Vi danskere kunne godt lære noget af franskmændene. I Frankrig køber de kun de bedste råvarer og bruger penge og tid på at lave god mad. De er livsnydere, og de lever længere, end vi gør. Danmark er det land i Europa, hvor vi bruger færrest penge på mad, og vi køber billigt, billigt og alt for meget ultraraffineret hurtig-mad, når vi handler ind. Man skulle ikke tro, at vi danskere kendte til sundhedsbetydningen af god, fiberrig og økologisk mad, der smager. Vi lærer desværre heller ikke om det vigtige tarmmikrobiom og slet ikke om den absolut vigtige Vagus nerve i skolen. Vagusnerven udgør motorvejen mellem tarmen og hjernen. Den mad, du vælger at spise hver dag, omdannes i tarmen til signalstoffer og hormoner, der sendes via Vagus nerven både til hjernen, men også fra hjernen tilbage til tarmen. Disse hormoner og signalstoffer er afgørende for din sundhed. Med andre ord; du taler med din krop via det, du hver dag vælger at putte i munden. 

Derfor indeholder dette nyhedsbrev vigtigt nyt om fibres betydning for din sundhed og om Vagus nervens om muligt endnu større indflydelse på vores helbred og vores evne til at slappe af. Lige nu er Annette Løno også aktuel med en ny bog om Vagusnerven. Du kan læse om det hele herunder.

Oplever du også at have for meget om ørerne, føler du dig træt og uoplagt og har du samtidig fået uønskede, genstridige ekstra kilo på sideben og mave? Så kan det meget vel være, at du har for høje niveauer af langtidsstress hormonet kortisol. Det er en hyppig, men overset lidelse, som særligt kvinder oplever. Kan du nikke genkendede til dette, så er der hjælp at hente i min helt nye bog Kortisol & vægt i balance - lige noget for dig og endda til 1/2 pris et par dage endnu. Heri finder du masser af viden og tre effektive trin til tre ugers indsats - og det kan jo lige nås, inden sommerferien kalder. 
 
Jeg har en virkelig varm anbefaling til dig; Skal du have gæster i løbet af sommeren, så forkæl dig selv og dine gæster med mad, leveret fra Skafferiet. Jeg og mine gæster var helt solgt, da de forleden leverede deres skønne små retter her til frokost. Jeg har fået mad derfra flere gange, alt er økologisk, super, super lækkert og delikat, og så er det til at betale. Du kan læse hele min omtale herunder. 
 
Du finder også dejlige sommerlige opskrifter her i nyhedsbrevet, på lækre små rabarber- eller jordbærtærter, på skøn squashtærte, delikate tortilla muffins og ikke mindst på Maskeret blomkål, den perfekte tilbehørsret. 

Rigtig god læselyst og rigtig god uge... OG så bare lige til orientering, så vil nyhedsbrevet de kommende uger komme i en lidt reduceret udgave. Den helvedesild jeg led af i øjnene for 1 1/2 måned side, er desværre vendt tilbage, og nu MÅ jeg bare tage den helt med ro og spise endnu mere af den medicin, som kan hjælpe, men som gør så træt..så træt... Hasta la vista...

Anette
 

Flad-mave smoothie

 
Flad-mave smoothie
 
Denne Flad-mave smoothie er super let at lave, og du kan lave til to dage og opbevare halvdelen under ilttæt låg på køl.
Du kan finde opskriften her på Flad-mave Smoothie
 
 

NY og voldsomt populær e-bog ...

 
Kortisol & vægt i balance
 
Du kan stadig nå at købe min helt nye og særdeles populære e-bog Kortisol & vægt i balance lige her. Er du træt og uoplagt og oplever du uønskede, genstridige ekstra kilo på sideben og mave? Så er Kortisol & vægt i balance lige noget for dig.
 
I bogen Kortisol & vægt i balance finder du masser af nyere viden om et lidt overset emne, nemlig for højt kortisol. I bogen finder du også tre effektive og velunderbyggede trin til bedring af tilstanden. De kommer i form af god kortisolsænkende mad og tilskud samt skræddersyet motion og bevægelse. Du kan glæde dig, for det hele kommer let og enkelt, med lækre og gavnlige opskrifter og ovenikøbet et forslag til en madplan. Med købet følger ekstra gratis madplaner og en oversigt over årstidens skønne grønsager.

Det er en bog om en overset problematik, som særligt rammer os kvinder. Jeg kender selv til udfordringerne, og savnede praktiske redskaber. Derfor denne bog.
 
