Kan vitaminer og mineraler beskytte dig?

11 mar, 2022 | Viden og Forskning

En artikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, viser, at mangel på specifikke mikronæringsstoffer, som vitaminerne og mineralerne selen, zink og D vitamin, kan være en del af forklaringen på nedsat immunforsvar. Vi hørte for nylig Sundhedsstyrelsen oplyse, at vaccine mod influenzavirus ikke har effekt blandt danskere under 40 år. I det hele taget er det vanskeligt at vaccinere mod virus, da vira muterer konstant. Derfor er en investering i et stærkt immunforsvar en rigtig god ide.

Madforlivet har allerede bragt en række artikler, skrevet af danske læger, om netop dette emne, så formodentlig har du allerede fokus på disse næringsstoffer. Særligt selen kan det som dansker være vanskeligt at få tilstrækkeligt af gennem maden, ligeså zink, og den generelle D vitamin status blandt danskerne er stadig for lav. Vi kommer ikke nok ud i solen uden solcreme med faktor, og selvom vi gør, er de fleste danskeres D vitamin depoter brugt op i november/december måned og fyldes først op igen i juli/august. Meget tyder derfor på, at de fleste af os får for lidt D vitamin, zink og selen, blandt andet på grund af næringsfattige råvarer og mangel på udendørs aktiviteter. Forskerne bag den artikel, der her henvises til,  mener, at såfremt disse mikronæringsstoffer tilføres, så vil det formodentlig kunne hjælpe mod alvorlige infektioner.

Forskernes tilgang til denne artikel var at gennemgå al foreliggende forskning på området, og sammenfatte, om der kunne være en sammenhæng imellem mangel på særlige mikronutrienter og så udvikling af svær inflammation og akut respiratorisk syndrom i forbindelse med Covid-19. Og de fandt sammenhænge og god mening i at sørge for at tilføre immunforsvaret nødvendige mikronutrienter, i særlig grad D vitamin, selen og zink.

D vitamin
D vitamin kan du danne i disse solrige dage ved at solbade intelligent, det vil sige afhængig af hudtype og konstitution at komme ud i solen i 15-30 minutter hver dag uden solfaktor.
D vitamin er et af de vigtigste vitaminer, du kan danne, og det har stor betydning for immunforsvarets evne til at beskytte dig uden at overreagere. Det er det mest immunmodulerende vitamin, vi kender til. Desuden stimulerer D vitamin modningen af immunceller, og epidemiologiske undersøgelser antyder en omvendt sammenhæng mellem D-vitaminniveauer i blodet og betændelsesmarkører som CRP og interleukin-6. •En ikke-peer-revideret undersøgelse fra Los Angeles har vist, at D vitaminmangel kan være en risikofaktor for positivt c*vid-testresultat. En lignende undersøgelse fra Cincinnati fandt sammenhænge mellem D vitaminmangel og indlæggelse på hospitalet, sværhedsgrad og endda død. Det er påvist, at D-vitamin er i stand til at reducere inflammatorisk respons uden at ændre antiviral aktivitet i luftvejsvæv inficeret med respiratorisk virussygdom (RVD).
Vi ved, at mennesker med mørk hudfarve ofte ligger lavt på D vitamin, så måske kan det i den nærliggende situation være aktuelt at undersøge denne enkle faktor nærmere. Vores behov for D vitamintilskud varierer fra person til person, men det er vigtigt, at dine niveauer ligger på 70-100 nmol/l året rundt for at du er tilstrækkeligt beskyttet. Dette kan måles i en blodprøve hos lægen.  Via linket nederst, kan du læse mere om D vitamin.

Selen
Mange danskere har lav selenstatus, hvilket skyldes jordforholdene herhjemme. Selenmangel kan ikke alene påvirke immunresponsen, men også selve udviklingen af virus, hvilket gør dette mikronæringsstof særligt relevant. En nylig undersøgelse fra Kina rapporterede om en højere helbredelses-hastighed af c*vid hos patienter med et højere niveau af selen.
En særlig interessant kendsgerning er, at en hovedprotease af sars-CoV2, der er ansvarlig for den virale replikation, interagerer med et essentielt selenoprotein kaldet glutathione peroxidase (GPX1), som er helt afhængig af selen. Nogle af de væsentligste beskyttende kropslige faktorer for beskyttelse imod høj inflammationsgrad kræver selen, og faktisk et selenindtag på mere end 100 mikrogram per dag vanskeligt for de fleste danskere at indtage igennem maden. Selen kan reducere inflammationsgraden, indgår i samspil med co-enzym Q10, og mangel på selen gør os ganske enkelt mere sårbare overfor blandt andet luftvejsinfektioner.

