Den tiende hjernenerve hedder nervus vagus, og den er formodentlig den vigtigste af vores hjernenerver.

Vagusnerven – eller rettere vores to vagusnerver – for vi har et par, der opererer i hver sin side, kontrollerer det parasympatiske nervesystem, den del af nervesystemet, der sætter os og vores organer i stand til at slappe af og modvirke stress og angst. De fungerer som en slags motorvej for signaler, der sendes fra hjernen til hjerte, lunger og tarmen – og omvendt. Det betaler sig derfor at værne om sin vagusnerve.

Helt ny forskning indikerer nemlig, at denne vigtige hjernenerve har større betydning end hidtil anerkendt, og, at den udover ovennævnte, muligvis også kan være nøglen til afhjælpning af lidelser som depression, overvægt, inflammation og alkoholisme.

Stimulering af vagusnerven blev allerførst anvendt i behandlingen af epilepsi, men forskerne opdagede, at mange epilepsipatienter, udover mindre alvorlige anfald, også generelt fik det bedre, slappede bedre af, var gladere og havde en lavere grad af inflammation. I 2016 viste et studie, at stimulation af vagusnerven også kunne reducere graden af inflammation, leddegigt og Crohn’s sygdom i kroppen.

Et forskerteam med professor Chris Toumazou i spidsen er for øjeblikket i gang med at undersøge, om kontrolleret stimulation af en særlig gren af vagusnerven vil kunne påvirke signalleringen af mæthedshormoner, så en sådan behandling vil kunne anvendes i behandlingen af overvægt.

Du kan via øvelser og osteopatiske påvirkninger hjælpe en klemt eller understimuleret vagusnerve til at fungere bedre. Små studier har vist, at denne fremgangsmåde ser ud til blandt andet at kunne afhjælpe høj grad af inflammation og sygdomme opstået på grund af dette, træthed, hjerteproblemer og fordøjelsesudfordringer. Vagusnerven styrer vores fordøjelse. Forskerne bag vurderer dog, at langt flere sygdomme vil kunne bedres, såfremt der kom større fokus på Vagus nerven.

Kostfibre fra grove kulhydrater kan passere mavesyren og tyndtarmen næsten uden at blive nedbrudt. Fibrene stimulerer hele fordøjelsessystemet og virker forebyggende på bl.a. kræft, betændelsestilstande og hjertekarsygdomme. Hvis du vil leve mere fiberrigt, er flere grønsager og rigtigt fuldkornsbrød gode steder at begynde. Når først du er inde i vanen, er det både billigt og ret enkelt at spise 500 g økologiske grønsager og at bage sit eget økologiske brød af stenkværnet, fiberrigt mel og spise mindst 90 gram af det.

Omfattende forskningsprojekter viser ligefrem, at risikoen for sygdom falder proportionalt med, hvor mange kostfibre en person indtager per dag. Effekten af at indtage 30 gram fibre om dagen reducerer din risiko for udvikling af en række sygdomme. Eneste uheldige lille bivirkning ved indtag af mange fibre kan faktisk være en øget produktion af tarmluft og deraf flere prutter. Lider du af irritabel tarm, så kan du med fordel læse artiklen om fibre og irritabel tarm, som jeg linker til herunder. På lørdag kan du også læse min artikel om den nye trend Fibermaxxing i Jyllands Posten. Jeg linker til en gratis udgave af artiklen på FB. 

Det er fibre i maden, der skaber forudsætningen for et sundt og velafbalanceret tarmmikrobiom. Det er tarmmikrobiomet, der indirekte koder immunforsvarets hvide blodlegemer og derfor er afgørende for immunforsvarets effektivitet og styrke.

Kostfibre findes i en masse af de fødevarer, vi indtager, men primært i grønsager og rigtigt fuldkorn. Alligevel når kun én ud af ti danskere op på at få de 500 g grønsager eller de 90 gram rigtigt fuldkorn, som sundhedsmyndighederne anbefaler per dag og som svarer sådan cirka til de anbefalede 25-35 gram kostfibre, vi helst skal have. Og det bliver ikke nemmere af, at mange danskere foretrækker hvidt, ultraraffineret hvedebrød, hvid pasta og relativt fiberfattige, vandige grøntsager som agurk, grøn salat, gulerod og tomat. Hvis gulerødder eller tomater er det eneste fiberholdige, du spiser, skal du faktisk op i nærheden af at indtage halvandet kilo om dagen for at nå anbefalingen på 25-35 gram fibre. Du kan også få dagens behov dækket af seks skiver rigtigt og groft, økologisk rugbrød, 100 gram hvedeklid, et halvt kilo ærter eller 200-250 gram havregryn. Men det bedste er selvfølgelig at få kostfibre nok gennem en grøn og varieret kost. Og så bare undervejs være bevidst om, hvor du får flest fibre med som sidegevinst.

Fibre i maden nærer det vigtige tarmmikrobiom, der er afgørende for din sundhed, og derfor skaber fibre fra en masse økologiske grønsager og rigtigt fuldkorn optimale betingelser for et liv i sundhed og balance. Det er også den primære årsag til, at vi helst skal spise 500 g grønsager om dagen.
Læs hele artiklen her Flere fibre i maden gør dig sundere
Du kan læse artiklen her om Fibre og irritabel tarm