Som modtager af Madforlivet nyhedsbrev får du her muligheden for at købe den nye e-bog Kortisol & vægt i balance til 1/2 pris - og du kan jo lige nå de tre uger inden sommerferien kalder - Køb bogen til 1/2 pris HER

Tilbuddet gælder indtil 31.05.26 - Dette er en reklame for min egen bog
 

Pas godt på din Vagusnerve...

 
Vagusnerven
 
 

Den tiende hjernenerve hedder nervus vagus, og den er formodentlig den vigtigste af vores hjernenerver.

Vagusnerven – eller rettere vores to vagusnerver – for vi har et par, der opererer i hver sin side, kontrollerer det parasympatiske nervesystem, den del af nervesystemet, der sætter os og vores organer i stand til at slappe af og modvirke stress og angst. De fungerer som en slags motorvej for signaler, der sendes fra hjernen til hjerte, lunger og tarmen – og omvendt. Det betaler sig derfor at værne om sin vagusnerve.

Helt ny forskning indikerer nemlig, at denne vigtige hjernenerve har større betydning end hidtil anerkendt, og, at den udover ovennævnte, muligvis også kan være nøglen til afhjælpning af lidelser som depression, overvægt, inflammation og alkoholisme.

Stimulering af vagusnerven blev allerførst anvendt i behandlingen af epilepsi, men forskerne opdagede, at mange epilepsipatienter, udover mindre alvorlige anfald, også generelt fik det bedre, slappede bedre af, var gladere og havde en lavere grad af inflammation. I 2016 viste et studie, at stimulation af vagusnerven også kunne reducere graden af inflammation, leddegigt og Crohn’s sygdom i kroppen.

Et forskerteam med professor Chris Toumazou i spidsen er for øjeblikket i gang med at undersøge, om kontrolleret stimulation af en særlig gren af vagusnerven vil kunne påvirke signalleringen af mæthedshormoner, så en sådan behandling vil kunne anvendes i behandlingen af overvægt.

Du kan via øvelser og osteopatiske påvirkninger hjælpe en klemt eller understimuleret vagusnerve til at fungere bedre. Små studier har vist, at denne fremgangsmåde ser ud til blandt andet at kunne afhjælpe høj grad af inflammation og sygdomme opstået på grund af dette, træthed, hjerteproblemer og fordøjelsesudfordringer. Vagusnerven styrer vores fordøjelse. Forskerne bag vurderer dog, at langt flere sygdomme vil kunne bedres, såfremt der kom større fokus på Vagus nerven.

Læs hele artiklen her Værn om Vagusnerven

NY bog om Vagusnerven

 
Vagusnerven
 
Vagusnerven er en overset supernerve, eller rettere to supernerver, der forgrener sig, og det er idag velkendt indenfor den lægevidenskabelige verden, at hvis Vagus nerverne er kronisk belastede, så kan det føre en lang række sundhedsmæssige problematikker med sig. Vagusnerven og dens forgreninger styrer, hvordan vi slapper af, sover og fordøjer maden, og indgår i regulereringen af immunforsvar, blod­sukker og hormoner. 

I kroppen har vi et netværk af nervefibre, vagusnerven, der har betydning for næsten alle vores organer og kobler hjernen sammen med resten af kroppen, inklusive tarmmikrobiomet. De signaler, der sendes igennem dette netværk har helt afgørende indflydelse på vores velbefindende, og på, hvordan vi håndterer stress.   

Du finder masser af viden om, at spise den bedste mad, sove godt og meget mere for at kunne håndtere Vagusnerven, så den hjælper os fra den belastende `kæmp og flygt´ stress tilstand til den langt sundre `hvil og fordøj´ tilstand, i denne nye bog. 

På en letforståelig måde og giver bogen helt enkle værktøjer til, hvordan du aktiverer og styrker vagusnerven. Vil du vide mere, så køb bogen HER Vagusnerven 

Læs med herunder om fibres betydning for tarmmikrobiomet og dannelsen af signalstoffer.
Dette er ikke en reklame


 

Spis flere fibre og bliv sundere...

 

Fibre i maden er en af de mest sikre kilder til sundhed og indre balance. Jo flere fibre vi spiser igennem maden, des bedre. Medmindre du er syg, lider af irritabel tyktarm, er småtspisende eller under fire år, for her gælder andre regler. For alle andre, voksne og store børn, er fibre i kosten en genvej til sundhedsgevinster på alle hylder. Fibre er guf for de gavnlige tarmbakterier, der lever af fibre, og ud fra fibrene danner hormoner og signalstoffer, der rundsendes til kroppens organer. De er med til indirekte at kode og styrke blandt andet immunforsvaret. Fibre giver også fylde og mæthed i maven uden at koste i kalorieregnskabet. Desuden renser kostfibrene tarmen for skadelige stoffer som hormonaffald og genopbygger en slidt tarmvæg.

