|
 |
 |
 |
Du kan glæde dig til både en ny konkurrence, skønne opskrifter og at læse om et nypubliceret studie fra Statens Seruminstitut om D vitamin. Vi sætteer fokus på granatæblekerner, for de er supersunde, og lidt kerner eller en smoothie med granatæbler hver dag har bare så mange sundhedsfordele, at du næsten skulle prøve det.
Sidst men ikke mindst kan du i dette nyhedsbrev læse nyt om PFAS. Det er konstateret, at Miljøstyrelsen i mere end 15 år har haft kendskab til fund af PFAS i regnvandet her i Danmark, men styrelsen har intet gjort for at forhindre yderligere spredning af disse farlige og kræftfremkaldende stoffer. Det findes i vores regnvand, i vores drikkevand og formodentlig også i vores mad. Ingen gør noget for at forbyde eller mindske forbruget, læs med her, hvad jeg har gjort for at undgå for stor påvirkning.
De heldige vindere af Claus Dalby's smukke, genopladelige lanterner er udtrukket, du kan finde navnene herunder. I denne uge får du muligheden for at deltage i konkurrencen om Gorridsen baby alpaca trøjer. Vi udlodder to stk, der hver har værdi af 1400,-. Du kan deltage ved at besvre spørgsmålet herunder.
Er du i julestemning? 1. søndag i advent er allerede på søndag, og du kan se med, når Claus Dalby og Hanne Utoft sender masser af julestemning live fra Claus' drivhus med ideer, julehygge og enkle adventskranse.
Jeg håber, at du må få glæde af denne udgave af Madforlivet nyhedsbrev, artiklerne og opskrifterne, der i denne uge blandt andet omfatter salater med granatæblekerner, bagte auberginer med granatæblekerner, den allerbedste og enkle kernemysli med granatæblekerner, en supersund og frisk smoothie samt den skønneste sunde morgenmad samt ikke mindst opskriften på den bedste gløgg til julens komme.
Ha' det rigtig godt
Anette
|
 |
|
|
|
 |
Som du kan læse i nedenstående artikel, så er granatæblekerner supersunde, antiinflammatoriske, immunstyrkende og gode for hjernens evne til at huske og reagere. Derfor kan en daglig dosis granatæblesaft eller denne granatæble smoothie være en rigtig god investering i din sundhed. Husk at vælge økologiske granatæbler, da konventionelle indeholder mange pesticidrester. Du finder opskriften her Granatæble smoothie
|
|
|
|
 |
KONKURRENCE - Vind en Marianne Gorridsen trøje
|
 |
Deltag i konkurrencen her!
Jeg er kæmpe fan og den lykkelige ejer af indtil flere skønne Gorridsen trøjer. Jeg har en på lige nu, for pludselig faldt temperaturerne, og disse trøjer er ideelle til en indetemperatur på 19 grader. Trøjerne er nemlig både lune, lette og lækre at have på, velsiddende, smukke og fremstillet af allerhøjeste baby-alpaca uld kvalitet.
Det allerbedste ved Marianne Gorridsens smukke trøjer er dog, at de strikkes af kvinder i Peru, og Mariannes projekt hjælper dermed også sårbare kvinder - og deres børn - til et meningsfyldt liv.
Jeg må tilstå, at Marianne Gorridsens smukke kreationer hører til mine absolutte favorittrøjer. De er fantastiske i kvalitet og pasform, de holder længe, luner uden at være tunge at have på og ved at købe dem, hjælper du samtidig nogen af verdens fattigste kvinder. Derfor er jeg glad for at kunne dele denne fine historie med dig her i Madforlivet nyhedsbrev, og også stolt over at kunne udlodde de smukke Gorridsen trøjer til to heldige. Men trøjerne kunne jo også være et julegaveønske, en julegave til en, du holder af, eller en selvforkælende gave i denne kolde tid, hvor de jo næsten er en nødvendighed for enhver kvinde for at kunne holde varmen.
