Godmorgen til endnu en skøn dag med sommerstemning...
 
I denne uges nyhedsbrev kan du læse mere om elektrolytter, og hvor let du kan få dem indenbords, også uden at skulle købe dyre pulvere eller drikke. Elektrolytter er ganske enkelt et udtryk for mineraler som natrium, kalium, calcium og magnesium, og alt det og meget mere kan du læse om herunder, hvor også juicemesteren Mads Bo fra High on Life bidrager med sin viden. 
 
Du kan også læse lidt om salt, der er livsvigtigt for os mennesker, men kvaliteten af det salt, du vælger at spise, har stor betydning for effekten. Du kan derfor også læse lidt om den seneste forskning i relation til salt og blodtryk, måske bliver du overrasket.
 
Og drikkevandet er under pres fra pesicidrester og PFAS. Rent drikkevand i hanerne er ikke længere en selvfølge. En screening af vores vandboringer viser, at cirka halvdelen af de danske boringer er forurenede, og der lukkes mere end 100 boringer årligt på grund af netop forurening. Herudover har cirka 25% af de danske boringer enndu ikke testet vandet for PFAS, selvom loven tilskriver det. En anden side af sagen er, at der stadig kun testes for en ganske lille del af de stoffer, der potentielt er at finde i drikkevandet. Kan det muligvis være fordi de mistænker, at det indeholder for store mængder af de giftige sager? Læs mere herunder, for noget må gøres NU! 
 
Krydderurter er naturens vitaminer, og derfor er det grønne drys på maden et velsmagende drys med lisvigtige mikronæringsstoffer. Jeg har derfor altid krydderurter i mit mobile højbed lige udenfor køkkenet samt et helt højbed fyldt i haven. De giver smag og sundhed, og jeg vil opfordre dig til at bruge masser af krydderurter i maden, du kan læse mere herunder. 
 
Som et supplement hertil kan du læse min artikel i Jyllands Posten, der handler om det vigtigste, du selv kan gøre for et langt liv i sundhed...
 
Sædvanen tro finder du også delikate opskrifter. Måske var det noget med en fyldt rødspætte, en auberginesalat med parmesan, fiberrige pandekager eller vandmelonsalat med feta. Hvad også med den skønneste pesto, infused water eller selvfølgelig den bedste Elektrolytjuice, du kan forestille dig. Lette, lækre og sunde forårsretter, der også lige passer til weekendmad, og husk at lave ekstra, så du har til fryser eller madpakker. 
Nyd det hele og rigtig god weekend.
Anette     
 
 

Lidt om elektrolytter

 
Eletrolytter
 

Der tales meget om elektrolytter for tiden. Elektrolytter er ganske enkelt et udtryk for mineraler som natrium, kalium, calcium og magnesium. De har stor betydning for kroppens sundhed, herunder væskebalancen, musklerne og nervesystemets signalleringer. De har også betydning for den lille, men vigtige, elektriske spænding, der er omkring dine celler, der foranlediger transport af næringsstoffer ind i cellen og affaldsstoffer ud af cellerne. Balancen imellem natrium, kalium, calcium og magnesium er særdeles væsentlig, hvorfor blandt andet høje tilskud af det vanskeligt optagelige calcium carbonat, som jeg skrev om i sidste uge, kan forrykke balancen, hvis ikke der samtidigt tages tilskud af magnesium, Det kan du læse mere om her Hvor meget calcium?

De fleste af os har som regel tilstrækkeligt med elektrolytter i systemet, hvis vi spiser fornuftigt, grønt og økologisk, men sygdom, stress, hård træning eller indtag af uorganiske mineraler i høje doser eller meget færdig-mad, kan forrykke balancen eller øge udskillelsen, og dermed kan behovet for at tilføre disse vigtige mineraler eller elektrolytter i højoptagelige former øges. 

