ikke kombineres med andre koder. Den  giver ikke automatisk fri fragt og kan ikke bruges, hvis du har et Saxo-medlemsskab med shoppingfordele. Dette er ikke en reklame!  
 
 

Hormoner har også behov for vitaminer

 
Vitaminer

Vi producerer mange forskelligartede signalstoffer og hormoner i vores væv og kirtler overalt i kroppen. De er helt og aldeles afhængige af en tilstrækkelig forsyning af både vitaminer og mineraler for at kunne producere signalstoffer og hormoner af høj kvalitet.

Binyrerne og æggestokkene er hjemsted for en stor del af produktionen af de vigtige steroidhormoner, herunder østrogener og progesteron, og den produktion kræver bl.a.C-vitamin og magnesium. Binyrerne er sammen med hjernen det område i kroppen, som indeholder den største koncentration af C-vitamin. Det er derfor et særdeles vigtigt næringsstof. (husk i food-state form og små doser henover dagen).

I binyrerne danner vi stresshormonerne adrenalin og kortisol. I dannelsen af korttidsstress hormonet adrenalin og langtidsstress hormonet kortisol indgår ligeledes C-vitamin, og det kan være en af grundene til, at vi kan have brug for ekstra C-vitamin i de perioder, hvor vi er meget stressede.

Skjoldbruskkirtlen danner vores stofskiftehormoner, og det kræver blandt andet jod samt en aminosyre, der hedder tyrosin. Hvis et af disse stoffer mangler, kan kroppen ikke danne de nødvendige stofskiftehormoner. Også her kan en stresset periode skabe mangler, for tyrosin bruges også til at danne adrenalin, og kroppen prioriterer altid dannelsen af ”flygt-eller-kæmp”-hormonerne før alt andet. Derfor vil tyrosin ved stress blive brugt til at danne adrenalin i stedet for stofskiftehormoner – og det er en af grundene til, at et højt stressniveau kan sænke stofskiftet.

Det stofskiftehormon, som dannes af skjoldbruskkirtlen, hedder T4. Det er et passivt hormon, som omdannes til det aktive hormon T3, hvis der skal være aktivitet. Det kræver også tilstedeværelsen af sporstoffet selen. De enzymer, som omdanner T4 til T3, er selenbaserede, så uden selen kan de ikke udføre deres opgave. Hører du til dem, der har symptomer på lavt stofskifte eller har problemer med at omdanne T4 til T3 (disse niveauer kan du få målt hos din læge), så kan forklaringen være noget så enkelt som mangel på selen. (Husk at indtag af selentilskud altid skal bestå af organisk eller organisk bundet selen, aldrig uorganisk selen). Sammenhængene mellem selenmangel og lavt stofskifte er efterhånden forskningsmæssigt så godt belyst, at der også herhjemme er fokus på selens virkning ved lavt stofskifte. Udenlandske erfaringer viser også rigtig gode resultater.

Læs med her Godt at vide om vitaminer & Derfor tager jeg 100-års pakken
Dette er ikke en reklame! 
 

 

Hormoner i Topform

 
Hormoner i Harmoni


Vores velbefindende afhænger i høj grad af et hormonsystem i topform og balance. Mange af kroppens funktioner styres nemlig af de små, kemiske budbringere, vi kalder for hormoner.

En stor del af kroppens funktioner er styret af vores hormonsystem. Både stofskifte, blodsukkerbalance, døgnrytme, søvnbalance, kalkbalance, sex lyst, forplantningsevne og din generelle følelse af overskud i hverdagen er styret af dit hormonsystem. Derfor hænger dit velbefindende også i høj grad sammen med en god hormonbalance.

Jo ældre, vi bliver, jo færre signalstoffer, enzymer og hormoner producerer vi i kroppen. Særligt kvinder fra 40-50 års-alderen og opefter påvirkes ofte af hormonelle forstyrrelser  i forbindelse med overgangsalderen. I takt med, at antallet af æg i kvindens livmoder falder, daler også produktionen af hormonet progesteron samt østrogen- og testoteron. Også produktionen af melatonin daler, og det kan mærkes, for melatonin er et overordnet hormon, der er uløseligt forbundet med både østrogen og serotoninproduktionen. De fleste mærker det på bl.a. nattesøvnen, svedeturene og humøret. Følgerne af et hormonsystem i ubalance er altså cirkulær – men en ond cirkel, der heldigvis kan brydes.