SÅDAN DELTAGER DU I KONKURRENCEN OM TO STK. Afrodite baby-alpaca trøjer i naturfarver (som på billedet) til en værdi af kr. 1400,- stk. Alt, hvad du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at svare på nedenstående spørgsmål og sende svaret til anette@madforlivet.com inden søndag den 27.11.22. Send dit svar på dette spørgsmål:
Hvad er Marianne Gorridsens smukke trøjer fremstillet af? A. Baby-alpaca
B. Polyamid
Send dit svar til anette@madforlivet.com inden søndag den 27.11.22 og deltag i konkurrencen. Du kan læse mere om og købe Marianne Gorridsens trøjer HER
|
|
|
|
 |
Ny forskning: D vit beskytter
|
 |
To et halvt år efter Corona pandemien, og efter at have ignoreret et utal af udenlandske forskningsresultater, der viste, at D vitamin kunne have en beskyttende effekt mod vira, publicerer Statens Serum Institut nu en undersøgelse med konklusionen; ”Danskere med lavt D-vitamin niveau, der blev smittet med covid-19, blev ramt hårdere af virussen end danskere med tilstrækkelige D-vitamin niveauer.”
Tak for det, men jeg er simpelthen nødt til i denne sammenhæng at sige, at det ikke har skortet på opfordringer til danske læger og forskere under pandemien, netop om at inddrage D vitamin som et forebyggende tiltag. Det gjorde de eksempelvis i England, hvor der blev uddelt gratis D vitamin til særligt udsatte. I Spanien gik de endnu videre og påviste, at tilførsel af højdosis, aktivt D vitamin blandt indlagte covidpatienter, mindskede dødeligheden og forkortede sygdomsforløbet. Alt dette og meget mere har været fremsendt løbende til de ansvarlige læger sammen med opfordringer til at se på, hvorfor herboende mennesker, der er mørke huden, havde langt højere forekomst af covid, end mennesker med lys hud. En plausibel teori kunne være lave D-vitaminniveauer, men man afviste at undersøge det nærmere.
Alle jer, der modtager og læser Madforlivet nyhedsbrev har formodentlig bemærket, at jeg løbende har skrevet om alle ovennævnte undersøgelser, der påviste D vitamins beskyttende effekt. Mit håb er, at det har kunnet hjælpe mange af jer mod svære sygdomsforløb.
Vi ved, at D vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi kan komme i nærheden af, og at mange danskere mangler D vitamin i vintermånederne. Det er individuelt, i hvilken grad vi er i stand til at optage og omdanne D vitamin, så dosis er individuel. Alligevel fastholder Sundhedsstyrelsen, at danske læger ikke må måle patienternes D-vitamin niveauer, medmindre der er alvorlige symptomer eller sygdomme, der taler for det. Det til trods for, at en overlæge fra Syddank universitet på TV har udtalt; ”Kunne alle danskere have tilstrækkeligt høje D-vitaminniveauer, så ville vi formodentlig kunne spare cirka 17% på de samlede sundhedsudgifter i Danmark”.
Men lad os glæde os over, at forskerne fra Statens Serum Institut, i samarbejde med forskere fra Harvard, nu 2½ år efter pandemien, har færdiggjort deres analyser af patienternes blodprøver og kunnet konstatere, at D-vitamin niveauerne blandt de sygdomsramte HAR betydning for forløbet. Konklusionen lyder: Lave vitamin D niveauer er forbundet med højere risiko for et mere alvorligt covid-19 forløb. Risikoen for et mere alvorligt forløb af covid-19 blandt smittede med D-vitaminmangel var dobbelt så stor som hos smittede med højere niveauer af vitamin D.
Men ingen træer vokser ind i himmelen, for i samme åndedrag lyder det: ”Det er dog vigtigt at understrege at disse resultater ikke tjener som opfordring til at indtage høje doser af vitamin D gennem kosttilskud.” Jeg gør forsigtigt opmærksom på, at primærkilden til D vitamin er solen, og den er sparsom og står lavt hele vinteren. Det er ikke muligt at spise sig til tilstrækkeligt D vitamin, så derfor er det ud fra et sundhedsperspektiv vigtigt at alle danskere har tilstrækkeligt med D vitamin, det indebærer for de fleste at de må tage D vitamin som kosttilskud hele vinteren. Dosis er som sagt individuel, men en god rettesnor er at dosere, så du ligger på 100 nmol/l i blodprøver året rundt. Læs med her Danskere med lave D-vitaminniveauer er mere udsatte
|
|
 |
Granatæblekerner er sunde
|
 |
Granatæblekerner eller granatæblesaft indeholder så mange gavnlige plantenæringsstoffer, at hvis du spiser granatæblekerner eller drikker granatæblejuice hver dag, så kan disse stoffer have en seriøst styrkende og beskyttende effekt på din krop og hjerne samt hjælpe dig med at holde hud og hukommelse spændstig og tillige forebygge alvorlig sygdom.
