Det er ikke nemt at være dansker, der gerne vil leve sundt. Et eksempel herpå er æg. Et andet er sukker. Æg har igennem en årrække været dømt ude, hvis du havde forhøjede kolesteroltal. Disse mangeårige anbefalinger har været baseret på en formodning om, at kolesterolet i æggene ville øge kolesterolet i blodet. Det viser undersøgelser, at det gør de ikke. Teorien blev lanceret samtidig med "Fedt er farligt" teorien, der desværre stadig hænger ved i mange danske køkkener. Du kan læse hele historien via linket nederst.

Formodningen om æg og kolesterol blev første gang tilbagevist i 1993, altså for 33 år siden, siden gentaget på et stort symposium om æg i 2004, altså for 22 år siden, men først den 5. maj 2014 blev der i det danske Ugeskrift for Læger bragt en artikel, hvor det blev slået fast: “Tidligere tiders kostråd om, at de kolesterolrige æg øger blodets kolesterolindhold og giver risiko for hjertekarsygdom, er der ikke længere videnskabeligt belæg for. Trods højt indhold af mættet fedt anses et øget indtag af æg ikke for at have en negativ virkning på risikoen for hjertekar-sygdomme”— Arne Astrup et al.

Der har aldrig rigtig været videnskabelig evidens for, at æg øgede kolesterol-tallene. Det har været formodninger eller andet, der lå til grund for anbefalingerne om at undgå æg, fløde og smør, hvis kolesteroltallet var for højt. Undersøgelser viser, at du faktisk kan spise adskillige æg hver dag, uden at det overhovedet kan registreres i dine kolesteroltal. Når det er sagt, så er vi alle individuelle og reagerer forskelligt på indtag af diverse fødevarer, herunder æg.

Noget tyder eksempelvis på, at ekstra påpasselighed i æggeindtaget med fordel kan udvises af mennesker, der lider af diabetes og metabolisk syndrom. Muligvis skyldes det, at høje blodsukker- og insulinniveauer øger oxidations- og inflammations niveauerne i kroppen, og at særligt oxiderede fedtstoffer kan være sundhedsskadelige.

De virkelige syndere, nemlig sukkeret, sodavanden, det hvide brød, pastaen og det ulødige fedt, advares der stadig ikke klart imod som fødevarer, der med fordel kan undgås af mennesker, der gerne vil have balance i kolesteroltallene. Gad vide, om denne misinformation ikke hænger sammen med Den store løgn om sukker

Kolesterolkogebogen indeholder en vifte af ny viden samt praktiske redskaber til regulering af såvel blodsukker- som kolesterol- og inflammationsniveauer.

Bogens informationer og indbydende opskrifter sætter de fleste interesserede i stand til at tilpasse livsstilen til kroppens behov. Ved at følge bogens fire grundlæggende principper og dens mange velsmagende opskrifter vil de fleste mennesker i løbet af 4-8 uger opleve at kunne spise sig til blodsukker og kolesterol i balance. Der vil oveni købet kunne opnås større velvære og mere energi.

Kolesterolkogebogens opskrifter er enkle at gå til og er sammensat ud fra overbevisningen om, at en mere grønsagsrig mad, tilberedt af de allerbedste råvarer, kombineret med sundt fedt og gode proteiner, ikke alene fornøjer  smagsløgene men også med til at skabe indre balance og sundhed.

En undersøgelse fra Sverige har påvist, at antiinflammatorisk levevis er forbundet med lavere risiko for at dø af blandt andet hjertekarsygdomme og kræft.

Studiet blev publiceret i tidsskriftet Journal of Internal Medicine, og det interessante er, at en antiinflammatorisk levevis, meget i stil med den måde, de lever på i Middelhavslandene, også var forbundet med lavere generel risiko for at dø tidligt.

Hjertekarsygdomme betegnes i dag som en af verdens største dræbere, og en af de primære årsager til udvikling af hjertekarsygdom er høj inflammation. Der har været fokuseret meget på kolesterol i denne forbindelse, men kolesterol er samtidig et livsvigtigt fedtstof, der også har en beskyttende effekt.

Kolesterol bliver først problematisk, såfremt det oxiderer, og hvis graden af inflammation i kroppens væv bliver for højt. Faktisk indgår høj grad af inflammation i udviklingen af de fleste af de sygdomme, som vi i dag ser i stor stil. To tredjedele af alle voksne danskere har i dag en kronisk, ofte medicinkrævende diagnose. Den lader vi lige stå lidt…

Resultaterne ved en antiinflammatorisk levevis er overbevisende. Erfaringerne – og altså nu også forskningen viser, at mennesker, der spiser en antiinflammatorisk kost og lever antiinflammatorisk og grønt får det meget bedre, og lever længere. Du kan selv have indflydelse på dit liv og forebygge sygdomme ved aktivt og helt naturligt at spise sundere. Antiinflammatorisk levevis redder liv.

I ovennævnte undersøgelse deltog 68.273 svenske mænd og kvinder i alderen 45 til 83 år, og de blev fulgt i 16 år. De deltagere, der spiste og levede efter de antiinflammatoriske kostprincipper, havde en 18% lavere risiko for dødelighed af alle årsager, en 20% lavere risiko for død af hjertekarsygdomme og en 13% lavere risiko for kræftdødelighed sammenlignet med dem, der fulgte kostprincipperne i mindre grad.

Rygere, der levede antiinflammatorisk, oplevede endnu større fordele sammenlignet med rygere, der ikke fulgte kostprincipperne. Læs mere her
Antiinflammatorisk levevis redder eller her Kolesterol kogebogen

Læs også mere her Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Du finder opskriften her på Spidskål med cremet æblesalat 

Denne salat med nye kartofler og linser er mættende og virkelig lækker og fyldig i smagen. Du kan koge puy linser og kartofler dagen før, så er det hurtigt lige at blande salaten og servere den. Salaten er vegetarisk og glutenfri. 
Du kan finde opskriften her
Salat med nye kartofler og linser

STOPPER for Industriel svineproduktion i Danmark.