Elektrolytter findes helt naturligt i en lang række fødevarer, for eksempel:

  • Natrium: får vi fra uraffineret flagesalt (læs mere herunder)
  • Kalium: kan vi få fra økologiske kartofler, grønsager, frugt, bær og fuldkorn
  • Calcium: tilføres via økologisk kål, mejeriprodukter, nødder og fuldkorn
  • Magnesium: får vi fra økologisk kålfuldkorn, nødder, kerner og frø 
Du kan forholdsvist let optimere dit indtag ved at drikke en frisklavet grøn juice eller smoothie hver dag. Du kan også vælge at tage et ekstra mineraltilskud, men vær opmærksom på at købe de højtoptagelige organiske eller organisk bundne former. Der er afgørende stor forskel i optagelighedem, og hvis du kun kan optage 20% af et kosttilskud, så skal din krop jo bruge ressourcer på at udskille de resterende 80%, ligesom det giver en falsk tryghed. Vælger du organiske mineraler, eller mineraler, der er kombineret med en fødevarematrix, så mangedobles optaget, og dosis kan reduceres.

Herunder kan du læse Juicemester Mads Bo's ord om elektrolytter samt finde hans forrygende opskrift på friskpresset Electrolyt juice.
 
 
 
 

Mads Bo's Eletrolyt juice

Mads Bo om elektrolytter
 
Mads Bo, High on life:
"Der har været kæmpe fokus på elektrolytter igennem de seneste par år. Det kan være fristende med mirakel quick fixes, men er det ikke langt bedre at få disse næringsstoffer ad naturlig vej? Mange rækker ud efter præfabrikerede, hurtige løsninger efter træning, det kan være pulvere, færdigdrikke og elektrolytter i plastikrør. Det lover hurtig effekt, og det er nemt, men det er ikke nødvendigvis det bedste, eller lige det, kroppen har brug for. Det, du i virkeligheden har brug for, er ret enkelt: væske, organiske mineraler og det, kroppen kan genkende og optage, nemlig rigtig mad.
Det er lige præcis det, du får i en god juice eller smoothie. Friskpresset juice kan give dig væske og naturlige elektrolytter i en form, kroppen hurtigt tager til sig. En smoothie kan bygge ovenpå din træning med fylde og protein. Det er ikke hverken fancy eller alternativt, det er bare sund fornuft og ægte næring."
Du finder opskriften på Elektrolytjuice HER
Du kan få Tips fra Mads Bo til juice før, under og efter træning HER
og har du lyst til at købe en slowjiucer, så kan du finde den HER og HER
Dette er ikke en reklame
 
Elektrolyt juice
 

Dette bør du vide om salt!

Værd at vide om salt
 

Salt er livsvigtigt for os mennesker, da det indgår i mange vitale kropslige processer og balancer. Vi har behov for at spise mindst fem gram salt hver dag, og det blot for at vedligeholde niveauerne. Fem gram svarer nemlig til den mængde salt, som vi gennemsnitligt udskiller dagligt via sved og urin. Uden salt kan vi ikke danne mavesyre, vi dehydrerer, ligesom blodtrykket og vores muskler påvirkes. Salt har sammen med rent drikkevand stor betydning for hjerterytmen, blodtrykket, udskillelsen af affaldsstoffer, syrebasebalancen og musklernes funktionsevne.

Salt er således livsvigtigt, og måske husker du, hvordan Gandhi demonstrerede dette ved at vandre ud til havet for at udvinde salt. På den tid forsøgte briterne at tage monopol på salt i Indien, så inderne var tvunget til at købe det af briterne. Gandhi viste med sin saltmarch, med stor tydelighed endda, at salt er et livsvigtigt næringsstof, som alle mennesker bør have fri adgang til.

Men i dag er salt ikke bare salt. Udbuddet af salt strækker sig fra næringsdrænet industrisalt til mineralrigt Himalayasalt. Det er værd at vide lidt om salt, for det er slet ikke ligegyldigt, hvilken type salt du vælger at spise hver dag. Ligesom indholdet af mineraler og næringsstoffer varierer særdeles meget, så er der også stor forskel på, hvad der tilsættes saltet, og hvilken indvirkning det kan have på din krop.

Alle, der bor i vestlige lande og spiser forarbejdet industrimad, indtager faktisk meget mere salt end godt er og af en meget ringe kvalitet. En vestlig mand spiser i gennemsnit 11-12 gram salt om dagen, og langt hovedparten af det salt, der indtages, er af den næringsdrænede industrislags. Den slags salt består som regel kun af natriumklorid og er ofte tilsat aluminiumsilikat, der mistænkes for at øge risikoen for udvikling af Alzheimers sygdom.

