Vi producerer mange forskelligartede signalstoffer og hormoner i vores væv og kirtler overalt i kroppen. De er helt og aldeles afhængige af en tilstrækkelig forsyning af både vitaminer og mineraler for at kunne producere signalstoffer og hormoner af høj kvalitet.

Binyrerne og æggestokkene er hjemsted for en stor del af produktionen af de vigtige steroidhormoner, herunder østrogener og progesteron, og den produktion kræver bl.a.C-vitamin og magnesium. Binyrerne er sammen med hjernen det område i kroppen, som indeholder den største koncentration af C-vitamin. Det er derfor et særdeles vigtigt næringsstof. (husk i food-state form og små doser henover dagen).

I binyrerne danner vi stresshormonerne adrenalin og kortisol. I dannelsen af korttidsstress hormonet adrenalin og langtidsstress hormonet kortisol indgår ligeledes C-vitamin, og det kan være en af grundene til, at vi kan have brug for ekstra C-vitamin i de perioder, hvor vi er meget stressede.

Skjoldbruskkirtlen danner vores stofskiftehormoner, og det kræver blandt andet jod samt en aminosyre, der hedder tyrosin. Hvis et af disse stoffer mangler, kan kroppen ikke danne de nødvendige stofskiftehormoner. Også her kan en stresset periode skabe mangler, for tyrosin bruges også til at danne adrenalin, og kroppen prioriterer altid dannelsen af ”flygt-eller-kæmp”-hormonerne før alt andet. Derfor vil tyrosin ved stress blive brugt til at danne adrenalin i stedet for stofskiftehormoner – og det er en af grundene til, at et højt stressniveau kan sænke stofskiftet.

Det stofskiftehormon, som dannes af skjoldbruskkirtlen, hedder T4. Det er et passivt hormon, som omdannes til det aktive hormon T3, hvis der skal være aktivitet. Det kræver også tilstedeværelsen af sporstoffet selen. De enzymer, som omdanner T4 til T3, er selenbaserede, så uden selen kan de ikke udføre deres opgave. Hører du til dem, der har symptomer på lavt stofskifte eller har problemer med at omdanne T4 til T3 (disse niveauer kan du få målt hos din læge), så kan forklaringen være noget så enkelt som mangel på selen. (Husk at indtag af selentilskud altid skal bestå af organisk eller organisk bundet selen, aldrig uorganisk selen). Sammenhængene mellem selenmangel og lavt stofskifte er efterhånden forskningsmæssigt så godt belyst, at der også herhjemme er fokus på selens virkning ved lavt stofskifte. Udenlandske erfaringer viser også rigtig gode resultater.

Læs med her Godt at vide om vitaminer & Derfor tager jeg 100-års pakken
Dette er ikke en reklame!  

Hvad er hormonforstyrrende stoffer? Denne artikel er skrevet af læge Maria Pinderup Langbak.
Først og fremmest er de en gruppe af mange forskelligartede stoffer med det til fælles, at de påvirker vores hormoner.
Et stof er ifølge WHO hormonforstyrrende, når følgende kriterier er opfyldt:
• Stoffet skal have en beviselig sundhedsskadelig virkning.
• Den skadelige effekt skal være en ændring af en eller flere funktioner i hormonsystemet.
• En biologisk sammenhæng mellem stoffets påvirkning af hormonsystemet og en observeret skadelig virkning skal accepteres, som den mest sandsynlige underliggende forklaring.

Desværre er processen med at klassificere stoffer som hormonforstyrrende ret omstændelig, og ikke et rutinetiltag, der udføres, før nye stoffer sendes i handlen. Ligeledes tager man heller ikke højde for cocktaileffekten ved undersøgelsen af stofferne. Udtrykket cocktaileffekt betyder, at nogle hormonforstyrrende stoffer er endnu mere potente og virkningsfulde, når de er i selskab med andre kemiske stoffer. Skadeeffekten af det enkelte stof bliver altså ganget op. I det virkelige liv udenfor laboratorier er sandheden nemlig, at vi sjældent kun påvirkes af et enkelt stof. Faktisk sker det aldrig. Derfor er det sørgeligt, at stofferne stort set kun bliver undersøgt enkeltvis.

Generelt findes der 4 typer af hormonforstyrrende stoffer:
1. Naturlige hormoner, som dannes i dyr, men som potentielt kan blive skadelig for andre arter herunder mennesket, hvis vi indtager dyret eller produkter derfra.
2. Naturlige stoffer, som dannes i planter og svampe. I denne kategori finder vi de såkaldte fytoøstrogener, der findes i høj koncentration i soja, rødkløver og hørfrø.
3. Syntetiske hormoner, der anvendes som medicin. Et klassisk eksempel er p-piller.
4. Syntetiske kemikalier fremstillet til anvendelse i industri, landbrug og i forbrugerprodukter. Denne gruppe er meget stor og undervurderet af mange. Eksempler herpå er bisphenoler, phtalater, triclosan, dioxin, forskellige pesticider, perflourerede kemikalier og perchlorater. Ja, listen er desværre meget lang.

Hormonforstyrrende stoffer menes at spille ind i forhold til den stigende infertilitetsproblematik hos både mænd og kvinder. Samtidig kan de formentlig påvirke udviklingen af kønsorganerne hos et foster og pubertetsudviklingen hos børn. Ligeledes har der været mistanke om, at de hormonforstyrrende stoffer kan bidrage til udviklingen af visse kræftformer såsom testikel- og brystkræft.

Sådan sikrer du dig mindre kemi i hverdagen:
• Vælg økologiske råvarer
• Tilbered din mad fra bunden 
• Opbevar madrester og fødevarer klogt
• Undgå konventionel dåsemad
• Undgå teflon i dit køkken. 
• Rens dit vandmed porcelænsrensefilter
• Vask altid nyt tøj før brug
• Vælg økologiske cremer og plejeprodukter
• Luft grundigt ud 2 gange dg.
• Støvsug og støv af 2 gange ugl. 
• Minimer brugen af kemikalier herunder maling, sprayprodukter med mere
Du kan læse hele artiklen her
Hvad er hormonforstyrrende?