Mangelsymptomer på selen er bl.a.: træthed, lavt immunforsvar, forvirring og manglende mentalt overskud og overblik, hårtab, svækkede muskler og infertilitet.

Zink
Zink indgår i flere hundrede enzymatiske processer, og det er vigtigt at have tilstrækkeligt med zink i kroppen. Zink er særligt vigtigt for udvikling og vedligeholdelse af immunceller og andre celletyper, og zinkmangel kan påvirke immunsystemet negativt, i særlig grad dannelsen af T-celler. Mangel på zink kan også øge graden af inflammatoriske biomarkører, altså betændelsestilstande i kroppens væv. En række tilfælde har vist vellykket bedring fra c*vid blandt patienter behandlet med zinktilskud. Zink kan også være effektiv til at kontrollere et eventuelt overreagerende immunforsvar.

Forskerne understreger dog, at deres gennemgang kræver yderligere forskning for at kunne konkludere endeligt. Når det er sagt, så ved vi, at en god ernæringsmæssig status er afgørende for et velfungerende immunforsvar og ligeledes kan afbøde en høj inflammationsgrad i kroppens væv.

Mine forslag

Vælg food state og organiske mikronæringsstoffer. De er af allerhøjeste kvalitet og optagelighed. Det er for eksempel:
1. Multi. Nature’s Own CoQ10 multi eller Nani multi. Der skal altid indtages en multi, såfremt du tager enkelt vitaminer og mineraler, da mikronæringsstofferne spiller sammen.
2. Nature’s Own, Nani eller Pharma Nord D vitamin 1 stk dagligt
3. Nature’s Own, Nani eller Pharma Nord selen og zink 1 stk dagligt
4. Plantforce C vitamin pulver 1 måleske dagligt
5. Ved behov Pharma Nord CoQ10 100 mg dagligt
6. Ved behov calcium og magnesium via Nature’s Own Bone support 2-3 stk dagligt
7. Ved behov Zooca Omega 3 – 2 stk dagligt

Her kan du læse overlæge Henrik Hey’s artikel Ny forskning i relation til D vitamin
her kan du læse artiklen D vitamin kan beskytte dig
Her kan du læse læge Pia Norups artikel Gi’ spormineralet selen større opmærksomhed
Her kan du læse læge Pia Norups artikel Zink er et magisk mineral

Reference: Jan Alexander, Alexey Tinkov, Tor A. Strand, Urban Alehagen, Anatoly Skalny and Jan Aaseth, Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Prolæge Pia Norups gressive COVID-19, Nutrients 2020, 12(8), 2358;
Farrell SW, DeFina L, Willis B, et al. Cardiorespiratory fitness, different measures of adiposity, and serum vitamin D levels in African-American adults. J Investig Med. 2019;67(7):1087-1090. doi:10.1136/jim-2019-001071

Denne artikel er tænkt som inspiration til alle, der har lyst til at indhente viden og redskaber til sund levevis. Artiklens indhold kan ikke anvendes som erstatning for lægelig behandling eller diagnose. Har du længerevarende symptomer, hjertesygdomme eller alvorlige lidelser, bør du altid konsultere din læge.

Var du tilfreds med denne artikel Kan vitaminer og mineraler beskytte dig?  Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Kvinders biologi – der er stadig meget vi ikke ved…

Kvinders biologi – der er stadig meget vi ikke ved…

Indenfor læge- og forskningsverdenen har erkendelsen af, at der er forskel på kvinder og mænds fysiologi og reaktionsmønstre, været længe undervejs. I dag er vi heldigvis nærmere en forståelse for, at mænds og kvinders biologi er forskellig, men det afgørende...

D vitamin regulerer også kolesterol og blodtryk

D vitamin regulerer også kolesterol og blodtryk

Vi ved, at tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer er livsvigtige for os mennesker. Det hormonlignende vitamin er først og fremmest vigtigt for immunforsvaret, hormonbalancen og knoglestyrken, og D3 vitamin har i det hele taget rigtig mange beskyttende funktioner i...

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!