Industrisalt tilsættes i stor stil til færdigretter, pølser, pizza, postejer, pålæg og andre forarbejdede fødevarer for at give dem smag. Faktisk er købepizza noget af det værste, når det kommer til kombinationen af industrisalt og dårligt fedt. Det er uheldigt, for den slags salt gør faktisk mere skade end gavn, og kan forstyrre den vigtige saltbalance. Det er bedst helt at undgå denne type salt, også i dit køkken.

Det kan derimod betale sig at tilberede sin mad af gode, økologiske og uforarbejdede råvarer, krydre den med uraffineret stensalt eller havsalt og masser af krydderurter. Det tilfører kroppen det livsnødvendige salt sammen med masser af livgivende næringsstoffer. Jeg kan derfor varmt anbefale dig at få sluset alle typer raffineret industrisalt ud af dit køkken og af din mad og i stedet hver dag krydre din mad med salt, som din krop kan anvende til opretholdelse af sundhed og balance.

Det bedste salt, du efter in mening, kan vælge, er således enten uraffineret havsalt som Maldon flagesalt, Fleur de Sel eller Læsø eller Mariager sydesalt. Fælles for disse typer salt er, at de er helt naturligt fremstillede. Saltet er inddæmmet og frembragt naturligt fra havet. Det giver et helt uforarbejdet produkt og dermed en mineralrig salt, der er anvendelig for kroppen. Det samme er Himalayasalt, der er uraffineret stensalt og særdeles mineralrigt, men det salter end del mere end havsalt. 

Du kan læse artiklen Er salt usundt HER
Du kan læse artiklen med gode råd mod for højt blodtryk HER

 
 
 

Magnesium og blodtryk - ny forskning

Ny viden om magnesium og blodtryk
 
Nyere undersøgelser har sat fokus på sammenhængene mellem niveauerne af forskellige mikronæringsstoffer og så risikoen for udvikling af højt blodtryk. Forskere har blandt andet set på magnesiumniveauerne i forbindelse med højt blodtryk. Selvom der ikke er overvældende megen forskning om disse sammenhænge, så tegner der sig alligevel et billede af, at mangel på magnesium kan øge risikoen for højt blodtryk, hvorimod tilstrækkeligt højt indtag af magnesium har en generelt sænkende effekt på blodtrykket. Med andre ord, så er der metaanalyser, der peger på, at tilstrækkeligt høje magnesiumniveauer kan have en blodtrykssænkende effekt. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken form for magnesium, der indtages. Den bedste form for magnesium får vi gennem maden, fra fx grønkål. Desværre er magnesiumindholdet i grønkål i dag, sammenlignet med for 80 år siden, meget lavt. Nogle undersøgelser viser, at indholdet af magnesium i kål i dag er helt op til 60% lavere, end for 80 år siden, og det gør det vanskeligt at spise sig til tilstrækkeligt høje niveauer gennem maden. Derfor er det bedst og mest effektivt at tage et kosttilskud med magnesium til natten. Det hjælper i øvrigt også mod urolige ben og kramper. Det er væsentligt at vælge et højtoptageligt organisk magnesiumpræparat. Personligt tager jeg food state magnesiumtilskud i form af magnesium bisglycinate. Det er højtoptageligt og effektivt.  
Du kan læse hele artiklen her Ny viden om magnesium og blodtryk
Dette er ikke en reklame
 

Vil du også gerne leve længere? Så ring efter dine venner...

Vil du gerne leve længere?
 
Her kan du læse min artikel i Jyllands Posten i denne uge. Den handler om, hvad mange forskere og beboere i de områder af verden, hvor der bor flest 100-årige, vurderer som det allervigtigste parameter. DEL gerne, og læs med HER
 
 

Dyrk krydderurter på terrassen eller altanen

Dyrk krydderurter
 

Krydderurter er naturens vitaminer, de er livgivende, smukke at se på og sunde at spise. Derfor kan betale sig at huske det grønne drys på maden, for det både dufter, smager og nærer. Personligt bruger jeg mange krydderurter og krydderier, og jeg har altid friske krydderurter i mit mobile højbed eller i vindueskarmen, men jeg har også et righoldigt udvalg af tørrede krydderurter og krydderier i skuffen.

Jeg tillader mig at være særdeles kræsen i forhold til kvaliteten af de krydderier og krydderurter jeg indtager, for markedet, særligt af tørrede urter, er broget, og kvaliteten svingende. 

