Vi ved, at et sundt tarmmikrobiom har stor indflydelse i relation til bevarelse af raskhed og sundhed hele livet. Nu peger helt ny forskning på, at forekomsten af særlige inflammationsfremmende bakterier i tarmen kan spille en rolle i relation til udvikling af Alzheimers sygdom og dårlig hukommelse. Det er første gang, at der er blevet etableret en direkte forbindelse imellem tarmens mikrobiom og udvikling af sygdommen demens. Denne viden kan vise sig væsentlig, for den kan formodentlig også sætte os i stand til at handle, også forebyggende.
Ny forskning viser, at også Parkinsons sygdom kan stamme fra tarmen. Forskningen er offentliggjort i tidsskriftet Neuron, og den vil potentielt kunne udfordre den herskende overbevisning og behandlingsmetode i forhold til denne sygdom.
Forskerne injicerede en særlig form for alfa-synuclein, et protein forbundet med Parkinsons sygdom, ind i tarmene på raske mus. Det interessante var, at de efter blot en måned kunne spore dette protein i musenes hjernestammer og efter syv til ti måneder i selve hjernen. Teorien er, at Parkinsons sygdom opstår i celler i tarmen, som rejser fra tarmen til hjernen via Vagus nerven, den 10. kranienerve. Da forskerne sprøjtede proteinerne ind i tarmene på mus, der havde fået Vagus nerven skåret over, så kunne proteinerne ikke konstateres i hjernen. Der er dog andre medvirkende faktorer til Parkinsons sygdom, der er en alvorlig sygdom i centralnervesystemet, kendetegnet ved blandt andet rystelser og balanceproblemer. Denne nye samt tidligere forskning viser, at Forskning viser, at Parkinsons sygdom opstår i tarmen.
Det vigtige tarmmikrobiom består af to kilo forskellige mikroorganismer, der i god variation, mængde og kvalitet kan sikre os sundhed og indre balance i livet. Såfremt der opstår ubalance i tarmmikrobiomet, så kan uønskede mikrober og bakterier potentielt komme i overvækst.
Såvel Alzheimer's som Parkinson's sygdomme er sygdomme i vækst, og jo før vi får øjnene op for dette, des større er chancerne for at kunne forebygge og behandle sygdommene. Derfor kan disse forskningsresultater vise sig væsentlige i relation til at imødegå Alzheimer, demens og Parkinsosn's sygdom.
og
|