Der sker store forandringer i kvindekroppen omkring 50 års alderen, når vores østrogenniveauer falder, vores menstruationer ophører og vi dermed også ophører med at kunne få børn. Vi kalder denne fase for overgangsalderen. Udover de følelsesmæssige udfordringer denne forandring kan medføre, så oplever mange kvinder også fysiske symptomer i form af blandt andet hedeture, vægtøgninger, humørforstyrrelser og dårlig søvn. En ny undersøgelse foretaget af en international gruppe forskere viser, at kvinder i overgangsalderen formodentlig vil kunne drage fordel af tilskud af melatonin. Dette signalstof ser ud til at kunne lindre nogle af de ubehagelige symptomer, der kan opstå i forbindelse med overgangsalderen. Melatonin spiller en overordnet hormonel rolle, og forskerne bag denne undersøgelse antyder, at det kan være et drastisk fald i kvindernes melatonin niveauer, der medvirker til udvikling af disse symptomer. Derfor indikerer nedennævnte studie, at melatonin, givet til kvinder i overgangsalderen som tilskud til natten, ikke kun vil kunne hjælpe til en bedre nattesøvn, men muligvis også kan have humørforbedrende og beskyttende effekter. Melatonin er netop udråbt til den kraftigste antioxidant, vi selv kan danne. Forskerne bag studiet slår fast, at der er behov for yderligere forskning, men at noget tyder på, at melatoninbaseret terapi til kvinder i overgangsalderen i doser på 0,5-1 mg REN melatonin (ikke depot) til natten, vil kunne afhjælpe flere symptomer i forbindelse med overgangsalderen.

Hormoner dannes ud fra næringsstoffer fra den mad, du spiser, og kvaliteten har direkte indflydelse på, hvordan din organisme responderer. Gennem et optimalt indtag af sunde fedtstoffer, proteiner, kulhydrater, vitaminer og mineraler kan du hjælpe kroppen med et hormonsystem i topform og balance. 
Derfor kan du med fordel spise: Blodsukkerstabiliserende og Antiinflammatorisk -  det vil hjælpe dine hormoner noget så godt. Du kan læse mere i min e-bog om MELATONIN til 1/2 pris HER
Hormoner har også brug for vitaminer Dette er ikke en reklame! 

 
 

Hvad r Hormonforstyrrende?

 
Hormonforstyrrende stoffer
 

Hvad er hormonforstyrrende stoffer? Denne artikel er skrevet af læge Maria Pinderup Langbak.
Først og fremmest er de en gruppe af mange forskelligartede stoffer med det til fælles, at de påvirker vores hormoner.
Et stof er ifølge WHO hormonforstyrrende, når følgende kriterier er opfyldt:
• Stoffet skal have en beviselig sundhedsskadelig virkning.
• Den skadelige effekt skal være en ændring af en eller flere funktioner i hormonsystemet.
• En biologisk sammenhæng mellem stoffets påvirkning af hormonsystemet og en observeret skadelig virkning skal accepteres, som den mest sandsynlige underliggende forklaring.

Desværre er processen med at klassificere stoffer som hormonforstyrrende ret omstændelig, og ikke et rutinetiltag, der udføres, før nye stoffer sendes i handlen. Ligeledes tager man heller ikke højde for cocktaileffekten ved undersøgelsen af stofferne. Udtrykket cocktaileffekt betyder, at nogle hormonforstyrrende stoffer er endnu mere potente og virkningsfulde, når de er i selskab med andre kemiske stoffer. Skadeeffekten af det enkelte stof bliver altså ganget op. I det virkelige liv udenfor laboratorier er sandheden nemlig, at vi sjældent kun påvirkes af et enkelt stof. Faktisk sker det aldrig. Derfor er det sørgeligt, at stofferne stort set kun bliver undersøgt enkeltvis.