Først og fremmest skal du altid vælge økologiske granatæbler, da konventionelle granatæbler sprøjtes meget og dermed ligger i top på listen over råvarer med et højt indhold af pesticidrester. Så udover at økologiske granatæbler er spækket med antioxidanter og har antiinflammatorisk effekt, så indeholder granatæblekerner også stoffer, der virker beskyttende på hjerneceller, på kroppens immunforsvarsceller og på kroppens celler generelt. Granatæbler har tillige anti-cancer effekt, stoffer i kernerne booster ganske enkelt immunforsvaret og kan samtidig øge hudens elasticitet og spændstighed.
Granatæblekerner indeholder udover store mængder C-vitamin også andre potente stoffer med antioxidant virkning også ellaginsyre, der udover at holde rynkerne på afstand også kan stimulere kroppen til dannelse af stoffet urolithin A - en kraftfuld aktør i kampen mod kræft. Granatæblekerner er også rige på polyfenoler, som vi ellers kender mest for de sundhedsgavnlige stoffer, der findes i rødvin.
Urolithin A, der har vist sig som en kraftfuld aktør i kampen mod kræft, og dermed hjælpe til kroppens bekæmpelse af sygdommen. Granatæbleforbindelser forbedrer således, ifølge Georg-Speyer-Haus, immuncellers evne til at bekæmpe kræft, idet processen sætter T-cellerne bedre i stand til at modvirke kræftceller. Stoffet har vist sig særligt effektivt mod bugspytkirtelkræft, tyktarmkræft og bugspytkirtetlkræft. Urolithin A begrænser effektivt tumorvækst og virker endda i synergi med eventuel immunterapi. Det kan derfor på mange måder være særdeles sundhedsgavnligt at spise eller drikke granatæblekerner hver eneste dag.
Først skal du have kernerne ud af æblerne, så halver æblet, pak det ind i en plasticpose eller i et gammelt viskestykke, anvend en hammer eller skaftet af en køkkenkniv og bank på de halve æblestykker. Det sviner mindre og gør det let at løsne kernerne, som du så helt enkelt kan lirke ud i posen eller viskestykket. De smager dejligt friskt og er som sagt supersunde.
Du kan anvende økologiske granatæblerne i salater, sammen med bagte rødbeder og kartofler, sammen med bagte auberginer med krydderurtedressing eller i desserter samt i din kernemysli og over din grønne morgenmadssmoothie.
Du kan også lave din egen granatæblejuice, der ligesom kernerne er fyldt med de gavnlige antioxidanter. Juicen laver du ved på samme måde at hamre på det hele granatæble, så kernerne løsner sig, så prikker du huller på æblet og lader saften dryppe ud i et glas. Du kan også, køre kernerne igennem en juicemaskine, ligesom du kan købe økologisk granatæblesaft i helsekostforretningerne. Du kan læse hele artiklen her Granatæbler er supersunde
|
 |
|
|
|
 |
Rent vand, luft og mad er livsvigtigt - Få nu forbudt det PFAS!
|
 |
Det er nu konstateret, at Miljøstyrelsen i mere end 15 år har haft kendskab til fund af PFAS i regnvandet her i Danmark, men styrelsen har intet gjort for at undersøge dette nærmere eller forhindre yderligere spredning af disse farlige og kræftfremkaldende stoffer.
PFAS i både regnvand og drikkevand Desuden er det konstateret, at grundvandet, og dermed også drikkevandet, er forurenet med PFAS mange steder her i landet, hvis ikke de fleste, for rigtig mange boringer er endnu ikke undersøgt for PFAS. Desuden er det konstateret, at mere end halvdelen af alle danske vandboringer er forurenet af pesticider. Undersøgelser og målinger har i mange år været utilstrækkelige, og hver gang man udvider antallet af toksiske stoffer, som man måler for, så finder man nye og potentielt sygdomsfremkaldende forurenere i vores drikkevand. Ingen politikere har gjort en indsats for at beskytte drikkevandet. Tværtimod er vi som danskere slet ikke blevet tilstrækkeligt informeret om de potentielle sundhedsrisici, vi udsættes for.