Kostfibre fra grove kulhydrater kan passere mavesyren og tyndtarmen næsten uden at blive nedbrudt. Fibrene stimulerer hele fordøjelsessystemet og virker forebyggende på bl.a. kræft, betændelsestilstande og hjertekarsygdomme. Hvis du vil leve mere fiberrigt, er flere grønsager og rigtigt fuldkornsbrød gode steder at begynde. Når først du er inde i vanen, er det både billigt og ret enkelt at spise 500 g økologiske grønsager og at bage sit eget økologiske brød af stenkværnet, fiberrigt mel og spise mindst 90 gram af det.

Omfattende forskningsprojekter viser ligefrem, at risikoen for sygdom falder proportionalt med, hvor mange kostfibre en person indtager per dag. Effekten af at indtage 30 gram fibre om dagen reducerer din risiko for udvikling af en række sygdomme. Eneste uheldige lille bivirkning ved indtag af mange fibre kan faktisk være en øget produktion af tarmluft og deraf flere prutter. Lider du af irritabel tarm, så kan du med fordel læse artiklen om fibre og irritabel tarm, som jeg linker til herunder. På lørdag kan du også læse min artikel om den nye trend Fibermaxxing i Jyllands Posten. Jeg linker til en gratis udgave af artiklen på FB. 

Det er fibre i maden, der skaber forudsætningen for et sundt og velafbalanceret tarmmikrobiom. Det er tarmmikrobiomet, der indirekte koder immunforsvarets hvide blodlegemer og derfor er afgørende for immunforsvarets effektivitet og styrke.

Kostfibre findes i en masse af de fødevarer, vi indtager, men primært i grønsager og rigtigt fuldkorn. Alligevel når kun én ud af ti danskere op på at få de 500 g grønsager eller de 90 gram rigtigt fuldkorn, som sundhedsmyndighederne anbefaler per dag og som svarer sådan cirka til de anbefalede 25-35 gram kostfibre, vi helst skal have. Og det bliver ikke nemmere af, at mange danskere foretrækker hvidt, ultraraffineret hvedebrød, hvid pasta og relativt fiberfattige, vandige grøntsager som agurk, grøn salat, gulerod og tomat. Hvis gulerødder eller tomater er det eneste fiberholdige, du spiser, skal du faktisk op i nærheden af at indtage halvandet kilo om dagen for at nå anbefalingen på 25-35 gram fibre. Du kan også få dagens behov dækket af seks skiver rigtigt og groft, økologisk rugbrød, 100 gram hvedeklid, et halvt kilo ærter eller 200-250 gram havregryn. Men det bedste er selvfølgelig at få kostfibre nok gennem en grøn og varieret kost. Og så bare undervejs være bevidst om, hvor du får flest fibre med som sidegevinst.

Fibre i maden nærer det vigtige tarmmikrobiom, der er afgørende for din sundhed, og derfor skaber fibre fra en masse økologiske grønsager og rigtigt fuldkorn optimale betingelser for et liv i sundhed og balance. Det er også den primære årsag til, at vi helst skal spise 500 g grønsager om dagen.
Læs hele artiklen her Flere fibre i maden gør dig sundere
Du kan læse artiklen her om Fibre og irritabel tarm

 

GÆSTER? Prøv de økologiske "hapserier" fra Skafferiet...

 
 
Jeg har nu flere gange nydt godt af Skafferiets gode mad. Både til middage med gode venner, eller forleden, hvor jeg havde meget om ørerne op til, at gode veninder skulle komme til frokost. Skafferiet leverer bare den mest delikate, økologiske mad, I kan forestille jer. Og endda sammen med den fremragende, servicemindede Caroline, der sørgede for at alle blev mætte og tilfredse. Det var mere end fremragende det hele. 

Jeg er særligt begejstret for deres nye koncept med hapserier; små delikate retter, der alle smagte helt vidunderligt. Alle stornød og roste maden, der var i særklasse god, og selv priserne er fornuftige. Derfor fortæller jeg jer om det og giver Skafferiet mine allerbedste anbefalinger. Jeg kan med sindsro anbefale dig, at skal du have gæster henover sommeren eller til efteråret, så vil du ikke fortryde, hvis du forkæler dig selv og dine gæster og bestiller maden fra Skafferiet.