Generelt findes der 4 typer af hormonforstyrrende stoffer:
1. Naturlige hormoner, som dannes i dyr, men som potentielt kan blive skadelig for andre arter herunder mennesket, hvis vi indtager dyret eller produkter derfra.
2. Naturlige stoffer, som dannes i planter og svampe. I denne kategori finder vi de såkaldte fytoøstrogener, der findes i høj koncentration i soja, rødkløver og hørfrø.
3. Syntetiske hormoner, der anvendes som medicin. Et klassisk eksempel er p-piller.
4. Syntetiske kemikalier fremstillet til anvendelse i industri, landbrug og i forbrugerprodukter. Denne gruppe er meget stor og undervurderet af mange. Eksempler herpå er bisphenoler, phtalater, triclosan, dioxin, forskellige pesticider, perflourerede kemikalier og perchlorater. Ja, listen er desværre meget lang.

Hormonforstyrrende stoffer menes at spille ind i forhold til den stigende infertilitetsproblematik hos både mænd og kvinder. Samtidig kan de formentlig påvirke udviklingen af kønsorganerne hos et foster og pubertetsudviklingen hos børn. Ligeledes har der været mistanke om, at de hormonforstyrrende stoffer kan bidrage til udviklingen af visse kræftformer såsom testikel- og brystkræft.

Sådan sikrer du dig mindre kemi i hverdagen:
• Vælg økologiske råvarer
• Tilbered din mad fra bunden 
• Opbevar madrester og fødevarer klogt
• Undgå konventionel dåsemad
• Undgå teflon i dit køkken. 
• Rens dit vandmed porcelænsrensefilter
• Vask altid nyt tøj før brug
• Vælg økologiske cremer og plejeprodukter
• Luft grundigt ud 2 gange dg.
• Støvsug og støv af 2 gange ugl. 
• Minimer brugen af kemikalier herunder maling, sprayprodukter med mere
Du kan læse hele artiklen her
Hvad er hormonforstyrrende?
 

 
 

Nyd de skønne asparges...

 
Asparges
 
Lige nu er der skønne, nye asparges. Uanset om du foretrækker de hvide eller de grønne asparges, så kan du finde dem i økologiske versioner i helsekostforretninger eller supermarkeder lige nu. Det kan godt betale sig, at spise masser af asparges i løbet af denne forholdsvist korte sæson, for asparges er fyldt med gode kostfibre, der er yderst fremmende for en god fordøjelse, og også for stofskiftet.
 
Kostfibre gør tarmen stærk og modstandsdygtig, ligesom de binder brugt kolesterol og brugte hormoner til sig og transporterer dem ud af kroppen. Asparges er også rige på blandt andet C vitaminer, folinsyre og andre B vitaminer. De indeholder ikke noget fedt, næsten ingen kalorier men fremmer derimod kroppens dannelse af glutathion, et stof der er afgørende for en effektiv leverafgiftning.
 
Muligvis er du en af dem, der får ildelugtende urin efter at have spist asparges. Det skal du ikke fortvivle over, for det er helt naturligt. Asparges indeholder nemlig den vandopløse-lige asparagus-syre, der er en svovlholdig organisk syreforbindelse. Når den nedbrydes, og det sker forholdsvist hurtigt efter at vi har spist dem, så udskilles de svovlholdige forbindelser via urinen. Det er dem, der lugter. Har du asparges i din have, så nyd dem helt friske og sprøde som en snack.

Køber du asparges i forretningerne, så synes jeg de smager allerbedst let dampede, overhældt med lidt smør eller ghee tilsat krydderurter som mynte og oregano samt lidt friskrevet citronskal fra en økologisk citron, eller blot dampede som de er. Du kan bruge dem som tilbehør til fisk eller fjerkræ eller til en god omelet. Bon appetit!
Læs mere her om Asparges

 
 
 

Asparges tærte

 
Aspargestærte
 
Denne delikate aspargestærte er let at bage og smager forrygende. Du kan let bage den i en glutenfri version også, og den er velegnet som forret, frokostret eller hovedret med en god salat til. Aspargestærte 

Agurkesalat med melon

 
Agurkesalat med melon
 
Skøn, velsmagende og enkel agurkesalat med melon. En lækker og let tilbehørsret, der passer til såvel vegetar- som kødretter. 
Du finder opskriften her

rabarber muffins
 
Her finder du opskriften på de skønneste Rabarber muffins
Skulle du også have lyst til at følge med i tilblivelsen af min nye bog (GLÆD DIG), i drivhusets og havens afgrøder samt i tilblivelsen af nye retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på Facebook
 
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2200 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet 

Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
 
Jeg ønsker dig og dine rigtig dejlige dage
Anette