Jeg har to foretrukne krydderimærker; Sonnentor og Colombani. Sonnentors urter dyrkes biodynamisk i det skønne Waldvirtel i Østrig. Firmaet er stiftet af Johannes Gutmann, og produktionen foregår i det lille driftige lokalsamfund, hvor beboerne hjælper til ved dyrkning, plukning og tørring i det efterhånden verdensomspændende firma, der i dag tæller 300 medarbejdere. Alle ingredienser er økologisk eller biodynamisk dyrkede, og alle medarbejdere deltager i arbejdet på lige fod, hvor de hver især har ansvaret for både dyrkning, høst, tørring og håndpakning af netop de urter, som de har ansvaret for. Her finder du ingen hakkede, blandede eller ukurante dele i krydderiposerne. Her bestråles urterne ikke, og det smages i hver eneste skefuld.

Colombanis krydderier og krydderurter er ligeledes nøje udvalgte og baseret på de allerbedste og fineste, økologisk dyrkede afgrøder. Her er smag og kvalitet i højsædet og heller ikke her finder du bestrålede urter.

Jeg er som sagt stor fan af begge mærker, for både Sonnentor og Colombani producerer krydderier af allerhøjeste kvalitet. Man fornemmer livskraften i hver eneste bid. 
Læs mere her Krydderurter styrker immunforsvaret
Dette er ikke en reklame

 
 

En suveræn pesto af urter

Pesto af urter
 
Findes der noget bedre end en toplækker og supersund pesto af skønne krydderurter eller vilde urter til din aftensmad eller på din kartoffelmad? Nej vel? En god pesto er velegnet til de fleste salater og middagsretter og er samtidig sprængfyldt med vitaminer og velsmag. Du finder opskriften her Pesto af urter 
 
 

Lad os få rent drikkevand

Lad os få rent drikkevand
 
Jeg undrer mig faktisk over, hvor tillidsfulde vi danskere egentlig er, i særlig grad danske mænd... (beklager, men det er vildt, i hvor høj grad danske mænd stoler på landbrug og vandværker, også helt uden at undersøge den reelle kvalitet af det danske drikkevand). Vi kvinder er noget mere skeptiske, og i denne henseende, med rette...

Vi har åbenbart så stor tillid til de politikere, der på flere måder er medansvarlige for den store forurening med PFAS, pesticider og mange andre giftstoffer, som vores grundvand er fyldt med, at vi bare i god tro drikker det vand, der kommer ud af hanen. Måske fordi vi tror på det, de fortæller os; nemlig at det er sikkert at gøre. Men kan vi nu også stole fuldt og helt på, at vi ikke får en masse uønskede rester af potentielt sundhedsskadelige PFAS fluorstoffer, pesticidrester og svampemidler indenbords, når vi drikker vores 1 1/2 liter postevand dagligt? Og hvad med vores børn?

Rent drikkevand i hanerne er ikke længere en selvfølge. En screening af vores vandboringer viser, at cirka halvdelen af de danske boringer er forurenede, og der lukkes mere end 100 boringer årligt på grund af netop forurening. Herudover har cirka 25% af de danske boringer endnu ikke testet vandet for PFAS, selvom loven tilskriver det. En anden side af sagen er, at der stadig kun testes for en ganske lille del af de stoffer, der potentielt er at finde i drikkevandet. Kan det muligvis være fordi de mistænker, at det indeholder for store mængder af de giftige sager? Og måske står det rent faktisk endnu værre til end ovennævnte tal antyder? Vandkvaliteten vil under alle omstændigheder forværres i de kommende år, for de mængder giftrester, der allerede ligger i jordlagene, vil forgifte vores drikkevand endnu mere igennem de næste 30-40 år. OG indføring af sprøjtefri zoner vil altså først føre til formodentlig renere drikkevand om...30-40 år. Mon ikke, det er noget vores politikere har glemt at fortælle os?

Det strammer til, og det bliver mere og mere vanskeligt at finde nye steder at bore, hvor grundvandet er rent. Jeg forstår ikke, at vi danskere bare lukker øjnene og finder os i det. Hvorfor  råber vi ikke op og forlanger, at vores vand renses, før det sendes ud til os allesammen. Det har de været nødt til at gøre på Fanø, i Ålborg og Frederikshavn og Skagen. Snart følger andre områder. Lad os forlange en generel rensning af vandet, metoden har vi, den renser 100%, og er der noget som helst, der er vigtigere end vores og vores børns sundhed?
Her kan du læse artiklen Fund af nye kemikalier i drikkevand &
Sådan renser du dit drikkevand
 

 
 

Infused water

Infused water

Infused water er vitaminfyldt og smagfuldt vand. 
Når solen skinner, og det er varmt, så har vi ekstra behov for at drikke rent vand. Vand er livsvigtigt, men engang imellem kan det være svært at få drukket nok. Infused water er vitaminfyldt og velsmagende vand, og det er det nye sort, når det handler om at tilføre vores vand en delikat smag samt vitaminer fra bær og grønsager.