Det ser sort ud, og alene på Fanø viste samtlige boringer sig så forurenede, at beboerne ikke har kunnet drikke vandet. Mange fanikker drak det dog alligevel, da Styrelsen for Patientsikkerhed meddelte, at borgerne på Fanø uden problemer kunne drikke vandet. Turisterne på Fanø blev heller ikke advaret, stik mod myndighedernes viden om, hvor sundhedsfarligt PFAS er. Formodentlig er Fanø ikke det eneste sted, hvor samtlige boringer er forurenet. Jeg er ret overbevist om, at man vil finde flere af sådanne områder i Danmark, hvis man altså tør teste tilstrækkeligt meget.
På Fanø har man nu taget konsekvensen og iværksat en effektiv rensning af drikkevandet, før det sendes ud til beboerne. Jeg har anvendt et lignende rensningsanlæg herhjemme i mange år, bare i mindre målestok. Men burde man ikke omgående rense vandet alle steder her i landet, før det sendes ud, ligesom man burde forbyde PFAS aldeles omgående?
Professor Philippe Grandjean Ifølge professor Philippe Grandjean er vi alt for sent ude. Vores beslutningstagende og ansvarlige politikere har lukket øjnene og sovet i timen. Nu står vi midt i katastrofen. Ifølge Philippe Grandjean bør grænseværdien for PFAS være 0, og han udtaler til TV2; “Vi har sløset med kontrollen af disse stoffer i både drikkevand og regnvand”. Miljøminister Lea Wermelin har trods professor Granjeans anbefalinger valgt at fastsætte grænseværdien på disse stærkt sundhedsskadelige evighedskemikalier på bekvemme 2 nanogram pr. liter. Visse steder på Fanø er værdierne 4 eller derover.
PFAS PFAS er 200.000 gange giftigere end pesticidrester, og de kaldes også for evighedskemikalier, fordi de ikke kan nedbrydes og er vanskelige at udskille. De er stærkt sundhedsskadelige og potentielt kræftfremkaldende. PFAS kan også øge kolesteroltallene, blodtrykket, nedsætte leveres funktionsevne og effekten af vacciner. Udsættes du som gravid for PFAS kan det også få indflydelse på barnets sundhedstilstand og fødselsvægt. Børn er i det hele taget mere sårbare.
PFAS i pesticider – er det så også i maden? MEN hold nu fast. Der er mere endnu. Konventionelle afgrøder sprøjtes i dette land lystigt med pesticider, faktisk er anvendelsen, trods flere frivillige aftaler om at sænke forbruget, steget. Men pesticider indeholder også PFAS. Det betyder, at politikere og styrelser må have givet tilladelse til at tilsætte det ultra giftige PFAS til pesticider, der sprøjtes ud over en stor del af vores mad.
Er vi da blevet fuldstændig vanvittige? Vi ødelægger vores drikkevand, vores luft og nu også vores mad og afgrøder. Alt det, vi behøver for at holde os i live, er i skrivende stund potentielt forurenet med verdens farligste kemiske fluorstoffer, betegnet PFAS. Som et yderligere kuriosum har miljøministeren i løbet af de seneste fire år tilladt ikke mindre end en femdobling af forbruget af PFAS i Danmark.
Forekomsten af sygdomme som eksempelvis Parkinson er stigende i Danmark. Det er en degenererende sygdom i hjernen, og vi ved, at en af årsagerne kan være eksponering fra pesticider og andre skadelige kemikalier som eksempelvis PFAS. Kan der tænkes at være en sammenhæng mellem stigningen i forekomsten af denne sygdom og det scenarie, vi står midt i - med PFAS overalt? Kan en af årsagerne til det stigende antal mennesker, der får kræft, skyldes, at vi i stigende grad udsættes for disse og mange andre kemiske stoffer?
Jeg undrer mig over, at ingen undersøger disse sammenhænge nærmere, at ingen tager ansvar for vores sundhed i dette land, og at så mange af os ikke engang er parate til at tage ansvar eller kæmpe for egen sundhed. Tør vi forlade os på vores "velfungerende" sundheds-væsen? Personligt har jeg valgt at rense mit vand og prioritere økologiske råvarer. Du kan læse hele artikel her og finde linket til mit vandrensesystem PFAS og pesticider - i regnvandet, i drikkevandet og i maden?