Til inspiration kan jeg fortælle, at vi til frokosten fik blandt andet kammusling med grønt, Carpaccio af okse med urtecreme og 20-måneders parmesan, skøn salat med vandmelon,  
rødløg og feta. Fisk i cremet sauce med grønt, aspargessalat, der smagte helt, helt forrygende, surdejsbrød med aioli og meget mere. Desuden en forrygende dessert, der smagte himmelsk. Ja, det hele smagte umådeligt godt. Mine allervarmeste anbefalinger. 

Skafferiet er etableret af Jon, og han og hans mange dygtige medarbejdere driver noget så sjældent som et økologisk mad-ud-af-huset-køkken. De har base i Midtjylland, tæt på Aarhus, og fra deres køkken sender de, de lækreste og mest kreative økologiske retter ud i verden. Det hele er fremstillet med både hjerte og håndelag og er tilberedt med faglighed, kærlighed og en kompromisløs tro på kvalitet. Det smager man, når man får leveret lækkerierne fra Skafferiet, lige klar til at sætte på bordet.

Grønsagerne indtager en helt central førsteplads –særligt de lokale. Folkene bag Skafferiet elsker den mangfoldighed i smag, de rummer og gør sig umage med kun at gøre lige netop dét, der skal til, for at de smager autentisk og af sig selv. De prioriterer, at kvaliteten af hver enkelt råvare skal være høj. De holder også af kød og fisk – vel at mærke når det kommer fra steder og mennesker, de kan stå inde for og hvor kvalitet er i højsædet. Man kommer ikke sovende til Det Økologiske Guldmærke.

Lige siden 2013 har medarbejderne i Skafferiet arbejdet ud fra grundtanken: At god og ordentlig mad hører til alle steder – til de særligt festlige stunder, på de helt normale hverdage, men også i alt det midt imellem.

Skafferiet får mine varmeste anbefalinger. Det, de leverer, er intet mindre end ypperligt... Læs mere her Skafferiet

P.S. Jeg har forsøgt at forevige nogle af de retter, vi fik til frokosten, men billederne yder dem ikke tilstrækkelig fortjeneste. Håber dog, du kan danne dig et indtryk.
Dette er ikke en reklame, jeg er oprigtigt begejstret! 
 
 

Delikat maskeret blomkål

 
Maskeret blomkål
 
Maskeret blomkål er gratineret blomkål, der er en let og delikat tilbehørsret, der passer til såvel grønne frikadeller, grønne bøffer, kød eller fisk. Det gratinerede blomkål smager rigtig godt, er let og billigt at tilberede, og blomkålet tilføres blandt andet sennep og Parmesanost under maskeringen. 
Du finder opskriften her på
Maskeret blomkål

 

Rabarber- eller jordbærtærte

 
Jordbær eller rabarbertærter
 
Rabarber- eller jordbærtærte er frisk og lækker og vil glæde på ethvert kaffebord. Du kan bage en stor tærte eller fire små af denne portion. Tærterne smager bedst samme dag, som de er bagt og kan tilberedes med speltmel eller glutenfrit, afhængig af dine præferencer.  
Find opskriften på de små eller store tærter med rabarber eller jordbær HER

 

Dejlig squashtærte

 
Squashtærte
 
Skøn, lækker og let squashtærte, der kan serveres alene til aften eller frokost, gerne med en fyldig salat til. Du kan tilberede tærten med eller uden gluten.
Du finder opskriften her
Lækker squashtærte
 
 

Tortilla muffins

 
Tortilla muffins
 
Disse tortilla muffins ser dekorative ud og smager fantastisk godt. De er velegnede til såvel brunch som madpakkemad. Tortillamuffins kan også tilberedes glutenfrit.
Tortilla muffins
 
 

Madforlivet nyhedsbrev

Fik du købt min helt nye bog Kortisol & vægt i balance - måske er den lige noget for dig og endda til 1/2 pris et par dage endnu. Heri finder du masser af viden og tre effektive trin til tre ugers indsats
 lige HER
 
Skulle du have spørgsmål, så kan du læse mine besvarelser på ofte stillede spørgsmål HER eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2200 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet  
 
Er du glad for Madforlivet nyhedsbrev, så er du meget velkommen til at anbefale nyhedsbrevet til venner og familie, som også vil kunne have glæde af en masse viden og opskrifter. De kan tilmelde sig helt gratis og få en GRATIS e-bog HER

Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
 
Jeg ønsker dig og dine alt godt
Anette