Vi består af vand. Cirka 70% af vores kropsvægt er vand, så vand er ganske enkelt livsnødvendigt for os. Vi glemmer det bare tit og ofte, det med at drikke tilstrækkeligt med vand. Mange tror måske også at den daglige kaffe, te eller sodavand tæller med i regnskabet. Det gør det bare ikke – tværtimod. Disse drikke tilfører ikke den nødvendige væske, men kan derimod dræne kroppen yderligere. I princippet burde hver kop kaffe udløse indtag af et ekstra stort glas vand.
 
Vi udskiller godt og vel to liter væske i døgnet. Det sker via urin, afføring og sved, men også via lungerne. Derfor er det vigtigt, at vi tilfører samme mængde rent og friskt drikkevand hver dag. Det kan dog være en god ide at drikke vandet løbende henover dagen, da det således optages mest effektivt. 
 
Rigtig mange mennesker går rundt og er konstant dehydrerede uden at vide det. Vi tænker ikke på vand som et livsnødvendigt næringsstof, og det er blevet naturligt at tage medicin mod symptomer som eksempelvis forhøjet blodtryk, der i mange tilfælde kan afhjælpes ved blot at indtage tilstrækkeligt med rent vand.

Infused water kan tjene som erstatning for sodavand og saft, der er fyldt med sukker eller kunstige sødemidler. Vil du gerne undgå disse, så kan du med et snuptag tilberede infused water, så du let har en række sunde og gode alternativer klar her i sommervarmen. Det smager godt, er super enkelt at tilberede og kan få såvel store som små til at drikke mere vand på solrige dage. 
 
Her kan du finde opskriften på Infused water med kiwi og basilikum 
Du kan læse mere om, hvorfor det er så vigtigt at drikke vand 
 
 
 
 
 

Fiberrige pandekager

Grønne, finberrige pandekager
 
Disse grønne, proteinrige og fiberrige pandekager er lette at tilberede, og de smager godt til enten morgenmad med yoghurt og bær eller til frokost hummus og grønsager.
Pandekagerne er glutenfri.
Du finder opskriften her Grønne, fiberrige pandekager
 
 

Vandmelon salat med feta

Salat med vandmelon
 
Denne salat med vandmelon er forfriskende, delikat og så smager den noget så godt. Du kan servere den som den er, eller som tilbehør til fisk, fjerkræ eller kød. Salat med vandmelon er en sund og lækker salat, der vækker begejstring, når den serveres.
 
 

Fyldt rødspætte m asparges

Fyldt rødspætte
 

Fyldt Rødspætte smager fantastisk godt og er en delikat variant af stegt rødspætte. Det delikate fyld tilfører rødspætten ekstra smag og passer fortrinligt med nye kartofler, dampede asparges og bagte rødløg til. 
Fyldt rødspætte med asparges 

 

 

Auberginesalat m parmesan

Auberginesalat

Aubergine med peberfrugter, parmesanchips og mojo er en superlækker salat med masser af smag, sprødhed og cremethed. Opskriften stammer fra Anne Hjernøes bog Annes Salater, og du finder den lige her
 
 
 

GRATIS E-BOG TIL DIG...

Sommer på Terassen
 
Har du lyst til sunde og spændende opskrifter på hygge og drinks med eller uden alkohol, så kan du helt GRATIS downloade e-bogen Sommer på Terassen HER

Kender du en eller flere, der kunne være interesseret i at modtage Madforlivet nyhedsbrev, så er de velkomne, modtager en gratis e-bog v/ tilmelding HER 

Skulle du også have lyst til at følge med i mit liv, i tilblivelsen af nye retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
 
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
  
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 2200 artikler og opskrifter, se mine svar på hyppigt stillede spørgsmål HER og mere lige her Madforlivet 
 
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig og god uge
Anette