En stor opfordring til også at se udsendelsen Ketty's Kamp på DR HER
|
|
|
|
 |
Vinderne af sidste uges konkurrence
|
Hold da op, sikken en dejlig og stor interesse for Claus Dalby's skønne, genopladelige lanterner. De er også virkelig smukke. Du kan se, hvor smukke ved at følge linket herunder.
Vi har trukket tre vindere, der hver har vundet tre af Claus' lanterner til en værdi af ca. kr. 686,-. Vinderne er kontaktet direkte.
De heldige vindere er:
1. Ann-Christina Knudsen, Aarhus 2. Gerda Jensen, Højslev,
3. Annette Sandvig, Viborg
|
|
|
|
 |
Her får du opskriften på den skønneste og sundeste morgenmad, der er let at lave. Den grønne “yoghurt” kan suppleres med forhåndenværende grønsager og bær, den er super nærings- og fiberrig og giver god mæthed. Hele familien vil synes om denne morgenmad, såvel børn som voksne. Du finder opskriften her
|
|
 |
Marokkanske salater byder på den mest vidunderlige blanding af smagsindtryk. Denne quinoa-, mandel og myntesalat indeholder søde rosiner, sprøde, salte mandler, friske krydderurter og velsmagende granatæblekerner, hvilket giver en delikat og helt uimodståelig smagskombination.
|
|
|
|
 |
Auberginer og granatæbler
|
Skøn salat med granatæbler og aubergine er gået hen og blevet hele familiens yndlings salat. Den er velegnet som tilbehør til såvel fisk som kylling og grønne bøffer eller som selvstændig forret. Den er let at lave og så smager himmelsk. De bagte auberginer spiller perfekt sammen med de friske granatæbler. Du finder opskriften her Salat med granatæbler
|
|
 |
Grønne frikadeller er en genial spise og en suveræn måde, hvorpå såvel børn som voksne kan få flere sunde grøntsager indenbords. Denne opskrift på sunde, grønne frikadeller er let at lave og du kan sagtens lave ekstra, som kan fryses ned, for de smager virkelig godt. Grønsagsfrikadellerne er glutenfri, mælkefri og vegetariske. Du finder opskriften her
|
|
|
|
 |
Skøn og velsmagende kerne mysli, der er en delikat, sund og glutenfri mysli, der består primært af kerner, nødder og mandler med et drys af granatæble-kerner. Du finder opskriften her Kernemysli
|
|
 |
Her får du en opskrift på den skønneste og nemmeste salat med bagte græskar. Den smager og er velegnet som tilbehør til aftensmaden eller selvstændig frokostret. Find opskriften her Salat med bagte græskar
|
|
|
|
 |
SÅ er det nu! Forbered julens bedste gløggekstrakt...
|
Julens bedste gløgg er baseret på hjemmelavet gløgg ekstrakt. Tiden er inde lige nu til at forberede gløggekstrakten, og den både smager og dufter af jul. Den er GOD. Opskriften på Julens bedste gløgg finder du her Julens bedste gløgg
|
|
|
|
 |
 |
På søndag er det første søndag i advent, så begynder julen ...Der er ikke noget så hyggeligt, som at lave sin egen pynt og dekorationer. Og søger du god inspiration eller blot en hyggelig stund med slow tv, kan du følge blomsterbinderen Hanne Utoft, som Claus Dalby hver søndag kl. 19.00 byder velkommen i sit opvarmede drivhus, hvorfra han livesender på Facebook. Ønsker du en påmindelse, kan du klikke HER
Skulle du også have lyst til at følge med i tilblivelsen af min kommende bog, i drivhusets og havens afgrøder samt i tilblivelsen af nye retter og andre hyggelige tiltag, så er du SÅ velkommen her på Instagram
Følg gerne min side her på og få svar på eventuelle spørgsmål Facebook
Skulle du have spørgsmål eller blot savne viden eller inspiration til sunde og lækre opskrifter, så husk at du kan søge i mere end 1800 artikler og opskrifter lige her på Madforlivet
Har du venner eller familie, som du tænker også kunne have interesse i Madforlivet nyhedsbrev, så er de mere end velkomne. Nyhedsbrevet er helt gratis og de kan tilmelde sig lige HER
Jeg ønsker dig og dine rigtig dejlige dage
Anette
|
|
|
|
 |
|